Del
Som brancherne flest, har ej heller bryggeribranchen set sig fri for lidt krads af krisen. Under en bølge i 00’erne åbnede en bunke bryggerier, som ved krisens begyndelse fik hårde kår og mange måtte lukke eller opkøbes af andre bryggerier. Heldigvis for dagens reporter og indholdet af denne artikel, var Nørrebro Bryghus ikke et af dem. På en våd eftermiddag blandt tørstende djøf-medlemmer, bliver jeg belært om malt, gæring, bitterhed og mange andre betegnelser, der associeres med den folkekære drik, øl!
Som forholdsvis grøn reporter med ansvar primært for, hvad der foregår uden for polits hvide vægge, ankommer jeg lettere omtumlet til det lille bryghus på indre Nørrebro. Bryghuset er bestemt som destination for min første reportage fra det virkelige liv. Efter en stresset uge med prøve, alt for mange afleveringer og et skattesmæk, der gav genlyd, gør tanken om en øl mig nu ganske varm om hjertet. Ved min ankomst, finder jeg i baren en flok, jeg straks identificerer som vaskeægte djøf’er.
Ølsmagningen indledes med en nostalgisk beretning fra en fjern tid om en brygger ved navn Anders Kissmeyer, der i 2001 forlader bryggeriet Carlsberg efter 16 år for at starte for sig selv med ideen, der i dag er Nørrebro Bryghus. Et bryggeri, der starter som en lille enhed, men udvikler sig til at blive en tredelt virksomhed med kreativt bryggeri og restaurant på indre Nørrebro, en produktionsenhed i Hedehusene samt et lille eksperimenterende og urentabelt bryggeri på Fanø.
Alt mens tankerne bliver ført tilbage i tiden, serveres første øl. Çeske Böhmer er navnet på denne kolde sag, som kursusmedlemmerne hurtigt lader glide ned. Vi har at gøre med en øl, hvis produktionsproces, inspireret af den tjekkiske ølbrygning, bl.a. bygger på en perfekt efterligning af det tjekkiske vand. Med andre ord demineraliseres alt vand til brug i brygningsprocessen, hvorefter den rigtige kombination af mineraler tilsættes. At tankerne overhovedet når så langt, skyldes det åbenlyse faktum, at øllen, i reporterens øjne er fin, men ikke udmærker sig specielt på nogen punkter. Det må således erkendes, at det kommer til at kræve en lidt større sanseoplevelse at slå ugens strabadser ud af hovedet.
Næste øl er på tapetet er, den (af mig) velkendte og bryggeriets mest solgte øl, Ravnsborg Rød. En read ale med en smag, der giver genklang i øltønderne og endeligt får tanker om konfidensinvtervaller og hypotesetests til at virke meget perifere.
Efter en sanseoplevelse af de helt store serveres den lidt stærkere øl, Bombay Pale Ale. Denne øl, om hvilket det hudløst bliver konstateret, at de fleste kvinder nok vil bruge ordet bitter, er (gæt engang) meget bitter! Humlen, som er den ingrediens, der skaber bitterheden, bliver derfor sendt rundt, så hver mand kan få syn og smag for sagen. Mens der bliver gumlet på de små langt fra velsmagende tørvpiller, som til forveksling ligner kaninlorte, bliver deltagerne endnu engang ført tilbage i tiden. Denne gang helt tilbage til maltens opdagelse. Tilbage til dengang, hvor skibe var bedste transportmiddel til at føre folket fra nord til de varmere lande. På den tid, hvor matrosens bedste ven var en pilsner, som han derfor ikke kunne undvære på længere ture. Og her opstod problemet. For øllet kunne ikke holde sig, og matroserne fungerede ikke uden. Derfor kom de således på, meget plausibelt i beruselse, at putte humle i øllet for at opnå en konserverende effekt. Resultatet blev en bedre smagsoplevelse med det resultat, at øldrikkeriet akkumulerede. Historien fortæller, at de første mange skibe herefter aldrig nåede deres destination...
Tilbage i bryghuset er sidste øl på programmet, Skärgaards Porter, en porter, hvilket straks giver anledning til en debat blandt diskussionslystne jurastuderende. Debattens omdrejningspunkt: Stout vs. Porter. Som uvildig og ganske uvidende reporter holder jeg mig dog helt udenfor. Porterens tydelige karakteristikum: den er mørk (dette gælder i øvrigt også en stout, bliver jeg senere bekendtgjort med, men stouten indeholder ofte mere alkohol). I takt med at denne let kaffe-agtige øl fordøjes, rundsendes en smagsprøve på 3 slags malt: chokolade, karamel og pilsner, nævnt kronologisk efter ristetid. Porteren indeholder alle 3, og smagsoplevelsen er således langt fra simpel. I mine øjne faktisk virkelig god.
Afslutningen på det våde arrangementet er et kig på det kreative bryggeri, hvor bryggerne er i fuld gang. Herefter, for de flestes vedkommende, en tur i baren, hvor jeg svinger ind i tide til at nå endnu smagsprøve på en netop releaset hvedeøl. Denne lette forfriskning bliver afslutningen på en eftermiddag, der bød på et kort indblik i ølverdenen og stærkt kan anbefales til det ølelskende folk, der ikke nåede at snige sig med til dette DJØF-arrangement.
Med et tyggegummi i munden og en varm følelse i kroppen, må jeg, ceteris paribus, fortsætte min travle dag videre på arbejde. En berusende oplevelse rigere, og ikke en krone fattigere.
Hermed en bedømmelse af de
Ravnsborg Rød
Skärgaards Porter
Blanche de Ardenne
Çeske Böhmer
Bombay Pale Ale
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2