Finansiering: Hvad er det, og hvordan skal man gribe det an?

Der er mange, der har spurgt om, enten her på sitet eller ved at skrive en mail til mig (og sikkert også andre), hvilke fag der er mest relevante med henblik på senere ansættelse i den (private) finansielle sektor, samt hvilke andre tiltag man eventuelt kan tage for at øge sine chancer for et godt job (studiejob, CFA, osv.). Jeg har efterhånden skrevet en del svar til folk, så tænkte at jeg ville poste dem her.

Del 1 – Hvad er finansiering, og hvilke jobs findes der i den finansielle sektor, som er relevante for politer?
Man kan opdele finansiering i tre dele som dels svarer meget godt til, hvordan faget undervises, samt til hvordan jobs er opdelt:

1)  Matematisk finansiering

2)  Finansiel økonomi

3)  Corporate Finance

Matematisk finansiering: Handler, som Larry Summers har sagt i meget grove vendinger, om ”ketchup economics”, hvilket med en lidt finere betegnelse kan kaldes ”arbitrage pricing”. Hvis en 0,5L flaske ketchup koster 1kr, så bør en 1L flaske ketchup koste cirka 2kr. Som navnet siger er disciplinen relativt matematisk tung og kan til tider virke meget frakoblet fra generel økonomi, men konklusionerne er så stærke, at man i mine øjne bør lære noget af dette uanset, hvad man senere hen vil beskæftige sig med. Arbitrage pricing bruges meget indenfor prisfastsætning af derivater, og er derfor meget relevant for jobs, der omhandler disse, hvilket man gør i ”sales and trading” eller ”capital markets” eller ”securities division” i investment banks.

Finansiel økonomi: Tager et skridt yderligere tilbage og siger ”hvis ikke jeg kender prisen på nogen af ketchupflaskerne, hvad er så den rette pris for en flaske ketchup?”. Det er et mere spændende spørgsmål, men også sværere, og derved er konklusionerne man får mere vage. Man kan meget groft sige, at MatFin snakker om ”micropricing”, det vil sige, hvordan skal aktiver prises i forhold til hinanden, hvorimod FinEco handler om ”macropricing”, det vil sige, hvordan skal markedet overordnet prises. I sin kerne er denne disciplin en anvendelse af mikroøkonomi, men er på et højere niveau også relativt matematisk tung (en del lineær algebra). Ydermere overlapper den en del med arbitrage pricing - faktisk er arbitrage pricing et subset af denne.

Der er dog også en hel del makro involveret, når man gør tingene korrekt. Det kan godt være, at et firma klarer sig godt, men hvis økonomien som helhed går bankerot, kan det være lige meget. De konklusioner man får handler tit om, hvad der er den rette porteføljesammensætning (navnet CAPM ringer måske en klokke for nogen, og den kan fremkomme direkte af de modeller man har i Mikro A og Mikro B) eller om prisen på et aktiv er for høj eller for lav. Derfor er fag inden for denne disciplin relevant for jobs, der handler om investering, hvilket man gør i ”asset management” eller ”investment management” divisionen i investment banks eller i asset managers (såsom Blackrock) eller endda i andre firmaer med penge til investering såsom forsikringsselskaber.

Corporate finance: Handler om hvordan man optimalt finansierer en virksomhed, samt om hvordan man optimerer virksomhedens profit. Faget overlapper en del med mikro, hvor vi sætter marginalproduktet lig marginalprisen, samt med regnskab, og er nok mere i højsædet på CBS end på polit. Der er igen overlap med de to andre discipliner, og man kan ofte opfatte beslutningen, om hvorvidt man skal bygge fabrik type A eller type B som at prissætte derivater - en tankegang som bruges i faget Investment Theory med Mich Tvede.  Faget er relevant for al virksomhedsledelse samt for jobs i ”investment banking” divisionen i investment banks, hvor man hjælper kunder med at finansiere deres ting, med deres strategi osv. Investment banks handlede oprindeligt primært om denne disciplin, deraf det overlappende navn på divisionen og investment banks.

