5. December - Økonomiske Læseheste

Økonomiske læseheste?

Problemet, eller nærmere et af problemerne, ved at læse på universitetet er at man skal læse meget. For mange studerende (og universitetslærere) betyder det at kræfterne til at læse andet end faglige værker er få, i fald lysten overhovedet var til stede i første omgang. Har man siddet hele dagen og aftenen og læst og skrevet kan det være svært rigtigt at sætte pris på moderne dansk kortprosa eller På sporet af den tabte tid, og hvis man overhovedet får læst skønlitteratur ender man nemt i den såkaldte lufthavnslitteratur (eller den nyere variant: DSB-kiosk litteraturen – hvor man dog faktisk kan være heldig at støve billige, interessante ting op).

En løsning på dette problem kan være at tage en friaften fra fagbøgerne på en måde der tillader én ikke at få dårlig samvittighed: Læs skønlitteratur med fagøkonomiske pointer eller mekanismer (temmeligt sjældne) eller med økonomer som hovedpersoner (yderst sjældne), biografier af og om økonomer (noget mere almindeligt forekommende) og økonomiske analyser af bøger og bogmarkedet eller med litterære eksempler (bredt fortolket). I det følgende giver jeg mine bud på nogle muligheder i den retning (forslag og åbenbare forglemmelser mailes til Politen).

Økonomen som helt (eller bare hovedperson)

Hmm, tjaah. Var det ikke den der bog med ham økonomen der … ? Nej! Det var der faktisk ikke. Mens juristerne vader i helte og skurke i bøger og på film, f.eks. hos John Grisham (og den noget bedre Scott Turow), er det mildest talt skuffende hvad økonomerne har at byde på. Men det er vel ikke helt uforståeligt: Mens billeder af den opofrende borgerrettighedsforkæmper eller aldeles skurkagtige erhvervsadvokat nemt træder frem på nethinden, synes det sværere at fremkalde den snedige mikroøkonom, den heltemodige økonometriker eller den lidt famlende og fallerede, men bundsympatiske, makroøkonom. Det er dog måske lidt lettere med den skurkagtige bankøkonom, jf. nedenfor.

Et bud i den adstadige klasse er Anders Bodelsens Rød september, en udmærket, typisk Bodelsen-bog om venstrefløjsterror i Danmark, hvor hovedpersonen er cand.polit. og arbejder som fuldmægtig i et ministerium (mere spændende kan det faktisk næsten ikke blive). Ellers udmærker økonomer i bred forstand sig typisk som ufølsomme bankfolk eller forretningsfolk – som det hedder hos Neil Young:

This old house of ours is built on dreams // and a businessman don’t know what that means // there’s a garden outside she works in every day // but tomorrow morning, the man from the bank is gonna come and take it all away.

Han (dvs. manden fra banken, ikke Neil Young) er nok fra Handleren.

Noget mere opløftende, hvis man ikke magter litteraturen, er det at se Krøniken på DR-TV, hvor vores allesammens Palle From beviser at også fuldmægtige kan have kærester; her er minusset selvfølgelig at de heller ikke i Krøniken altid kan kende forskel på statsvidenskab (for de yngre: den gamle betegnelse for økonomistudiet i København) og statskundskab. Studielederen venter spændt på Palle From-effekten i sommeroptaget. Vil man i øvrigt læse om hvorfor jurister bliver som de bliver, anbefales Scott Turows One L, en fremragende dagbog fra hans studietid på Harvard Law School.

Skønlitteratur med nationaløkonomiske plots

Her er der heller ikke hyldevis at tage af, men det er dog ikke umuligt at finde noget. I den absolut lettere ende anbefales David Baldaccis Total control egentlig ikke, men hvis man står i en lufthavn og ikke har nogen underholdning til det fly som letter om fem minutter kan man (nok) vælge noget værre. På bagsiden af min udgave, købt i Helsinki lufthavn, roses den i hvert fald til skyerne: F.eks. anser Wisconsin State Journal den for »a compelling story from beginning to end,« mens ligeledes velanskrevne Palos Verdes Peninsula News ligefrem ser bogen som »a great story … a juicy cliffhanger.« Til vores formål involverer plottet Arthur Lieberman, direktør for the Fed i USA, og sindrige, fortænkte underplots om afpresning og hævn, bl.a. ved hjælp af uventede amerikanske renteændringer.

Mere kød er der på Neil Stephensons Cryptonomicon, en mursten på 900 letlæste sider. Cryptonomicon var det brede gennembrud for Stephenson, som indtil da primært var kendt som noget så sjældent som en geek der kunne skrive, bl.a. den meget morsomme cyberpunkroman Snow Crash. Cryptonomicon kører i allerhøjeste gear – hele tiden. Hver side har snappy one-liners, hvert kapitel et væld af underplots der aldrig kører af sporet. Et centralt tema i bogen er betalingsmidler – og systemer, herunder pengevæsenets troværdighed, men herudover handler bogen vel egentligt mest om kryptografi, sikre data havens, Cap’n Crunch (amerikansk morgenmad) og det obligatoriske Naziguld. Udviklingen af det moderne pengevæsen er også en del af hans seneste trilogi, hvoraf de to første Quicksilver og The Confusion er udkommet. Anbefales på det varmeste.

