Anmeldelse: Introduction to Modern Time Series Analysis

De fleste studerende på polit er vant til, at der er et fast pensum, og at eksamenssvarene i høj grad kan findes direkte på side 247, linje 22. Dette ansporer ikke ligefrem de studerende til at, ja, studere, men kan det virkeligt passe, at der ikke kan være noget at hente i supplerende litteratur? Denne anmeldelse er skrevet med dette spørgsmål i baghovedet. Det formelle vedrørende bogen findes i faktaboksen.

Emnerne
Bogen omhandler, som titlen antyder, tidsserieøkonometri. Der introduceres først de nødvendige statistiske og sandsynlighedsmæssige redskaber, og herefter gennemgås emnerne: univariat tidsserieanalyse (AR, MA, ARMA, forecasting, ...), Granger-kausalitet, vektorautoregressive processer, ikke-stationære processer, kointegration, ikke-stationære panel data og modeller for autoregressiv, betinget heteroskedasticitet. For den uindviede er dette en masse sludder, men jeg tør godt love, at der er rigeligt at tage fat på i ovenstående. 

Indholdet
Bogen er udgivet på det velrenommerede Springer, og indholdet lever i høj grad op til forventningerne. Alle kapitler er skrevet med en læser, som møder tidsserieøkonometri for første gang, for øje. Man bliver derfor i klassisk lærebogsstil ført en smule ved hånden, men opnår igennem kapitlet grundig og præcis analyse af de forskellige modeller. Det er ofte en meget hårfin grænse, som angiver, om en lærebog er for eksplicit eller implicit, især når det kommer til udledninger af matematiske resultater. Her findes dog en fin balance, hvor man ikke ser hver enkel mellemregning, men nok til at kunne fortsætte selv. 

Bogen har rigeligt med empiriske og teoretiske eksempler på, hvorfor de forskellige resultater er interessante, hvad de er blevet brugt til, og hvad den økonomiske - og ikke blot økonometriske - mening med galskaben er. Hele tiden er det dog klart, at der er stort fokus på, at der ikke er for meget unødvendigt fyld med, og bogen er her et pragteksemplar for andre lærebogsforfattere at følge.

En af de største glæder ved at læse bogen er, at ethvert kapitel afsluttes med to gode underafsnit: konkluderende bemærkninger og litteraturlisten. Ikke ligefrem stor nyskabelse umiddelbart, men! Bogen udmærker sig ved, at de konkluderende bemærkninger sætter teorien i et knivskarpt perspektiv. Dette både med hensyn til brugen af teorien, men også kritikpunkter og udvidelse, hvis tekniske detaljer er udenfor en introducerende lærebog. Især litteraturlisten er dog intet mindre end genial, hvis man bruger bogen som supplerende materiale eller til selvstudie. Den er nemlig kommenteret og sat i rækkefølge efter teoriens udvikling og brug, ikke blot alfabetisk efter efternavne. Der er her tale om omkring en linjes tekst til hver reference, men det gør den bare så meget mere brugbar end en almindelig liste over referencer.

Værd at læse?
Det kan være yderst svært at motivere sig selv til at læse den samme tekst to gange. Øjnene begynder at vandre over siden, og meget lidt ekstraviden sætter sig fast. Dette problem kan delvist løses ved at læse en anden tekst omkring samme emne. Minimalt anderledes vinkler og tilgange skærper forståelsen, og gør det langt nemmere at spise end at læse det samme to gange. Bogen her fungerer i den forstand som et yderst godt supplement til det foreliggende pensum i Økonometri C, omend bogen ikke er et alternativ som sådan, da den ikke dækker panel data (på samme måde) og discrete choice (overhovedet), som også er pensum i faget.

Det største problem ved denne slags supplerende litteratur er nok prisen. Til lige godt €70 er det nok de færreste studerende, som bare ikke kan få deres hænder ned. Der er nok ikke så meget at gøre ved dette, andet end at gå på biblioteket.

Velskrevet, præcis, relativt kortfattet på trods af mange eksempler, gode afsluttende afsnit til hvert afsnit - alt i alt a good read. Prisen er dog ikke super lav, men den kan i følge en søgning på bibliotek.dk findes på biblioteket på CBS, og måske vores eget bibliotek kan overtales? Prøv!