Væk med den digitale skat
Linda Overgaard
Berlingske Business
Den forhadte multimedieskat er på vej ud, hvis det står til regeringen.
Den nye, røde konstellation tog et hurtigt stik hjem ved at imødekomme de mange, der har kritiseret skatten på multimedieredskaber. Men måske har vi glædet os for tidligt til at slippe af med hadeobjektet. Og måske kommer vi til at bruge endnu mere energi på den meningsløse skat..
Skatten på multimedier som mobiltelefon, PC og internetforbindelse betalt af arbejdsgiveren skal nemlig afløses af en skat på 3.000 kroner af fri telefon - herunder også smartphones, som jo er helt uundværlig for enhver, der gerne vil være effektiv og med på noderne teknologisk.
Vi venter nu på, at regeringen om et par uger kommer med lovforslag og flere detaljer om, hvordan den nye skat skal forstås og håndteres.
MEN FLERE REVISORER mener, at en fjernelse af multimedieskatten fra 1. januar risikerer at give et administrativt kaos i virksomhederne, og at mange tusinde danskere risikerer at få en ekstra skat på multimedier.
Da multimedieskatten blev indført, pustede den liv i talrige bruttolønsordninger, så mange tusinde danskere har købt ekstra multimedier delvist betalt af skatteyderne - ved kun at betale skat af 3.000 kroner om året. Hvis den ordning forsvinder, risikerer skatteborgerne at skulle betale skat af markedsværdien af f. eks. PCer, der er anskaffet under bruttolønsordningen.
Under alle omstændigheder kan det tage tre-fire år at afskaffe multimedieskatten, som så mange jo allerede har brugt oceaner af tid på at diskutere, administrere og komme uden om.
OG SÅ ER DET, man let kommer til at tænke på, om ikke energien burde anvendes til noget bedre og mere konstruktivt - burde vi ikke hellere fokusere og bruge de skønne, snedige kræfter på at udtænke nye ideer til, hvad Danmark skal leve af i fremtiden?
Svaret på det spørgsmål virker enkelt.
Lad os holde op med at dyrke smålighed og misundelse og sørge for, at medarbejderne uhindret kan kommunikere via det nyeste, smarteste udstyr - og at ingen behøver parkere computer eller smartphone i et skab på arbejdspladsen frem for at få bedre muligheder for »work smarter, not harder« ved hjælp af den nye teknologi.
Så drop milimeter-retfærdigheden og alle diskussionerne og skab enkle og brugervenlige skatteregler, så kræfterne kan bruges så konstruktivt som muligt!.
-Linda Overgaard
Berlingske Business
Irma køber ejer ud
OPSTRAMNING. Nu strammer Irma grebet om Irmatorvet.dk. Stifteren af det tidligere Torvet.dk, Peter Bagge-Nielsen, har forladt postensom administrerende direktør i selskabet og han har desuden solgt sin ejerandel på 20 procent til Irma, som dermed bliver eneejer af Irmatorvet.dk, skriver Dansk Handelsblad. Samtidig er Irmatorvets hovedkvarter rykket fra Nørresundby til Irmas hovedkontor i Rødovre. Kædens direktør, Alfred Josefsen, siger, at netbutikkens hovedkontor har ligget for langt væk, og at der er brug for at integrere Irmatorvet.dk tættere med Irma.
Grisehoveder til Kina
EKSPORT. Flæskestegen bliver måske snart dyrere, fordi kineserne har fået smag for svin og er villige til at betale godt. Hvis Danmark havde to millioner grisehoveder mere, kunne man sagtens afsætte dem til kineserne, lyder vurderingen fra underdirektør i fødevarevirksomheden Danish Crown, Søren Tinggard, der betegner kinesernes trang til svin som umættelig. Det er selvfølgelig en god nyhed for danske svineproducenter, for svineproducenterne får cirka 15 øre mere per kilo kød, når de sælger til Kina. Men for danske forbrugere kan kinesernes smag for svin komme til at betyde, at f læskestegen bliver dyrere, fordi de høje kinesiske priser trækker de europæiske priser med op. Siden sommer er priserne på svinekød i Kina steget med 30-40 procent. I første omgang vil forbrugerne dog ikke mærke noget, da kineserne typisk efterspørger andre dele af grisen end danske forbrugere – altså eksempelvis hoveder. Velbekomme og tak!
Lavere Wall Street-bonus
LUSSING. Økonomisk krise, kursfald på børserne, sure demonstranter uden for hoveddøren – meget peger på, at børsmæglerne på Wall Street får en markant lavere bonus i år. Ifølge New York Times skal børsmæglere forberede sig på et fald i deres årlige bonus på mellem 20 og 30 procent for i år. De nye forudsigelser stammer fra analysefirmaet Johnson Associates, der har kigget i en række finanshuses kvartalsregnskaber. Bliver forudsigelserne til virkelighed, ser det ud til, at børsmæglerne kommet til at opleve deres dårligste bonusår, siden finanskrisen tog til i 2008. Værst ramt bliver de, der arbejder i investeringsbankerne – der normalt er de mest profitable finanshuse på Manhattan. En række finanshuse på Wall Street har svært ved at leve op til forudsigelserne, deriblandt Goldman Sachs, som ellers plejer at være blandt de mest profitable investeringsbanker. Inden vi nu finder lommetørklæderne frem, er der grund til at fokusere på, at lønniveauet på Wall Street typisk er på 100.000 dollar, mens lønnen på direktørgangen ofte er i omegnen af én million dollar – vel at mærke UDEN bonus.
Ny TV-kanal til spil
LIBERALISERING. Danske Spil vil etablere en ny TV-kanal, der skal sende døgnet rundt, og som vil kunne ses af de 540.000 husstande, der har den store TV-pakke hos YouSee, skriver Børsen. Kanalen skal vise sport, som man ellers ikke kan se i fjernsynet, fortrinsvis fra smallere
sportsgrene som f.eks. floorball. Det er liberaliseringen af spilmarkedet, der tvinger Danske Spil til at tænke i nye baner. Fra 1. januar 2012 står konkurrenterne klar til at udfordre Danske Spils monopol med et bredt udbud af betting, poker og kasino.
Stadils åbner pungen
OPKØB. Så har Hummel-familien Stadil afgivet et købstilbud på Brdr. Hartmann, der er børsnoteret og kendt for at producere æggebakker. Thor & Christian Stadil (far & søn) har i nogen tid købt op via Thornico-koncernen, som igen ejer Lactoscan-Sanovo, der også er i ægbranchen. Lactoscan-Sanovo vil være verdens største »egg handling«-selskab og er det næsten. Familien Stadil er nr. 29 på Berlingske Nyhedsmagasins liste over Danmarks Rigeste i år. Formuen er på 2,5 milliarder kroner, og mon ikke formuen bliver boostet yderligere, hvis det lykkes at købe op i Brdr. Hartmann ...
IT-fusk fra Estland
KRIMINALITET. FBI har i den største sag om IT-kriminalitet nogensinde anholdt seks statsborgere fra Estland for at have udført yderst spekulativ IT-kriminalitet for 76 millioner kroner. Siden 2007 har den estiske forbryderring benyttet sig af et computerprogram til at bryde ind i og inficere cirka fire millioner computere verden rundt. Både private, virksomheder og regeringsafdelinger har været ramt af hackernes fikse metoder. Hackerne brugte et program, der hedder DNS Changer – et såkaldt »Malware-program«
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2