Torsdag d. 14 november inviterede konsulenthuset Struensee & Co. indenfor i den historiske Struenseegård, et stenkast fra Slotsholmen, for at give samfundsvidenskabelige studerende et indblik i livet og arbejdet som konsulent for den offentlige sektor.
Virksomheden blev startet af Cand.Polit Christian Husted og Cand.Scient.Pol Claus Juhl i 2014 og har siden arbejdet for at rådgive deres offentlige kunder til at identificere og implementere permanente forbedringer.
Dagen startede med en introduktion til virksomheden og dens opgaveportefølje, hvorefter deltagerne blev fordelt i tre grupper for at deltage i forkellige break-out sessioner, der både handlede om konkrete cases fra arbejdet i konsulenthuset og et mere generelt oplæg om arbejdspladsen.
Den første break-out session omhandlede en af virksomhedens ny-afsluttede projekter inden for justitsvæsenet, hvor der blev diskuteret organisationsstruktur, IT-effektivisering og behov for tidssvarende kompetencer. Alt i alt blev der dykket ned i kompleksiteterne ved et budgetteringsprojekt, som forgrenede sig meget længere end man umiddelbart skulle tro. Dermed gav casen et indblik i de kompleksiteter, der opstår, når konsulenterne dykker ned i et vidtrækkende projekt, hvor der ikke findes nemme løsninger.
Den næste session havde konsulentlivet som omdrejningspunkt og havde dermed til formål, at tydeliggøre og afmystificere den daglige gang hos Struensee og Co. Her var der særligt fokus på den stærke feedback-kultur i huset, som skaber grundlaget for at arbejde med ens kompentencer og ens projekter ud fra konkrete styrker og svagheder. Dette blev fremhævet som en af de bedste oplevelser som ansat i huset. Derudover fylder det sociale liv på arbejdspladsen naturligvis også en del.
Den sidste af de tre sessions var ligeledes baseret på et af virksomhedens projekter for det offentlige og omhandlede et samlet budgetteringskoncept inden for uddannelsessektoren. Her var der særligt fokus på at omsætte analyse til konkrete og implementerbare løsninger, hvilket skabte et billede af hvordan de afsluttende faser af et projekt foregår.
Programmet blev rundet af med lidt at spise samt muligheden for at snakke med konsulenterne om deres arbejde i en uformel kontekst. Herefter fortsatte aftenen med en øl rundt om hjørnet fra Struenseegården.Aftenen hos Struensee og Co. blev en mulighed for at lære mere om både konsulentarbejdet og de problemstillinger konsulenterne konkret står overfor i arbejdet for at forbedre den offentlige sektor. Samtidig skabte eventet en hyggelig og uformel ramme til at kunne spørge frit ind og dermed danne sig et indtryk af de muligheder man kan få som analytiker eller konsulent hos Struensee og Co.
Kunne du tænke dig at høre mere om Struensee og Co.'s arbejde for den offentlige sektor? Så besøg https://struensee.dk/ og følg med her på altandetlige.dk for at blive opmærksom på kommende events.
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2