Wall Street: Money Never Sleeps

FILM: 1987-udgaven af Oliver Stone mesterværket Wall Street med Michael Douglas i den legendariske rolle som Gordon Gekko og Charlie Sheen som Gekkos protege Bud Fox har sandsynligvis forført flere økonomer ind i aktiemaskinens betagende verden. Det handler om penge, masser af penge, hurtige penge og Gekkos punchline er, at ”greed is good”.

Der skulle gå 23 år og der skulle endnu en finanskrise til – 1987-udgaven udkom samme år som et af de hidtil største krak på Wall Street, kendt som Sorte Mandag - før Oliver Stone komponerede sin 2’er om pengeverdenen på Wall Street (Wall Street: Money Never Sleeps). Men hvor Wall Street 1 cirkler mere generelt om grådighed og pengebegær i personerne Gekko og Fox, så er 2’eren mere end inspireret af virkeligheden.

Oliver Stone har haft et solidt hold af finansfolk til at fortælle om finanskrisen anno 2007-2008, og han læner sig til tider meget op af virkeligheden. Der er møder i Federal Reserve Bank of New York med finansministeren, centralbankchefen og de største banker. Der er en investeringsbank, der tvinges i knæ. En finansminister, der skal sælge en $800 mia. dollar redningspakke til Kongressen. En investeringsguru, der kalder strukturerede værdipapirer og derivater for ”weapons of mass destruction”. Virkelige referencer, der flyver over hovedet på den almindelige biografgænger, men får økonomer til at slikke sig om munden.

Og sådan er filmen hele vejen igennem. Den er meget mere økonomi-tung end den første, filmen kommenterer sine steder virkelighedens finanskrise, og det sker på bekostning af karaktererne, der skrumper – særligt sammenlignet med 1’eren, hvor personerne fylder mere end den virkelige virkelighed – og bliver lidt flade og ligegyldige.

Det er en must see, hvis du er økonom. Men det bliver næppe en box office vinder.