“Aktier er billige nu hovedsageligt som følge af investorernes overdrevne optimisme i 90’erne og det efterfølgende krak på aktiemarkederne.” Det var budskabet, da den nobelprisvindende økonom Vernon L. Smith i slutningen af marts gæstede Danmark. Den amerikanske prisvinder var inviteret af Civiløkonomerne til at tale ved en konference om globalisering og markedskræfter.
Vernon L. Smith, der især har høstet anerkendelse for sit banebrydende arbejde med eksperimentel økonomi, var klar i mælet, da han i optimistiske vendinger forklarede om aktiemarkedet helt egen dynamik. “Eksperimentel økonomi er god til at forudsige simple problemstillinger, og forsøgspersonerne vil næsten altid producere modelforudsagte ligevægtspriser. Men aktiemarkedet skiller sig markant ud. For på finansielle markeder er det, på trods af at det er rationelle agenter, der agerer under perfekt information, ikke fundamentalværdien, der handles efter”. Vernon L. Smith forklarede blandt andet, hvordan han gennem laboratorieforsøg har vist, at aktiebobler ofte skaber falsk tryghed blandt investorerne, der derfor får dem til at betale mere end den fundamentaløkonomiske værdi. Det ligger således en dynamik i de finansielle markeder, der betyder, at de over tid vil opleve skiftevis bobler og krak.
“Bobler handler om, at aktier i perioder er kraftigt overvurderet. Når korrektionen indtræffer i form af et krak som det nuværende, så falder aktierne for meget, indtil de finder et ligevægtsniveau,” sagde Vernon L. Smith, som dog ikke mener, at denne mekanisme er skadelig for den økonomiske udvikling.
For på trods af IT-boblen ved årtusindeskiftet sprang, blev der skabt en forfærdelig masse realværdiaktiver. Den økonomiske og teknologiske udvikling i 90’erne er ifølge den kontroversielle økonom en enestående tid med både computerteknologi, internet, højhastighedskommunikation og biotek som de vigtigste drivkræfter for den velstand, der fulgte i kølvandet på boomet.
“Selv om mange virksomheder gik konkurs efter IT-boblen brast, er der stadig en masse sunde selskaber, der overlevede,” sagde Vernon L. Smith og tilføjede, at det i grunden var et fint eksperiment. Paralleller kan trækkes til eksplosionen i jernbanetrafikken i slutningen af det 19. århundrede og fremskridtende inden for fly- og bilproduktionen op til den “sorte tirsdag”, 1929. “Hvis ikke vi havde haft disse boom, så havde vi helt sikkert også gået glib af en stribe landvindinger, vi i dag betragter som en selvfølgeligheder,” forklarede nobelpristageren.
Vernon L. Smith overraskede også med en bredside mod det danske skattesystem. “I sidste ende skal al skat betales af private indkomster, ligegyldigt om der tale om løn, renteindtægter eller profit. Derfor går jeg ikke ind for nogen form for skat på erhvervslivet. Dobbeltbeskatningen kan helt undgås ved kun at beskatte forbrug, da den sande definition på indkomst er forbrug,” sagde Vernon L. Smith. Han anbefalede i øvrigt, at al opsparing fratrækkes indkomsten før skat.
Efter sit besøg i Danmark undrede Nobel-økonomen sig over, at eksperimentel økonomi trods de mange anvendelsesmuligheder ikke er mere udbredt i den hjemlige akademiske verden.
“Alle områder inden for økonomi kan høste gavn af eksperimentel økonomi. Og udviklingen går hurtig. Eksperimenter i en generel ligevægtsramme kunne man for eksempel ikke forstille sig for blot 20 år siden,” slog Vernon L. Smith fast.
De interessante indsigter man kan opnå ved eksperimentel økonomi, har man blandt andet brugt i USA ved store offentlige auktioner, handel med elektricitet, telekommunikation samt start- og landingstilladelser i lufthavne.
Læs hele Politen fra maj 2003 her
