20. december - Experimental Economics

I 2002 delte Daniel Kahneman og Vernon L. Smith Nobelprisen i økonomi. Kahneman for at tilføre den økonomiske videnskab resultater fra forskning i psykologi og Smith for at have etableret laboratorieforsøg som redskab i økonomiske analyser. Det har selvsagt sat fokus på disse retninger af økonomi. På Økonomisk Institut blev dette for alvor tydeligt, da faget Behavioral & Experimental Economics blev udbudt sidste semester. Underviseren er Jean-Robert Tyran fra Schweiz, som selv har stor erfaring inden for feltet.

For flere økonomistuderende er antagelser om rationelle agenter og fuldkommen information store irritationsmomenter. De fleste er enige i, at disse antagelser kan være nødvendige langt hen ad vejen, men måske savnes et indblik i, hvordan folk reagerer i “den virkelige verden”. Der er flere muligheder for at studere økonomiske agenters adfærd; det mest indlysende vil være at betragte folks handlinger i deres dagligdag. En anden metode er at spørge folk, hvordan de vil handle i forskellige situationer. Der er dog visse problemer ved begge disse metoder. Ved at betragte folks handlinger i dagligdagen er man sikker på, at de har incitament til at handle korrekt, men man har ingen kontrol over omgivelserne. I spørgeskemaundersøgelser er problemet omvendt, selvom man kan designe spørgsmålene lige som man vil, har agenterne intet økonomisk incitament til at svare korrekt på spørgsmålene. Begge disse problemer kan løses ved laboratorieforsøg, hvor omgivelserne kan kontrolleres, og deltagere i forsøgene betales efter deres indsats og derved har incitament til at handle korrekt. 

Ved at følge Tyrans undervisning fås et godt indblik i, hvordan økonomiske eksperimenter udføres og hvad de kan bruges til. For studerende, der kommer fra tre års teoretisk undervisning på bachelordelen og er trætte af lærebøger, vil faget være en forfriskende oplevelse. I og med at eksperimenterne ofte har til formål at teste eksisterende teorier, gennemgås der ikke mange teorier, som den gennemsnitlige studerende ikke i forvejen kender. Der forudsættes dog et vist kendskab til især mikroøkonomisk teori, dog ikke i større udstrækning end der undervises i på bachelordelen. Undervisningen består hovedsageligt af almindelige forelæsninger, men de studerende får også lov til at snuse til laboratorieforsøg, idet man selv deltager i en række eksperimenter. Resultaterne fra disse eksperimenter bruges til at skrive opgaver hvis bedømmelse indgår i den endelige karakter. At man selv har prøvet, hvordan det er at deltage i laboratorieforsøg, hjælper til at forstå resultater i artikler, og at forstå, hvorfor folk handler, som de gør. 

Man må erkende, at det ikke er mange fag på studiet, hvis indhold er passende til en hyggelig konversation over middagsbordet. Her skiller Behavioral & Experimental Economics sig ud, da flere eksperimenter vil være interessante for ikke-økonomer. I og med at mange af eksperimenterne er relativt simpelt opbygget, kan de være interessante, selvom man ikke har kendskab til Experimental Economics. I 2002 delte Daniel Kahneman og Vernon L. Smith Nobelprisen i økonomi. Kahneman for at tilføre den økonomiske videnskab resultater fra forskning i psykologi og Smith for at have etableret laboratorieforsøg som redskab i økonomiske analyser. Det har selvsagt sat fokus på disse retninger af økonomi. På Økonomisk Institut blev dette for alvor tydeligt, da faget Behavioral & Experimental Economics blev udbudt sidste semester. 

Underviseren er Jean-Robert Tyran fra Schweiz, som selv har stor erfaring inden for feltet. økonomisk teori. Et godt eksempel på dette er “Ultimatum spillet”. Her er to deltagere, hvoraf den ene tildeles et beløb, fx. 100 kroner, han skal derefter beslutte sig for, hvor mange penge han vil give den anden. Det oplagte ville jo være at give nul kroner, men finessen ved spillet er, at modtageren kan vælge at afvise det tilbudte beløb, hvorved ingen af de to deltagere får noget. Tager vi afsæt i økonomisk teori, bør den første deltager tilbyde så lidt som muligt, hvilket kunne være en krone, og modtageren bør tage imod tilbuddet. Dette er under antagelsen, at deltagerne har positiv nytte af penge, og derfor vil maksimere deres formue, altså vil selv et så lille beløb som en krone være dumt at sige nej til. Virkeligheden er en noget anden, og medmindre man lider af miljøskade fra studiet, vil de færreste nok sige ja tak til en krone, idet man vil føle sig snydt. Hvis modtageren får mere nytte ved at straffe giveren, end ved at modtage det tilbudte beløb, er det indlysende, at tilbuddet vil blive afslået. I eksperimenter tilbyder folk tæt på halvdelen af det beløb de har fået; de er godt klar over, at modtageren ofte vil få nytte af at straffe dem hvis de er for nærige. 

Det er ikke alle eksperimenter, der er lige så simple som Ultimatum spillet, og de simple eksperimenter bliver oftest udført adskillige gange for at teste forskellige teorier. En teori angående Ultimatum spillet var, at de anvendte beløb ikke var store nok, og resultaterne ville ændre sig, hvis der var tale om betydelige summer. For at spare penge, er et sådan eksperiment blevet lavet i Indonesien med beløb svarende til tre månedslønninger. Resultaterne ændrede sig ikke, og modtagerne kunne finde på at afvise beløb svarende til lønnen for flere ugers arbejde, udelukkende for at straffe den nærige giver.

Man kommer ingen vegne som forsker i eksperimentel økonomi uden gode idéer, og et indblik i folks adfærd i forskellige situationer skader heller ikke. Tyrans undervisning er dog tilgængelig selv for studerende uden en overnaturlig evne til at få gode idéer og en ph.d. i psykologi. Andre folk har sørget for de gode idéer, og de er til at forstå når man læser artiklerne herom. Hvad angår viden om folks adfærd, er det i høj grad noget der tillæres, og indsigten på dette område kommer især ved at studere resultater fra de forskellige laboratorieforsøg. 

Savnes en af- eller bekræftelse af en økonomisk teori eller antagelse, vil økonomiske eksperimenter i mange tilfælde kunne give et svar. For studerende, der drømmer om differentialligninger og ikke kan møde svigermor uden at skulle forklare GaussMarkov teoremet, er her muligheden for lidt sund kontakt til virkeligheden. Eneste åbenlyse mangel er, at man afslutter faget uden svar på, hvorvidt kartoffelvælling i Irland er verdenshistoriens eneste eksempel på et Giffen gode.

Læs hele Politen fra marts 2005 her. 

Og læs mere om Behavioral and Experimental Economics på polit her.