Del
"Nye regler vil sende flere biler til skrotning og færre til reparation"skriver Politiken d. 15. november. Som en del af årets finanslov er grænsen for, hvornår en bil bliver erklæret totalskadet og dermed sendes til skrotning, blevet sat ned fra før 75 procent til nu 65 procent af bilens værdi.1
Da færre biler nu skal repareres, så vil de nye regler koste jobs på de danske bilværksteder. Og det er selvfølgelig rigtig surt for dem, det går ud over. Men set i det lidt større perspektiv, så vil regelændringen formentlig være til gavn for samfundsøkonomien og dermed vores alle sammens velfærd.
Årsagen er de meget høje danske registeringsafgifter. Afgifterne gør det meget dyrt at købe en ny bil (som er belagt med en afgift på op mod 180% plus moms). Reparationer er derimod kun belagt med moms. De danske bilejere er derfor tilbøjelige til at lappe løs på deres gamle lig; i langt højere grad end bilejerne i andre lande. Det er samtidig den primære forklaring på, hvorfor Danmark har en af Europas ældste bilparker.
Lad os fx se på en bil, der som ny har kostet 300.000 kr. inkl. afgifter. På bilens ét-års fødselsdag kører ejeren i grøften, men kommer heldigvis ikke selv til skade. Bilen har til gengæld fået nogle heftige knubs, og reparationerne bliver takseret til 175.000 kr. I hel tilstand er bilens brugtværdi på dette tidspunkt 250.000 kroner. Reparationen udgør derfor 70 procent af bilens værdi, så med de gamle regler ville bilen blive repareret, mens den bliver skrottet med de nye regler.
Hvad er bedst?
Når bilen bliver skrottet, så kan bilejeren købe en ny bil for erstatningen på 250.000 kr. For det danske samfund er omkostningen imidlertid langt mindre. Det skyldes, at over halvdelen af bilens pris er afgifter. Den egentlige omkostning for den danske samfundsøkonomi ved at importere en ny bil fra udlandet er derfor kun måske 125.000 kr.
Hvis bilen i stedet var blevet repareret, så havde den samfundsøkonomiske omkostning været 175.000 kr.
Ved at lade bilen skrotte og erstatte den med en ny bil fra en top-tunet udenlandsk fabrik, så kan samfundet derfor spare 50.000 kr. i forhold til at lade danske mekanikere reparere trafikuheldet.
Men man kunne selvfølgelig også bare afskaffe registreringsafgiften...
Claus
Incentive Partners
Dette indlæg findes også på blog.incentivepartners.dk.
- Årsagen til, at staten blander sig i dette spørgsmål er igen de meget høje danske registreringsafgifter. For at forhindre, at driftige folk sniger sig uden om registreringsafgiften ved at opkøbe et rustent trafikuheld og bygger det op til en "ny" bil med nye, ikke-afgiftsbelagte reservedele, så skal man betale en ny registreringsafgift, hvis reparationen overstiger 75 procent (før 65 procent ). Læs her. [↩]
Kommentarer
Annonym / Gammel bruger
Jakob Stenfalk: Nu forudsætter den logik imidlertid at de kr. 175.000 til reparation faktisk repræsenterer de reelle omkostninger ved reparationen. Det gør de ikke, for indenlandsk arbejdskraft er samfundsøkonomisk gratis (da den danske finanspolitik over de sidste adskillige forretningscykler ikke har formået at garantere fuld beskæftigelse), hvorimod yderligere underskud på udenrigshandlen har reelle omkostninger. Så en reparation til kr. 175.000 vil næppe kunne komme meget over kr. 100.000 i reelle omkostninger.
Men at lade bilen reparere betyder naturligvis at en ansat i et produktivt erhverv er beskæftiget, og derfor er mindre villig til at gå ned i løn. Så hvis man har løntrykkeri som politisk mål, så ser regnestykket selvfølgelig anderledes ud.
10 år siden
Morten Isaksen
(En fejl: I noten har I byttet om på 65 og 75 pct.)
10 år siden
Incentive, virksomhedsprofil
@Jakob: Indenlandsk arbejdskraft er ikke gratis, selvom vi ikke har fuld beskæftigelse. Vi skal tænke i alternativomkostninger: Hvad er de fyrede mekanikeres bedste alternativ til deres nuværende arbejde?
Som minimum vil en andel af mekanikerne finde et nyt arbejde som bilmekaniker. Andre vil måske finde arbejde som mekaniker i fx industrien, mens andre igen måske helt vil skifte spor og tage en anden uddannelse. En restgruppe vil måske ende som arbejdsløse, også på længere sigt.
Mere generelt er spørgsmålet: Skal vi som samfund understøtte urentabel produktion med (implicitte) statstilskud for at opretholde beskæftigelsen? Mit svar vil være nej: Det er ikke vejen frem mod fremtidig velstand. I stedet skal arbejdskraften søge mod de erhverv, der har den største værditilvækst. Også selvom det kan gøre ondt i omstillingsfasen.
@Morten: Tak for rettelsen, du har selvfølgelig helt ret!
Claus Bjørn Jørgensen Incentive Partners
10 år siden
Annonym / Gammel bruger
Camilla: Incentive Partners: 1 Jakob Stenfalk: 0
10 år siden
Claus Bjørn Galbo-Jørgensen
Regeringen har besluttet at hæve totalskadegrænsen til 75% igen, med det mål, at skabe flere jobs i Danmark (læs fx her: http://www.avisen.dk/vaekstplan-skal-sende-flere-biler-paa-vaerksted_214993.aspx)
Kraka har lavet en mere grundig analyse, end det bagsiden-af-en-konvolut overslag, jeg lavede i mit oprindelige blogindlæg. Men konklusionen er den samme. Læs her:
http://www.kraka.org/artikler/uheldigt_at_foroege_totalskadegraensen
PS: Når man ser på deres regneeksempel kunne man godt få den tanke, at de har fundet inspiration i mit indlæg her på AAL ;-)
7 år siden
Morten Isaksen
"- Det vil betyde flere arbejdspladser i de danske autoværksteder. Det er god logik i, at vi herhjemme reparerer alle de biler, som det kan betale sig at reparere, siger Lars Barfoed."
Ups!
7 år siden
Claus Bjørn Galbo-Jørgensen
Rettelse: Højreparantesen skal ud af linket til avisen.dk ovenfor: http://www.avisen.dk/vaekstplan-skal-sende-flere-biler-paa-vaerksted_214993.aspx
7 år siden