Det er dejligt simpelt at tænke på tingene på denne måde, men det er ideelt ikke at begrænse sig selv til at fokusere kun på én del. Dels er der som diskuteret et stort overlap både i metode og i teori, og dels bliver man bedre til A, hvis man også kender B og C. Det er relativt nemt at påpege en mangel på cross discipline forståelse som en af årsagerne til krisen. Hvis man havde haft en bedre forståelse for business cycles fra makro, havde man nok ikke prissat sandsynligheden for en krise som nul i sine matematiske modeller, hvilket gjorde leverage for høj, hvilket igen forværrede krisen.

Long story short: Hvis du vil arbejde i den finansielle sektor, bør du lære lidt om alle discipliner, og ydermere er det godt at lære generel økonomi som supplement.

Del 2 – hvor meget matematik skal man have?
Der er ikke ét rigtigt svar, der er mange. Generelt afhænger det af din lyst for matematik og af den måde, du lærer bedst på. På CBS udklækker de folk, som er udemærkede til finansiering, selvom de ingen matematik kan, og der er også nogen på MatØk, som fatter nul finansiering, selvom de er matematikmestre. Der er ingen tvivl om, at mere matematik fremmer forståelsen for det stof man lærer, men til gengæld betyder mere matematik, at man har mindre tid til andre fag.

Der er to ruter, jeg vil anbefale:

Rute 1: Tag polits obligatorisk matfag plus deres valgfag

Rute 2: Tag polits obligatoriske matfag og tag derefter matøks analyse fag (Analyse 0,1 og måske 2 samt MI, spørg eventuelt Ernst Hansen eller en ældre studerende, hvilke fag man bør have for at kunne tage MI, det plejede ”i min tid” kun at være Analyse 1).

Begge ruter er helt fine, rute 1 vil nok gøre, at der er nogle typer jobs du ikke kan have (generelt quant jobs samt jobs, der handler meget eksotiske derivater), men det er måske jobs, der alligevel ikke ville være en polits komparative fordel, så man kan måske med fordel tage Rute 1 og dermed lære mere om andre emner.

Jeg tog selv Rute 1 og så Rute 2, som dengang bestod af kun to fag på MatØk; i alt 22,5 ECTS matematik ud over det obligatoriske matematik på polit. Jeg tænker nogle gange, at jeg gerne ville have haft mere matematik, men andre gange at jeg gerne ville have haft mere makro. Jeg tog denne rute, fordi jeg ikke er vild med blot at acceptere konklusioner. I fag som for eksempel statistik/økonometri lærer man ofte ting, såsom at man ikke kan bruge OLS på tidsserier, uden at det forklares helt hvorfor, det forholder sig sådan, med beviser og så videre, men jeg ved ikke, hvor meget det egentlig hjalp mig.

Så vælg hvad der for dig giver mening, begge dele vil gøre dig til en stærk økonom så ”frygt ej” at vælge forkert.

Del 3 – Hvilke valgfag skal jeg have?
Igen afhænger det af dine præferencer, samt af hvilken rute du valgte med hensyn til matematik (der er nogle fag, der ikke kan tilrådes, hvis du fulgte Rute 1). Der er nogle fag, som jeg mener enhver med finansieringsinteresse bør tage, nogle ”kernefag”, og dernæst valgfag som kan tages af alle.

Kernefagene

• Finansiering 1 (MatØk): Virkelig god underviser (Rolf Poulsen) og meget veltilrettelagt stof, handler om finansielle modeller i diskret tid. Faget er LANGT bedre end polits Corporate Finance and Incentives (navnet i sig selv er underligt), så jeg ville til enhver tid anbefale, at man tager Finansiering 1 som introfag. Det kan tages på alle tidspunkter, da det eneste, det kræver, er en intuitiv forståelse for sandsynlighedsregning, og at man kender lineær algebra. Man kan i virkeligheden godt selvstudere dette stof (det er helt klart muligt, der findes mange lærebøger til stoffet, og det er faktisk relativt simpelt). Det giver selvfølgelig et ekstra slot til at tage andre fag, men til gengæld giver det en ekstra arbejdsbyrde. Your choice.
  
  
• Matematisk Finansiering (MatFin) 2 og 3 (CBS): CBS har også et MatFin1 som kan tages i stedet for Finansiering 1, men igen ville jeg anbefale Finansiering 1. MatFin2 og 3 er så fortsættelsen, og som polit er man udemærket rustet til at følge dette fag. Det handler om finansielle modeller i kontinuert tid.
  
