Stafet: Henrik Hansen

Af: Henrik Hansen

Har du altid vidst, at du skulle læse økonomi? og hvad fik dig til at interessere dig økonomi?

Fra 6-7 klasse i folkeskolen og frem til 3.g ville jeg være advokat og føre sager, men efter at have hørt en jurastuderende fortælle om arveloven til en besøgsordning i 3.g fandt jeg ud af, at jeg skulle være noget andet.  Mit mål var at finde en uddannelse, hvor jeg kunne tjene penge nok til at kunne nøjes med et deltidsjob, så jeg kunne have tid til at fokusere på min sport. Jeg overvejede at blive folkeskolelærer, og var vikar i to år efter gymnasiet. Det var sjovt, men jeg ville lave noget andet.  Jeg ville egentlig læse Forvaltning på RUC, men jeg var nervøs for at alt gruppearbejdet ville tage tid fra min træning, så det blev polit på KU. Interessen kom fra Samfundsfag i gym., hvor vi læste noget af bogen ”Krise og krisepolitik” af Peter Dencik og Per Kongshøj Madsen (https://tidsskrift.dk/nationaloekonomisktidsskrift/article/download/63009/89316?inline=1). Den må have haft en ganske særlig indflydelse for vi var 3 ud af en samf-klasse på 9, som endte med at blive polit’er.

Hvilken kendt økonom ville du helst tilbringe en eftermiddag i selskab med og hvorfor?

Jeg har været så meget sammen med antropologer, så jeg ved, at man i den bedste besvarelse tænker ud af boksen (ligesom Hjarn). Jeg peger derfor på en super tænksom person, som ikke er økonom. 

Jeg vil meget gerne tilbringe en eftermiddag (eller mere) i selskab med Michael Sandel (https://scholar.harvard.edu/sandel/home). Sandel underviser i politisk filosofi på Harvard, og han har skrevet bogen ”What money can’t buy: The moral limits of markets”. Jeg vil meget gerne tale med ham om, hvordan vi skal arbejde med klimakrisen. Jeg synes at alt for mange økonomer giver det dovne svar, at vi skal indføre afgifter og omsættelige CO2kvoter og lade markederne klare problemerne. Det svar reducerer os økonomer til umenneskelige regnemaskiner, som fornægter at mennesker og samfund er meget andet og mere end uendeligt små produktions- og nyttefunktioner, som interagerer på anonyme markeder, hvor alle er frataget deres individuelle ansvar og agency. Dette har Micael Sandel tænkt over, og jeg tror det er værd at lytte til ham.

Hvis jeg så skulle slappe af om aftenen, ville jeg gerne gøre det i selskab med Jeffrey Wooldridge (han er på Twitter, @jmwooldridge. Følg ham og hans #metricstotheface). Jeg vil meget gerne diskutere detaljerne i, hvornår vi skal bruge clusterede standardafvigelser og hvornår det er bedst at bruge robuste standardafvigelser.         

Gennem din tid som økonom og forsker, hvad er det mest mærkværdige resultat/studie du er stødt på?

Det, jeg tænker mest over som noget mærkværdigt, er, hvordan vi i økonomi med alt for regelmæssige intervaller ophøjer en ny matematisk/statistisk model eller teknik til at kunne besvare alle vores store spørgsmål—helt uden indblanding fra økonomisk teori. 

Da jeg startede som PhD-studerende var det kointegrationsanalyse og GMM-estimation. Det blev afløst af en søgen efter naturlige eksperimenter, analyseret med matching (som endte i skammekrogen), ”regression discontinuity design (RDD)”, og ”difference-in-difference (DiD)” designs. Disse metoder er naturligvis ikke så gode som rigtige kontrollerede eksperimenter (RCTer)—det ved enhver--men de kan alle bruges til at give meget præcise svar på spørgsmål som ofte er både sjove og ligegyldige. 

Den nye bølge med Machine Learning og Data Science har samme karakter. Unge forskere forblændes af metoderne og søger efter spørgsmål som (måske) kan besvares med dem—som jeg selv gjorde med kointegration. Det er mærkeligt, at vi glemmer at de statistiske metoder, vi før ophøjede til orakler, svigtede os mens vi samtidig mener at den nye metode har orakelkvalitet. 

Hvad husker du bedst fra din studietid? Og har du et godt råd til, hvad de studerende skal huske i deres studietid?

Egentlig husker jeg mest min sport. I årene fra 1980 til 1992 tænkte jeg meget på sport. Specielt har jeg tænkt meget over, hvordan jeg i foråret 1992 i en kamp mellem Skt. Jørgens VK og Holte IF, hvor jeg var træner for Skt. Jørgens, skulle have udskiftet kantspilleren da vi havde matchbold i 5. sæt. I 5. sæt var der running-score, og Holte servede. Jeg havde en god kantangriber på bænken, men han var ikke så sikker i modtagningen. Jeg skiftede ham derfor ikke ind. Vi tabte bolden da kantspilleren på banen slog bolden i blokaden. Holte forblev ubesejrede i den sæson. Det kunne jeg måske—måske ikke—have ændret med en klog udskiftning. Det tænker jeg stadig over.

Mit råd til nuværende studerende kommer (sjovt nok) ikke fra min egen studietid. Men som studieleder har jeg set meget på hvad der sker med studerende i løbet af studiet. Det, som har overrasket mig mest, er at studerende i de sidste 10 år har fået karakterer på studiet som i gennemsnit er ca. 1,5 karakterpoint lavere end deres gymnasiale gennemsnit. Det er dermed vigtigt at huske, at (næsten) alle får dårligere karakterer på studiet i forhold til deres gymnasietid. (Se det på side 86 i Økonomistudiet i Tal 2018, https://www.econ.ku.dk/om/strategiogevaluering/studiestatistikker/Oekonomistudiet_i_Tal_2018.pdf). 

 Så glem de dårlige karakterer og fokuser på at lære noget, søg på udveksling, tro på dig selv og søg de jobs du drømmer om. Og ham/hende med BA-snittet på 12 bliver alligevel PhD, så han og hun får et dårligere liv med en lavere løn end dig. 

Hvad er den bedste del af dit job?

Jeg har altid tænkt, at det bedste ved mit job er at jeg hele tiden lærer noget nyt. Det er lidt underligt at have et job hvor en af de vigtigste opgaver er at få ny viden og nye kompetencer. Jeg skal fx til at lære noget om bæredygtig fødevareindpakning, og jeg skal have lært at kode Python til sommer.

Har du en yndlingspodcast, du vil anbefale til læserne?

Jeg lytter ikke til podcasts, men jeg abonnerer på audible, så jeg lytter til ganske mange bøger. Blandt de gode bøger jeg senest har lyttet til, kan jeg anbefale Acemoglu og Johnsons ”The Narrow Corridor”, som overraskede mig positivt. Lidt bredere vil jeg anbefale Michael Sandels bog ovenfor, og hans nye bog ”The Tyranny of Merit”, samt Shoshana Zuboffs ”The Age of Surveillance Capitalism”. På det personlige plan har jeg lært meget af at lytte til Dolly Chughs gode bog ”The Person You Mean to Be”, hvor kapitel 8 burde være obligatorisk læsning for alle ledere på KU. 

Hvem vil du sende stafetten videre til?

Jeg vil gerne sende stafetten videre til Anders Rahbek. 

Undskyld Anders!