”Jeg glæder mig i denne tid.
Nu falder julesneen – knap så – hvid,” reciterede stud.polit Josef, som vi mødte i julefortællingen i sidste uge.
”Kan du huske sne, fornemmelsen for sne?”, spurgte hans kæreste, stud.polit Maria.
”En ensartet CO2-afgift er jo helt efficient.
At afvise det, kan man ikke være bekendt,” fortsatte hun.
Maria og Josef var på vej tilbage fra Peter Bangs Vej, som nu var blevet lukket for eksaminer pga. stigende corona-smitte.
”Hvid jul bliver det næppe i år.
Med klimaforandringer kommer mildere vintre.
Det kan selv klima-høvdingen Danius Joergensum ikke forhindre,” stemte Josef i.
”Ifølge Klimarådet (2020) vil en afgift på 1500 kr. pr. ton CO2, der indfases frem imod 2030, kunne spille en hovedrolle i at nå 2030-målet om en reduktion i udledningen af drivhusgasser på 70 pct. i forhold til 1990,” oplyste Maria tørt.
Således ivrigt diskuterende, filosoferende og digtende spadserede vore to helte, stud. politterne Josef og Maria, tilbage fra Frederiksbergium mod Portus Mercatorum. Det var nu ved at blive eftermiddag, og mørket var faldet på. Som de gik på stierne langs Lacus Sanctus Joergen og Lacus Discipulus viste der sig pludselig en smuk ledestjerne over Ponte Regina Lovisa. Denne besluttede Josef og Maria sig straks at følge.
På Ponte Regina Lovisa kom imod dem tre vældigt vise mænd og en uhyre vis kvinde fra Østerbrolandet. Med sig bar de tunge byrder i form af analyser af finanspolitisk holdbarhed og klimatiltag.
De tre vise mænd og den vise kvinde var opfyldt af glæde over at møde de to entusiastiske unge polit-studerende på broen.
Også Josef og Maria følte en stor begejstring, og de stillede deres mange spørgsmål om efficiensen af ensartede CO2-afgifter og deres lineære indfasning og de utallige andre udfordringer for dansk og global økonomi og klima, som de var ved at boble over for at kunne spørge de vise folk om.
”Tøv en kende,” manede Carolus-Ioannis, præses blandt de fire vise.
”Før vi svarer på jeres spørgsmål, vil vi gerne sikre os, at I har fulgt godt med i efterårets centrale evangelier fra os vise mænd og kvinder. I debatten om finanspolitisk holdbarhed kan man undertiden støde på begrebet ”hængekøjeperiode”. Kan I fortælle, hvilken af følgende tre definitioner, der bedst beskriver begrebet:
1. ”Hængekøjen” beskriver indsatsen i en periode med indfasning af klimapolitiske tiltag, hvor der i begyndelsen af perioden gennemføres små eller ingen tiltag, mens kraftigere tiltag indføres ved slutningen af perioden i forventning om, at teknologiske fremskridt kan billiggøre indsatsen. Formen på denne indfasning er undertiden også beskrevet som en hockeystav.
2. ”Hængekøjen” beskriver udviklingen i arbejdsstyrken som andel af befolkningen i befolkningsfremskrivningen. Der forventes en midlertidig nedgang frem mod 2040, den såkaldte hængekøjeperiode, hvor små årgange afløser store på arbejdsmarkedet.
3. ”Hængekøjen” beskriver perioder mellem fremkomsten af en ny epidemi hvert femte år, hvor økonomien (midlertidigt) kan komme på fode. Dette er tænkt som led i et hypotetisk, ekstremt tankeeksperiment.
”Kan I svare på dette spørgsmål, så vil Altandetlige belønne jer med noget, der er bedre end guld, røgelse og myrra, nemlig to biografbilletter til oplevelsesøkonomien,” forkyndte viskvinden.
Da Maria og Josef havde sagt farvel til de tre vise mænd og den vise kvinde, fortsatte de deres vandring mod Centrum di Sanitas et Civitas. Trods begyndende vinterkulde og -mørke og en snigende corona-melancholia, var de opfyldt af de mange spørgsmål, og de sagde til hinanden: ”Lad os gå hjem og læse skrifterne fra de vise mænd og kvinder om finanspolitisk holdbarhed og klimapolitikken for at finde svarene på deres spørgsmål.”
Og Josef og Maria gik hjem og læste på nettet og i tunge bøger, for at de for alvor kunne udlægge teksten om finanspolitisk holdbarhed og ”hængekøjer”, og de sendte deres svar til postkassen helene@altandetlige.dk inden lørdag d. 12. december 2020 kl. 23.59, så de kunne deltage i lodtrækningen om to biografbilletter i oplevelsesøkonomien.
Glædelig jul fra Mette Gørtz.
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2