• Kontinuert tids finansiering (FinKont) 1 og 2 (MatØk): Matøks fortsættelse til Finansiering 1. samme stof som MatFin fagene, men på et højere matematisk niveau.

Hvis du har valgt Rute 1, ville jeg tage matematisk finansiering 2 og 3 på HA Mat. Hvis du har valgt Rute 2, ville jeg tage FinKont1 og FinKont2 på MatØk. Personligt tog jeg FinKont1 samt MatFin 2 samtidig, de overlapper en del i stof, men det syntes jeg faktisk var godt, da FinKont går MEGET i dybden, hvorimod MatFin2 var mere overfladisk. Så hvis du har mod på det, ville jeg, så vidt det lader sig gøre under den nye fremdriftsreform, tage alle fire fag, men kun gå til eksamen i MatFin2 og MatFin3, da du nærmest med garanti får højere karakter. Dette kan gøres af alle uanset Rute 1 eller 2, omend Rute 2 vil få mere ud af FinKont fagene. Det virker som overkill, men disse fag er virkelig kernen i det meste moderne teori, så at lære det fuldkommen til bunds er næsten vigtigere end at tage valgfag i andre delgrene.

Efter du har taget nogle af disse fag, er det videre til valgfag. Med kernen på plads kan du vælge lidt mere ”med hjertet”. Her er en liste over valgfag, som det er nu - omend det skifter i en løs rækkefølge - der viser, hvad jeg finder mest relevant, og en kort beskrivelse i forhold til ovenstående, med anbefalinger til, hvad jeg synes, man bør eller ikke bør tage. Jeg anbefaler flere end der er plads til, så tag dem, der virker mest interessante - du går ikke galt i byen, så længe du har kernen på plads.

KU, Polit:
Finansieringsrelevante fag

• Macrofinance: Udbydes ikke så ofte, men hvis det udbydes i dit år ville jeg slå til, 100%. Er en fusion af finansiering og makro.
  
• Fixed Income Derivatives: Et godt og relevant fag for folk, der gerne vil arbejde med matematisk finansiering. Tag det efter kernefagene, et meget godt supplement. Overlapper lidt med FinKont2 og MatFin3, men det gør ikke noget; det er svært og relevant stof.
  
• Behavioral Economics and Finance: Jeg tog et tilsvarende fag, da jeg læste i udlandet, som var meget udbytterigt, og noget som jeg klart vil anbefale. Handler om hvad der sker når mennesker ikke er rationelle, det vil sige hele tid. Faget passer ikke særlig godt ind i den normale finansieringsteori, men det gør heller ikke noget.
  
• The Economics of Banking: Jeg tog det ikke selv, men jeg ville nok gøre det, hvis jeg kunne ændre fortiden. Banker er meget vigtige i de finansielle markeder, hvilket kreditkrisen nok viste udemærket. Før du tager dette, kan du følge ”Economics of Money and Banking” på Coursera, ikke svært efter at have taget kernefagene, men giver en god alternativ vinkel. Maximalt 15 timers arbejde (fokuser på de første par lektioner, derefter bliver det mindre relevant).
  
• Financial Econometrics A og B (og C?): Økonometri for finansiering. Ikke relevant i alle jobs, men hvis du kan lide økonometri og finansiering, så bør du tage det. Hvis du ikke kan lide økonometri kan du skippe det, da det er ikke nødvendig for andre fag.
  
• Investment Theory: En mere moderne tilgang til corporate finance. Et godt fag som kan tages uden at have taget Corporate Finance Theory.
  
• Corporate Finance Theory: Videregående corporate finance. Man kan klare sig uden, men det er et godt fag, jeg synes, jeg lærte meget.
  
• Financial Markets samt Financial Frictions, Liquidity and the Business Cycle: Tog dem ikke selv, men handler om de finansielle markeders funktion. Ikke et dumt fag at have, men heller ikke kernestof. Jeg ville nok maksimalt tage ét af dem og helst Financial Markets.
  
• International Finance: Igen ikke kernestof, handler om de internationale markeder med lidt læring om pricing af FX kontrakter osv. Et udemærket fag der med fordel kan tages sammen med fag i international økonomi samt trade fag, hvis man kan lide det område.
  
