6. December - EM i Økonometri 2004

Afrejsen

Vi følte os egentlig næsten som et rigtigt landshold, da vi i starten af oktober tog af sted til Ansterdam for at repræsentere Økonomisk Institut ved det sjette Econometric Game (EG) 2004 (læs: EM i økonometri). Wooldridge, Greene, Hayashi, Arellano, Maddala, Johnston og DiNardo m.fl. havde nær kostet overvægt i flyet og målt på antallet af bøger burde vi i hvert fald have en god chance for at vinde.

Træningen

Forud for deltagelsen havde vi alle trænet meget hårdt – vi vidste jo hvor frygteligt det var gået for Århus, da de deltog første gang i 2003 (de endte uden placering og deltog ikke igen i år!) Vores træner, Katarina Juselius, havde således arrangeret en summer school, hvor Christian, Daniel, Robert og undertegnede havde trænet VAR-estimation og kointegrationsanalyse. Steen havde opholdt sig en måneds tid på Princeton, hvor han havde lært et eller andet om identifikation… Bertel havde terpet (og medbragt) sine 35 Stata-manualer og uanset hvilken model vi måtte blive udsat for, så havde han et Gauss-program klar. Knap to uger inden konkurrencen fik vi tilsendt to artikler fra EG-komiteen, der så småt afslørede emnet for casen, nemlig sportsøkonomi. Mere præcist var der tale om modellering af fodboldresultater vha. duration og count data modeller. På den baggrund blev der produceret en række SAS-, Gauss- og Stata-programmer, der kunne reproducere resultaterne i de to artikler.

Sponsorerne

På førstedagen mødte alle hold op til en fælles introduktion, hvor selveste Louis Van Gaal (tidligere træner for Ajax-Amsterdam) talte om et nyt spillesystem i hollandsk fodbolds 1. division. Resten af dagen forløb med en række præsentationer af de virksomheder, der havde sponseret arrangementet (Deloitte, OC&C, Hypercube, Heineken) – ikke alle disse forekom dog lige relevante for løsning af casen! Dagen sluttede for de fleste holds vedkommende med fælles middag og efterfølgende bytur (førstnævnte var selvfølgelig også sponsoreret – denne gang af ABN AMRO Bank). Men vi havde jo allerede luret, at casen formentlig ville komme til at dreje sig om effekten af trænerfyringer, så vi gik selvfølgelig lige hjem til hotellet og forberedte et par modeller, der kunne estimere en evt. effekt heraf.

Casen

På andendagen mødte alle hold op i den hollandske centralbank, hvor casen og data blev uddelt og den egentlige konkurrence kunne tage sin begyndelse. Overskiften for casen lød “An econometric evaluation of the effect of firing a coach on team performance”. Vi fik udleveret et datasæt indeholdende oplysninger om alle kampe i den hollandske 1. division over en fem-årig periode. Først blev vi bedt om at komme med et bud på det centrale spørgsmål, nemlig hvorvidt trænerfyringer havde haft en positiv effekt på de berørte holds performance vha. “summary statistics”. Vi valgte her at lave et rang sum test (Mann Whitney), hvor vi egentlig blot lavede en sammenligning af performance for de hold, der havde foretaget mindst én trænerfyring i den ene gruppe (“treatment”) og de hold, der ikke havde foretaget nogen i den anden (“control”). Anden opgave gik ud på at foretage en nærmere analyse af effekten af en fyring på et holds performance målt enten som måldifferencer eller antal vundne kampe. Til at starte med søgte vi at modellere måldifferencer ved brug af simpel OLS estimation med en række dummier (for bl.a. nylig trænerfyring, hjemmebane mm.) som forklarende variable. Dernæst forsøgte vi en lidt anden tilgang hvor vi benyttede en Poisson model; her inkluderede vi dummier, der angav for hvor mange kampe siden holdet havde oplevet en trænerfyring for at tillade effekten af fyringen først at komme til udtryk efter en række kampe. Vi estimerede to versioner af dennne model, hvor vi tillod random hhv. fixed effects (resultaterne var dog næsten identiske). Til slut skulle vi undersøge hvorvidt trænerfyringer kunne siges at have haft en effekt på tilskuertallet til et holds kampe. Til besvarelsen af dette spørgsmål benyttede vi en lineær model, hvor vi forklarede antallet af tilskuere ved brug af dummier for bl.a. trænerfyring for både ude- og hjemmehold samt antal tilskuere i tidligere kampe. Det overordnede billede, der tegnede sig var dog, at der ikke var nogen entydig positiv chok-effekt at spore i forbindelse med fyringen af en træner (stort set alle estimerede parametre var insignifikante) – hvis der var en effekt overhovedet, synes den i stedet at have været negativ! Grundet tidspres nåede vi desværre ikke at tage hånd om de mulige endogenitetsproblemer, som givetvis er til stede i ovenstående modeller. Som enhver polit-studerende, der har været slæbt igennem Brownings IV-note vil vide, så skal man jo altid huske at “correlation is not causality”. Vi formåede dog at få afleveret et par sider på skrift inden deadline ca. fem timer efter at starten var gået.

Sejren

Dernæst skulle resultaterne præsenteres for juryen og målt på antallet af forberedte slides var vi på forhånd dømt uden for medaljerækken; vi havde nået at forberede to slides med vores hovedpointer, mens de andre hold synes at have lavet deres show på forhånd. Vi fik dog præsenteret vores hovedpointer og så var det at Steen var nødt til at sige et par ord om det vel nok mest kontroversielle emne indenfor økonometri – identifikation. Selvom det senere viste sig, at ikke alle medlemmer af juryen var helt enige med Steen i hans betragtninger, endte alt alligevel godt. Vinderne fra de to foregående års EG, Free University of Amsterdam, endte på en tredjeplads, mens andenpladsen gik til Erasmus University i Rotterdam. Til slut skulle førstepladsen og den medfølgende pokal selvfølgelig uddeles – og det var jo så her at Økonomisk Institut kom ind i billedet med begrundelsen om et i hvert fald anderledes og interessant løsningsforslag!

Hjemkomsten

Således endte EG-pokalen i glasburet på Økonomisk Institut til trænerens og institutlederens store tilfredshed. I 2005 afholdes det syvende Econometric Game i Amsterdam og da vil instituttet have pligt til at stille med et nyt hold vordende økonometrikere for at forvare instituttets ære…

Bonusinfo: Artiklens forfatter, Christin Tuxen, arbejder i dag som senioranalytiker i Danske Markets og blev i år kåret til verdens bedste råvareanalytiker af nyhedsbureauet Bloomberg. Læs et portræt her.

Artiklen blev udgivet i december 2004-udgaven af Politen. Læs resten af bladet, ved at klikke på nedenstående link.

Læs hele Politen fra december 2004 her.