"Vi er stolte og glade"

Som institutleder, kan man så overhovedet bruge sådan en liste til noget eller er det mest sjov og ballade? En slags økonomiens Oscar-uddeling til instituterne?

"Oscar-uddeling er nok lige i overkanten, men listen fortæller, at forskningen på Økonomisk Institut er af høj kvalitet og på forskningsfronten, og det er jo dejligt. Disse lister laves på baggrund af, hvor mange artikler et institut har publiceret i førende tidsskrifter, og det er det almindeligt accepterede mål for forskningsaktivitet/kvalitet. Man kan altid diskutere detaljer i sådanne rankings, og om vi lige er nr 1, 18 eller 66, skal man nok ikke lægge alt for meget i. Omvendt er budskabet, at vi er i den skandinaviske top, og at vi ligger godt i den pæne ende af den Europæiske liga, og i øvrigterpå verdenskortet. Top 100 er en eksklusiv kreds af verdens mange, mange universiteter. Dette er i øvrigt konsistent med det billede tidligere rankings har givet."

KU placerer sig godt nok med skandinaviens førende økonomiske institut. Til gengæld ligger vi længere ned af listen, hvis vi udvider billedet lidt - nr. 18 i Europa og nr. 66 i verden. Skal vi være stolte og glade for resultatet - eller skal vi se det som en udfordring til at klatre højere op?

"Vi skal være stolte og glade OG se det som en motivation til, at vi kan nå endnu højere. Vi skal også være glade for resultatet i relation til polit-uddannelsen. En meget væsentlig del af en universitetsuddannelse er at levere forskningsbaseret undervisning. Når forskningen på stedet er god, er basis for at levere ordentlig forskningsbaseret undervisning i orden!"

Listen domineres totalt af amerikanske universiteter. Af de første 20 er kun to ikke-amerikanske universiteter og af de første 50 er kun 13 ikke-amerikanske. Hvad er det de amerikanske universiteter kan, der gør dem så gode? Og hvad kan vi lære af dem for at forbedre vores placering?

"En chokerende ting ved sådanne rankings er, at Harvard og Chicago altid kommer ud i toppen, ligegyldigt hvordan man skruer detaljerne sammen. Der er mange årsager:De har solid funding, de er elite-orienterede, de lønner rigtigt godt, de giver masser af tid til forskning, og de rekrutterer fra hele verden. Og den enkelte bliver uden tvivl bedre, når hun eller han er i et miljø med masser af andre rigtigt gode. Ganske som en gruppe gode studenter bliver endnu bedre af at være sammen. Masser af de publikationer, der f.eks. laves af folk på Harvard,er lavet af europæere, der er gået efter de attraktive jobs med meget høj løn og masser af tid til forskning. Det samme gælder i større eller mindre grad for de øvrige amerikanske universiteter. Der er heller ingen tvivl om, at den systematiserede amerikanske graduate school har sin indvirkning. Der er heller ingen tvivl om, at der er en jernhård fokus på forskning og top-publicering. Når alt det er sagt, er det også bare imponerende."