24. december - En julehistorie

Af ekstern lektor, Michael Teit Nielsen

En engel, som havde walrask karakter,

hun udråbte priser på rejser: ”Hør her!

Der’ tilbud, hvis man ta’r til Betlehem hen”

Og derfor så tænkte de tre viise mænd:

"At blive? At flytte? Hvad giver mest nytte?

Hvem vil den idé, at vi rejser nu, støtte?”

Og vismanden Vittias sagde: ”Vi rejser!”

Men Rhoxom han spurgte: ”Har vi nu nok skejser?”.

Dog, Chreinos slog fast, at de skulle af sted:

”At rejse, at leve, det er sgu fantastisk,

Og min rejselyst, den er meget elastisk.

Vi bør vores nytte helt klart maksimere,

Det’ rationelt, vi skal ik’ mer’ debattere!”

Så de drog af sted mod en egn i det fjerne,

Som englen markered’, så snildt, med en stjerne.

Og gavekøb? Også den del accepteret

(så længe at udgiften blev minimeret).

De nåede stalden, og her var så to:

Maria og Josef, i skjul bag en ko,

Men også en nyfødt, så fin og så sød

At der’s økonomhjerter (næsten) blev blød’.

En fin gaveæske de rakte med pli

Til Josef, der åbned’ og kigged’ deri.

”De der millioner, I lagd’ i den æske?

Er obligationer – og de er sgu græske!”

De tre vise mænd så, at det ikke var smart.

”Vi undervurdered’ finanskrisen klart!

Så sandt som at sneen, der falder, er hvid…

Måske har vi bar’ ikke fattet en skid?”

Og Josef blev vreder’ og råbte et ”Slut! Stop!

Jeg mister snart dagpeng’ – er der akut-job?!”

”Det er vist en Fred’riksen, du nu bør spør’e

For vi har jo slet intet Mette at gøre”.

Sådan svared’ trio’n, nu upopulære

De tænkte, at det var en rædsom affære

Men Josef, han rased’, blev ved og blev ved

Hans harme, den voksed', blev stadig mer’ vred:

”Politter, banditter i grimme habitter.

I tjener kun banker og deres profitter!”.

De bøjede nakken, de tre arme kræ

Og da hvisked’ én af de viise mænd tre:  

”Kritik, det gør træt, man bli’r næsten som olding.

Kun én har det værre”.

”Hvem da?”

”Jo, ham Kolding”.

Så englen forbarmed’ sig: ”Vær nu lidt cool,

du Josef, stop op, tænk på fred, tænk på jul”.

Og Josef faldt ned (han sku’ bar’ lige spørg’s)

”Nu følger jeg jer viise tre mænd til DØRS”.

Og englen sagd’ ”Bravo, og tilgiv nu alt.

Så bli’r det et eventyr, som bli’r fortalt”.

Vor Josef han lytted’, men også med frygt.

”Med krisen, hvordan kan vi så leve trygt?

Det barn er jo født i en krise så sort….”

Så sagde Maria: ”Han bli’r noget stort….”