Biografier af og om økonomer

Svend Auken sagde engang (frit efter hukommelsen) at han kan se at han er ved at blive gammel på at han drikker danskvand og læser biografier. Det er der nok noget om, og hvis man vil forstå hvorfor kan man prøve med Erik Ib Schmidts Fra Psykopatklubben. Schmidt er polit fra 30’erne, en af de centrale embedsmænd bag velfærdsstaten og bl.a. medinitiativtager til det Økonomiske Råd og Rockwool Fondens Forskningsenhed. Bogen er interessant læsning, men en af dem der nok er sjovest hvis man selv havde været med.

En anden økonomisk selvbiografi er Tropical Gangsters af Robert Klitgaard. Bogen beskriver hans oplevelser i Ækvatorial Guinea hvor han tilbragte slutningen af 1980’erne som udsending fra Verdensbanken, ankommende fra USA med gode intentioner, et lån på 10 mill. dollars og sit surfbræt under armen. Ækvatorial Guinea er ganske enkelt et gennemkorrupt land, hvor præsident og ministre stort set uden undtagelse rager til sig så meget de kan. Beskrivelsen burde kunne holde enhver udviklingsøkonom vågen om natten, og giver et fremragende indblik i udviklingsøkonomiens og -politikkens udfordringer. Herudover er den ganske enkelt godt skrevet og garneret med lige dele makroøkonomiske initiativer og beskrivelser af jagten på den store bølge.

I genren biografier om kendte personer findes også enkelte om økonomer. Blandt de mere faglige finder vi f.eks. Skidelkys trebindsværk om Keynes (Hopes Betrayed (1883-1920), The Economist as Saviour (1920-1937) og Fighting for Britain (1937-1946), ikke at forveksle med den forkortede et-binds udgave, red.) Et must-read inden for denne genre må dog være Sylvia Nasars A beautiful mind om John Nash, fadder til Nash-ligevægten og andre hovedresultater i økonomisk og matematisk teori i en ung alder. Han blev senere svært skizofren, men undergik fra 1980’erne og frem en mirakuløst bedring – til sidst så meget at man turde give ham Nobelprisen. Nasar dækkede Nobelprisuddelingen i 1994 for New York Times og blev her interesseret i Nash’s historie, senere filmatiseret (og dramatiseret) med Russell Crowe i hovedrollen. Læs bogen, se filmen, find ligevægten!

Økonomiske analyser af litteratur og kunst

Endelig kan man også kaste sig over bøger der anvender økonomisk tankegang på historiske, litterære og filmiske værker, eller slet og ret analyserer kultur- og bogmarkedet. Her kan man næsten ikke komme uden om Steve Brams’ spilteoretiske analyse af Bibelen, Biblical games: Game theory and the Hebrew Bible, som er uvurderlig hvis man ønsker man at forstå det rationelle fundament for bøgernes bog. Er man til det lidt lettere kan man prøve med Dixit og Nalebuffs Thinking strategically, hvor de analyserer en lang række eksempler fra litteratur og film, og bl.a. påviser at Indiana Jones’ opførsel (i den film hvor Sean Connery spiller hans far) ikke er underspilsperfekte. Har man efter alt dette brug for en vej tilbage til den økonomiske faglitteratur kan man passende slutte af med vores egen Christian Hjorth-Andersens Bogmarkedet i Danmark. God læselyst.

Litteratur

Neil Stephenson. Cryptonomicon, 1999. Fås f.eks. i Arnold Busck.

Neil Stephenson. Quicksilver, 2003. Fås f.eks. på www.thebookplace.com

David Baldacci. Total control, 1997. Fås i større lufthavne og DSB-kiosker.

Sylvia Nasar. A beautiful mind. 1999. Over nettet, jf. ovenfor.

Robert Klitgaard. Tropical gangsters. 1990. Sværere at få fat i, men prøv nettet igen.

Christian Hjorth-Andersen. Bogmarkedet i Danmark. 1996. Spørg Christian.

Anders Bodelsen. Rød september. 1991. Prøv det lokale bibliotek.

Erik Ib Schmidt. Fra psykopatklubben. 1993. Sikkert også på biblioteket.

Avinash Dixit og Barry Nalebuff. 1993. Thinking strategically. Over nettet.

Steve Brams. Biblical games. 2002. Amazon.com. Scott Turow. One L. 1988. Fås i paperback over nettet.

Artiklen blev udgivet i maj 2004-udgaven af Politen. Læs resten af bladet, ved at klikke på nedenstående link.

Læs hele Politen fra maj 2004 her.