• Private Equity: Igen relativt Corporate Finance tungt. Jeg ville ikke tage det med mindre, du er sikker på, at det er det område, du vil arbejde i.
  
• Corporate Finance and Incentives: Ville jeg ikke anbefale. Tag hellere Finansiering 1 eller lav selvstudie.
  
• Pricing financial assets: Ikke nødvendigt hvis du har taget MatFin2 eller FinKont1 og derfor et fag, der i mine øjne bør droppes.
  
• Årsregnskab og regnskabsanalyse: Mest relevant for Corporate Finance interesserede, men regnskab er faktisk et ualmindeligt praktisk fag, så det er aldrig dumt at lære.
  
• Regnskabsanalyse og aktievurdering: Som ovenfor. Jeg ved ikke om faget er ændret, men faget plejede at handle mere om prissætning af firmaer. Skulle jeg vælge ét af de to regnskabsfag, ville jeg vælge dette, men det er nok nemmere at få gode karakterer, hvis man har begge.
  
• Managerial Accounting: Endnu et regnskabsfag, dette med mere fokus på virksomhedsdrift. Kun for de meget regnskabsivrige, vil jeg sige.  

Andre fag som stadig giver et boost til en med interesse i finansiering

• Videregående mikrofag: Finansiel økonomi er i virkeligheden mikroøkonomi, så at blive bedre til mikro er godt.
  
• Videregående makrofag: Som beskrevet er makroøkonomi på mange måder lige så relevant som mikro i forhold til FinEco.
  
• Videregående økonometri (mikro og makro): At lære mere statistik er altid godt, omend jeg må indrømme, at jeg sjældent bruger det i mit job. Der er dog mange andre job i den finansielle sektor, hvor økonometri bruges en del.
  
• Monetary Economics, macro aspects: Monetær politik er afsindig vigtigt i de finansielle markeder (den mest magtfulde person i markedet er FEDs chef, punktum), og alle med interesse for finansiering bør studere dette område. Det er dog et område, hvor jeg mener teori og praksis er milevidt fra hinanden, på godt og ondt.
  
• International Monetary Economics: Ikke et fag jeg kender, men beskrivelsen lyder som om, det ville være et godt supplement til ovenstående.
  
• International Economics og International Trade and Investment: En del af økonomipensum som har ret stor indflydelse på dele af det finansielle marked som FX markeder osv. Ikke det allermest relevante, så tag primært faget hvis du har plads og lyst.

KU, MatØk:

• Finansiering 2: Emnet skifter så kan tages flere gange. Et godt fag grundet den gode underviser (Rolf Poulsen for det meste).
  
• Monte Carlo methods for insurance and finance: Godt for dem som vil lære at programmere finansielle kontrakter, men ikke nødvendigt for folk som alligevel ikke vil gøre karriere i noget, der kræver coding.
  
• Quantitative risk management: Jeg kender ikke faget, da det er nyt, men risk management er altid relevant, og dette fag kan måske være en mere struktureret tilgang til emnet end andre tilsvarende (se CBSs fag). Det er nok en god ide at spørge forelæseren, om en polit har en god nok matematisk baggrund, før man kaster sig ud i det.
  
• Optimal investment: Kræver at man har taget FinKont1, emnet er relevant og vigtigt, men det kan måske være en kende for svært rent matematisk for en økonom. De metoder man lærer i faget (dynamisk stokastisk programmering) er dog også relevante i advanceret makroøkonomi, så hvis man kommer igennem er man nok et ”bedre menneske”.

CBS: 
De har mange kurser, men jeg har filtreret dem ud, som ville være for bløde eller for overlappende for en polit.

• Kreditrisiko: Et rigtig godt fag at tage, da man lærer om credit risk, hvilket er et meget vigtigt emne at forstå. Hvis man tager dette fag, polits fixed income deriv fag samt ”kernefagene” så er man rigtig godt kørende inden for matematisk finansiering.
  
• Bankøkonomi: Som polits fag. Begge er fine, så man kan tage det, hvis ikke polits passer.
  
• Banksektoren: Regulering og finansiel rapportering, et lidt blødere fag som ikke desto mindre giver et godt indblik i nogle af de reguleringer, som i disse dage kraftigt påvirker banker.
  
