Wall Street: Money Never Sleeps

Kenneth Praefke

Gordon Gekko er tilbage. Og denne gang i næsten virkelige omgivelser. Et smugkig ved en forpremiere lover en film, der er guf for økonomer.

FILM: 1987-udgaven af Oliver Stone mesterværket Wall Street med Michael Douglas i den legendariske rolle som Gordon Gekko og Charlie Sheen som Gekkos protege Bud Fox har sandsynligvis forført flere økonomer ind i aktiemaskinens betagende verden. Det handler om penge, masser af penge, hurtige penge og Gekkos punchline er, at ”greed is good”.

Der skulle gå 23 år og der skulle endnu en finanskrise til – 1987-udgaven udkom samme år som et af de hidtil største krak på Wall Street, kendt som Sorte Mandag - før Oliver Stone komponerede sin 2’er om pengeverdenen på Wall Street (Wall Street: Money Never Sleeps). Men hvor Wall Street 1 cirkler mere generelt om grådighed og pengebegær i personerne Gekko og Fox, så er 2’eren mere end inspireret af virkeligheden.

Oliver Stone har haft et solidt hold af finansfolk til at fortælle om finanskrisen anno 2007-2008, og han læner sig til tider meget op af virkeligheden. Der er møder i Federal Reserve Bank of New York med finansministeren, centralbankchefen og de største banker. Der er en investeringsbank, der tvinges i knæ. En finansminister, der skal sælge en $800 mia. dollar redningspakke til Kongressen. En investeringsguru, der kalder strukturerede værdipapirer og derivater for ”weapons of mass destruction”. Virkelige referencer, der flyver over hovedet på den almindelige biografgænger, men får økonomer til at slikke sig om munden.

Og sådan er filmen hele vejen igennem. Den er meget mere økonomi-tung end den første, filmen kommenterer sine steder virkelighedens finanskrise, og det sker på bekostning af karaktererne, der skrumper – særligt sammenlignet med 1’eren, hvor personerne fylder mere end den virkelige virkelighed – og bliver lidt flade og ligegyldige.

Det er en must see, hvis du er økonom. Men det bliver næppe en box office vinder.

4 kommentarer


Morten Isaksen

Morten Isaksen @ d. 26. september 2010 #1

The Economist har også en spændende artikel om filmen:
http://www.economist.com/node/17043642
Bl.a. lyder den fiktive bank Churchill Schwarz mistænkelig meget som Goldman Sachs...


Gæst

(gæst) @ d. 26. september 2010 #2

For dem der ikke man vente til premieren, inviterer centrum-venstre tænketanken CEVEA til forpreminere på tirsdag:
http://www.cevea.dk/node/1385


Kenneth Praefke

Kenneth Praefke @ d. 26. september 2010 #3

Businessweek har også en super interessant bag-om-lærredet artikel: http://www.businessweek.com/magazine/content/10_40/b4197085469753.htm


Gæst

LDN (gæst) @ d. 27. september 2010 #4

Filmen er totalt haabloes. Plottet, udover at genfortaelle finanskrisen meget upraecist, har ingen mening og intet plot, og som artikelskriveren ganske korrekt skriver saa er skuespillerne ikke det papir vaerd som deres checks er skrevet paa.

Hvor man i 1'eren foelte at man virkelig var med inde hvor det skete, og hvor man saa det pres der var paa medarbejderne for at levere, ser man intet af dette i 2'eren.

Oliver Stone har udtalt at han mener at WS1 er blevet misforstaaet i 23 aa (ie, at folk heppede paa Gekko istedet for Bud Fox), og at han ville bruge 2eren til at rette op paa det - det har han opnaaet, blot paa en meget patetisk maade. Jeg vaelger imidlertid at blive ved med at se 1'eren af og til, misforstaa den, og glemme alt om 2eren.


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger