Du har måske hørt om ham. Måske kender du ham ikke så godt endnu. Allan von Mehren er stadig et ubeskrevet blad i den bredde offentlighed, særligt i forhold til sin kollega og cheføkonom i Danske Bank, festfyrværkeriet Steen Bocian. Men med den økonomiske krises rullen er Allan von Mehrens navn dukket hyppigere og hyppigere op i avisernes spalter.
Men hvem er han så? Lad os starte ved begyndelsen.
- Oprindeligt troede jeg, at jeg skulle læse cand.merc, for jeg gik på handelsskole. Så fandt jeg ud af, at jeg var mere interesseret i samfundet, jeg havde mere interesse for at forstå sammenhængene i samfundet. Og jeg var inspireret af, at det var nogle komplicerede sammenhænge, fortæller Allan von Mehren om baggrunden for at han valgte at starte på politstudiet i 1992.
Han blev færdig som cand.polit seks år senere og startede ud i den bank, han nu er chefanalytiker i – Danske Bank. Dengang var det som økonom med fokus på euroland. Efter tre år i Danske Bank tog von Mehren en rundtur, der bragte ham omkring Nordea og ATP. Begge steder med fokus på makroøkonomi og særligt renteudviklingen.
- For to år siden kom jeg så tilbage til Danske Bank og blev chef for rentestrategi og siden hen også chef for international økonomi, forklarer Allan von Mehren, der i dag altså både er Danske Banks chef for den internationale analyse og analysen af henholdsvis rente- og valutaudviklingen.
Jobbet som chefanalytiker
Hvad laver man så som chefanalytiker i Danmarks største bank? Primært analyser, prognoser og nøgletalskommentarer, som bliver sendt til større kunder, mens noget også bliver lagt på hjemmesiden. Og det kan ifølge Allan von Mehren handle om alt fra en prognose af den internationale økonomi til forventninger til renteudviklingen og valutakurser og strategier til, hvordan man kan tjene penge på bevægelserne i de forskellige brancher. Samtidig er en stor del af arbejdet at dele sin viden med de største kunder.
- Jeg holder mange præsentationer og foredrag, så jeg sidder ikke decideret og følger et område specielt. Jeg er den, der prøver at samle trådene og have det globale overblik, forklarer han.
Som spydspidsen i analyseafdelingen har chefanalytikeren altså ikke længere mulighed for at sidde og grave sig ned i tallene i et specifikt område.
- Men det har jeg prøvet, da jeg sad med euroland alene, så de værktøjer og de ting, man lærer ved det, det har jeg været igennem. Nu er det lidt mere at male med den bredde pensel, men i virkeligheden også prøve at forstå, hvordan verdensøkonomien hænger sammen.
Hvor meget af det, I laver, er at forklare udviklingen - altså bagudrettet - i forhold til at forudsige udviklingen – altså fremadrettet?
- Det, der er bagudrettet, er primært det, som er vigtigt for at forklare det fremadrettede. Vores job er at prøve at sige noget om, hvor vi er på vej hen. Det er interessant at forklare, hvad der er sket, men man kan ikke bruge det til så meget her-og-nu, medmindre man kan bruge det til at sige noget om fremtiden. Så vi analyserer begivenhederne bagudrettet for at blive bedre til at sige, hvad der skal ske fremadrettet. Vægtningen er vel 30 procent af tiden på det bagudrettede og resten på det fremadrettede.
- Specielt i sådan en krise, som den vi står i lige nu, er det utroligt vigtigt at forstå, hvorfor vi er havnet her, hvad det er for nogle mekanismer, der har været i spil og prøve at forstå, hvordan vi kommer ud af det igen.
Krisetid
Netop finanskrisen har givet bankernes analytikere mere sved på panden end sædvanlig.
- I en periode ændrede det sig meget, da bølgerne gik rigtig højt.
Traditionelt er det faktorer som udsving i olieprisen og lignende, der er med til at rykke ved økonomien. Men med finanskrisen skulle analytikerne pludselig til at rode i ukendt jord.