• Financial risk management: Emnet er meget relevant, men tit er undervisningen i denne slags fag lidt for meget ”dansen om den varme grød” grundet emnets meget praktiske natur (det handler om, hvad man gør, når nu man har handlet derivater osv).
  
• Financial Statement analysis and valuation: Som polits regnskabsanalyse og aktievurderings fag. Nok bedre at tage polits, da det er mere målrettet til politter.
  
• Financial modelling in excel: En udemærket måde at lære at bruge excel i finansiering på, men dels er det lidt for fokuseret på CBSs finansieringspensum, hvilket er blødere end polit, og dels vil jeg mene, at det er bedre at lære dette på et eventuelt arbejde.

Et hypotetisk forløb:
Hvis jeg skulle give et enkelt bud på en optimal rute ville jeg anbefale nedenstående. Punkt 1 til 5 gør dig meget stærk i matematisk finansiering, punkt 6 til 9 i finansiel økonomi og punkt 10 i corporate finance (der er ikke så meget teori at lære i det område som i de andre, sorry to say CBS folk):

1. Rute 1 i matematik.
2. Selvstudie af Finansiering 1 materiale eller alternativt materiale (jeg kan anbefale noget i så fald).
3. MatFin 2 og 3 på HA Mat.
4. Fixed Income Derivatives på polit.
5. Kreditrisiko på HA Mat.
6. Macrofinance på polit, hvis det udbydes.
7. The Economics of Banking på polit, og Coursera faget på sidelinjen.
8. International Finance på polit, men kun hvis du har tid.
9. Videregående makro og Monetary Economics på polit, eventuelt også International Monetary Economics.
10. Hvis du har tid, kan du tage Corporate Finance Theory.

Hvis du har flere fag tilbage (jeg ved ikke hvor mange valgfag man har for tiden) så vælg frit efter interesse.

Del 4 – hvad skal jeg gøre med hensyn til studiejobs?
Der er igen ikke et enkelt, simpelt rigtigt svar. Hvis man vil arbejde i udlandet er studiejobs ikke særlig relevante; hvis man kommer til et interview og stolt siger, at man har arbejdet som student assistant i Finansministeriet, så bliver der ikke givet meget begejstring igen. Jeg prøver ikke at sige, at studiejobs ikke er gode eller relevante med hensyn til jobs i den finansielle sektor uden for Danmark, blot at vægten på det er langt mindre end i Danmark.

Selv i Danmark mener jeg, at studerende tit overdriver studiejobs betydning. Man kan sagtens få et job i Danske Bank, selvom man aldrig var student der, blot man har den rette fagbaggrund, men mange studerende tror, at man skal have haft studenterjobs for at få et godt job. Der er mange, der argumenterer for studiejobs for at lære ”praktiske skills”, men du har trods alt hele livet til at lære disse, så i mine øjne bør man i studietiden fokusere på det man IKKE kan lære senere, det vil sige tung teori. Der er mange, der tror, at de kan lære ting som FinKont senere, men det kan man bare ikke. Det kræver en mængde fordybelse, som kun en studerende har tid til.

Så generelt ville jeg mest tage et studiejob for at lære lidt, om hvad man laver i den sektor, du får job i, og det kan du så bruge til at se, om det er noget, du gider lave efter graduation, samt for at sætte det, du har lært, lidt i relief. Alternativt kan du tage et studiejob inden for et felt, som du aldrig tror, du senere vil arbejde med blot for at udvide din horisont, hvilket dog nok ikke hjælper stort på CV’et). At udsætte studiet for at tage studiejob er nok ikke den mest efficiente vej til drømmejobbet.

Noget andet, der er rigtig godt, er at tage et internship i en af de store banker. Man får et super godt indblik i den udenlandske finanssektor (som er mange mange gange større og langt mere udviklet teoretisk end den danske), og det ser rigtig godt ud på CV’et, både når man ansøger i Danmark og i udlandet. Hvis man tropper op i Danske Bank uden et ”dansk” studiejob, men med et internship på CV’et er er man mindst ligeså interessant som en person med det omvendte CV.  Derudover er lønnen i internshippet god, så man kan spare op til studieåret og dermed kunne fokusere mere på studierne. Det er sådan folk gør i USA, UK, Sverige og næsten alle andre lande.