Argumentresistens på det humanistiske fakultet?

For nylig gik dekanen på det humanistiske fakultat på KU endnu engang i brechen for de humanistiske uddannelser i et interview gennemført afUniversitetsavisen. Udover dekanen deltog også prodekanen (”for omverdens-relationer”). Interviewet kan læses i sin helhedher.

I interviewet går de to uddannelses-ledere skarpt i rette med centrale dele af Produktivitetskommissionens 4. analyserapport, der udkom for et par måneder siden. Konkret fremfører dekanen og prodekanen følgende hovedsynspunkter:

1. Ledighedforskellen mellem humanister og andre er beskeden. At tale om ”store forskelle” er på dette punkt proportionsforvrængning.

2. Det er for unuanceret, når der tales om at humanistiske kandidater i betydelig grad ikke arbejder med deres uddannelse efter endt studie tid når der ikke tages højde for kandidatalder siden der bliver større og bedre sammenhæng mellem kandidatens faglighed og jobbeskrivelsen efterhånden, som karrieren skrider frem.

3. Det er urimeligt at pålægge studierne et ansvar for om kandidaterne finder job på et arbejdsmarked de ikke kan kontrollere.

4. Den relativt lavere løn blandt humanister skal tilskrives en større beskæftigelses-andel i den offentlige sektor, og et overskud af kvinder der i øvrigt ikke får ligeløn.

5. Løn afspejler ikke produktivitet. Det er en årsagssammenhæng der ”ikke findes”.

6. Hvis det ”giver god mening” (i.e., en ledighedsprocent på 20 procent eller mere), bør optaget på studierne justeres.

7. Produktivitetskommissionen har ingen baggrund for at udtale sig om kvalitet af uddannelserne på deres egne præmisser.

Til dette kan man sige følgende:

1. Ledighedforskellen mellem humanister og andre kandidater er ikke ”beskeden”. I 2011 var 7-8 % af landets humanistisk uddannede ledige. Gad vide om man ved på det humanistiske fakultet ved hvad dennationaleledighed var i samfundet på samme tidspunkt? Ledighedsprocenten er baseret på ”beholdningen”af humanister; hvis ledighedsprocenten var på linje med den fra fx naturvidenskab ville det svare til tusindvis af flere job. Forskellen er statistisk signifikant. Der ér tale om markante forskelle og ikke "småtterier".

2. Som dokumenteret i nævnte analyserapport er det ca. 10% af beholdningen af humanister der arbejder som ufaglærte. Med ”ufaglært” menes, at kandidaterne beklæder jobs hvor jobfunktionen blot kræver en ungdomsuddannelse eller mindre, ifølge medarbejderens arbejdsgiver, der står for indberetningen. Det kan godt være korrekt, at andelen der arbejder som ufaglærte er langtstørrefor nyuddannede humanister, som prodekanen antyder i interviewet. Men gennemsnittet(på tværs af folk med forskellig kandidatalder) virker nu også tankevækkende højt.

3. Nej, det er ikke urimeligt. I det væsentligste er det ikke urimeligt siden studierne indlysende (delvist) kontrollererudbuddetaf arbejdskraft på den del af arbejdsmarkedet hvor deres kandidater afsættes. Dermed påvirker de markant arbejdsmarkedet (om dét så er forstået eller ej).

4. Nej, det handler ikke om offentlig ansættelse, eller kvinder (endsige ”etnicitet”, geografi, demografi og alt muligt andet prodekanen får bragt til torvs i interviewet). Selv når man kikker på privat ansatte, og tager højde for køn (og en meget lang liste af andre forhold i tillæg) er der en statistisk signifikant forskel. Det er udtryk for en foruroligende uvidenhed om vores analyser at tro vi bare ”sjusser” os til hovedkonklusioner i vores rapporter.

5. Løn og produktivitet er ikke forbundne? Hør nu, virksomheder der vedvarende overbetaler sine medarbejdere går konkurs. Virksomheder der vedvarende underbetaler sine medarbejder vil ikke kunne holde på dem. I praksis er der derfor en nær sammenhæng mellem produktivitet og løn ( se fxfigur 25 s 71 i denne rapport). Det er klart at produktivitet ikke er det eneste der bestemmer lønnen. Men at der ér en nær sammenhæng burde man sådan set bare tage til efterretning (også) på det humanistiske fakultet.

6. Her må man forstå at dekanen nu mener, at studierne faktisk har en indflydelse på arbejdsmarkedet, og et ansvar i den henseende. Men altså først når ledighedsprocenten rammer 20% for den givne faggruppe. Det er pletvist intellektuelt udfordrende, at følge logikken i argumentationen.

7. Det er helt og aldeles korrekt at økonomer ikke kan udtale sig om kvaliteten af humanistiske uddannelser på studiernes egne præmisser. Vi udtaler os omproduktivitet(for det er hvad vi ved noget om) og vores ”kvalitets-mål” er snævert knyttet til netop dette opdrag. Man kan helt sikkert definere kvalitet på anden vis end hvad vi gør. Dog næppe i en produktivitets sammenhæng.

Der er intet i ovenstående som dekanen (og pro-dekanen) ikke er blev underrette om. Herunder hvordan de går galt i byen i forhold til deres – privat udarbejdede - analyse af produktivitetsgevinsterne ved de uddannelser de er ledere for. Alligevel gentages fejlagtige argumenter igen, og igen. Det vidner faktisk om en foruroligende grad af argumentresistens, hvilket er så lagt fra den humanistiske tradition man kan komme. Mig bekendt.

Det er måske til at forstå, at ledelsen på det humanistiske fakultet finder det for snævert, at analysere uddannelsers relevans ud fra en økonomisk synsvinkel. Men ærligt talt, dét at klandre en Produktivitetskommission for at fokusere på produktivitet er lidt som at klandre koen for, at den siger ”muh”. Ydermere er det måske lidt overraskende, at man på humaniora mener at vide mere om økonomi, og økonomiske statistikker, end den faggruppe der er uddannet til at arbejde med disse ting: økonomer.

Personligt havde jeg – sandt at sige – forventet et højere debatniveau fra dekanen og prodekanen på det humanistiske fakultet end det vi er vidne til i nævnte interview. Hvorfor hulen snakker I om økonomi, når I selv mener det er for snævert i udgangspunktet? Kom nu! Fortæl os nu hvad humanister kan! Fortæl os hvordan flere humanister bibringer et åndeligt (omend, måske ikke, et pekuniær) rigere samfund! Forsvar indholdet af de studier I repræsenterer! Se dét ville være et berigende bidrag til debatten.