Fra den mikroøkonomiske teori ved vi, at man bruger af ressourcerne indtil ens personlige marginale gevinst (pmb) er lig med ens personlige marginale omkostning (pmc) - uden at tage højde for omkostningerne for andre.
Når en ressource er gratis, er der andre mekanismer end prismekanismen, der sørger for at pmb = pmc. Ofte trængsel. S-togene og deres cykelpassagerer er et glimrende eksempel.
I morges gik jeg sammen med to andre cyklister (til venstre på nedenstående billede) ind i Linje E mod Hillerød. Vi tog bestemt ikke højde for, at det generede de andre i toget1.
Mere præcist tror jeg, at kvinden, der ikke kom af på Lyngby Station, var en anelse træt af, at vi ikke havde ageret så samfundets marginale gevinst (smb) var lig med samfundets marginale omkostning.
Eksternaliteter er noget rod!
Mvh
Jonas
- Ligesom de ikke tog højde for, at de generede os! [↩]
Også postet på blog.incentivepartners.dk.
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2