- Her var det noget meget finansielt, som i virkeligheden krævede meget detaljeret viden om en masse små hjørner i de finansielle markeder. Så på den måde stod vi lidt mere på bar bund, end vi plejer i forhold til at forstå og analysere en masse hjørner af markederne, som pludselig blev enormt centrale, og som kun de absolutte specialister har kendskab til.
- Så der ændrede hverdagen sig meget. Også fordi der hele tiden skete så mange begivenheder, man skulle forholde sig til, og som i virkeligheden var enormt svære at forudsige. For at vurdere om en bank som Lehmann Brothers går ned, det er der dybest set ikke andre end dem, som sidder rigtig, rigtig tæt på, der kan vide.
Dermed ændrede betingelserne sig markant for analytikerne. Fra fundamentale analyser til mere og mere gætteri og kamp for at få styr på de mange begivenheder.
- Det bliver mere at prøve at skabe overblik og prøve at forstå, hvad det er, der sker, snarere end at give et bud på fremtiden. Du ved ikke hvor mange skeletter, der ligger rundt omkring og som mangler at komme ud, og derfor bliver det også lidt svært at sige noget fornuftigt om fremtiden. Så da det virkelig gik højt for sig, der blev rollen nok i lige så høj grad at prøve at redegøre for og skabe overblik over, hvorfor de her ting skete, forklarer Allan von Mehren og fremhæver, at analytikerne måtte til at bruge andre metoder og kigge andre steder hen end normalt.
Blev det sværere at være analytiker under finanskrisen?
- Ja, det gjorde det helt klart. Dels fordi tingene skete så hurtigt, så der var pres på hele tiden, og så var de ting, der foregik, ikke noget, man kunne læse om i lærebøgerne, eller som en økonom havde nogen rigtige forudsætninger for at mene noget om. Men hvor du selvfølgelig tilegner dig den viden undervejs.
Jobbet er blevet en livsstil
I den travleste tid under finanskrisen, da årsager, virkninger og konsekvenser stadig var ret ukendte, blev arbejdsdagene rigtig lange. Nu er der faldet lidt ro på igen, men jobbet fylder stadig meget i Allan von Mehrens liv.
- Det har været interessen, der har drevet værket helt fra starten. Jeg tror, det er sundest at lave noget, man også synes er spændende. På mange måder er mit job også en hobby for mig, for jeg har lyst til at følge med i alle de ting, jeg følger med i uanset hvad, siger chefanalytikeren og bemærker:
- Det bliver meget en livsstil.
Som så mange økonomer, der avancerer i graderne, har Allan von Mehren stødt og roligt fået flere og flere chefopgaver knyttet til sin ”arbejdsportefølje”. Det betyder, at han i dag ud over at have ansvaret for at male med Danske Banks bredde internationale pensel også skal sikre, at hans medarbejdere leverer til tiden, og at det, de leverer, er i høj kvalitet.
- Udfordringen i mit job er, at jeg både har noget personale- og ledelsesmæssigt ansvar samtidig med, at jeg også skal være meget faglig og hundrede procent på toppen af, hvad der sker hele tiden og kunne svare på alt det, der sker.
- Typisk, hvis folk bliver chef for endnu flere, så lægger man tit det mere faglige fra sig og koncentrerer sig mere om det ledelsesmæssige. I mit job er der begge dele, så der skal man finde en eller anden balance. Så på et eller andet tidspunkt skal man finde ud af, hvad man helst vil, om man helst vil det faglige eller det ledelsesmæssige.
Hvad vil du helst?
- Jeg kunne ikke forestille mig at have et job, hvor det ikke også var meget fagligt. Det er analysen, jeg synes der er spændende, det er nysgerrigheden for at forstå sammenhængene, prøve at forsøge at være med til at påvirke holdningsdannelsen. Så jeg tror rent ledelsesmæssigt, så er jeg der, hvor jeg skal være, og hvor der også stadig er tid til at rode i jorden og vende sten, afslutter Allan von Mehren.
