Berlingske Business - BackToBusiness

Når kreditten er i klemme

Af Linda Overgaard

Et af de emner, vi tumler med igen og igen på en redaktion som Berlingske Business, er den såkaldte kreditklemme. Og efter Moody's trussel om at nedgradere de store danske banker med op til flere trin blev der på ny interesse for emnet.

For hvis bankerne stilles ringere ude på det internationale lånemarked, så er der ingen vej uden om at sætte priserne på kreditter op.

Men hvor slem er kreditklemmen egentlig? Er det berettiget,når erhvervsorganisationerne råber op om manglende lånemuligheder? Og kan vi finde nogle eksempler? Disse spørgsmål stiller vi hver gang, der kommer nyt, som kan stramme eller løsne den såkaldte kreditklemme.

FORELØBIG ER DET blevet ved påstand mod påstand. Bankerne på den ene side siger, at de ikke vil finansiere projekter, personer eller virksomheder, som ikke kan præsentere tilstrækkeligt overbevisende budgetter eller forretningsplaner, og på den anden side siger eksempelvis D I, at bankerne risikerer at kvæle virksomhederne - især de små og mellemstore.

Som journalister vil vi altid gerne finde »cases« - altså konkrete eksempler - fra det virkelige liv, som tydeliggør problemstillingen og gør det lettere for læserne at identificere sig med det, vi skriver.

Vi har da også fået masser af henvendelser fra klemte virksomhedsejere, der klager over bankens hårdhændede behandling.

Men hver gang er det praktisk taget umuligt at gennemskue, om klagen er berettiget, for kreditvurdering er jo ikke udelukkende en faktuel opgave.

Har bankmanden tillid til ham, der vil låne penge? Kender de hinanden gennem mange år, eller kommer ansøgeren direkte ind fra gaden? Er budgetterne pustet op og alt for optimistiske? Er ledelsen og ejerkredsen stabil og tillidvækkende... ja, sådan kan man blive ved.

MEN UANSET AT DET ER vanskeligt at vurdere den rette sammenhæng bag den påståede kreditklemme, vil vi fortsætte med at lede efter oplysninger til at stykke det sande billede sammen.

Her i Berlingske Business afdækker vi således på mandag, hvilke brancher og sektorer de største banker har det særlig svært med.

Der tales nu om deciderede »krisesegmenter«, som bankerne under ingen omstændigheder tør røre ved.

Gæt selv, hvilke brancher der er i farezonen... og læs endelig Jakob Ussings artikel på mandag.

-Linda Overgaard

 

Penge i krøllede hjerner
KREATIVITET.  Der er kroner i kreative hoveder – inden for brancher som kunst, arkitektur, musik, film, TV, computerspil og design. 11 pct. af værditilvæksten i Danmarks økonomi kommer nu fra de kreative erhverv.  Og mere end syv pct. af den samlede beskæftigelse tegner de kreative erhverv sig for. Foruden arbejdspladser og eksport markedsfører de kreative erhverv også Danmark i udlandet, når dansk film og arkitektur vinder international opmærksomhed. Oplevelsesøkonomien slår både bankvæsen og landbrug, når det handler om antallet af beskæftigede. Således arbejder 100.000 danskere inden for den del af de kreative industrier, som konkurrerer internationalt. Lego, Georg Jensen, restaurant Noma, IO Interactive, B&O og Bjarke Ingels  Group  er  blot  nogle  af  de  virksomheder, som sætter Danmark på landkortet inden for computerspil, design, arkitektur og gastronomi. Og meget apropos ...

Bjarke Ingels vinder igen
FILMHUS.  Den nyligt overståede Sundance Film Festival i Park City i den amerikanske stat Utah får nye rammer i fremtiden. Og det er den succesrige, verdensberømte danske arkitekt Bjarke Ingels’ tegnestue, BIG, der har tegnet et »kulturelt bjælkehus«, som skal rumme festivalen, der i sin tid blev startet af skuespilleren Robert Redford. Bygningen bliver på 2.800 kvadratmeter, og BIG har fokuseret på Park Citys arv som mineby og derfor designet facaden i massive træelementer.

92-årig kæmper mod bank
PENGESAG.  I en forstad til Dortmund sidder der en meget skuffet, ældre dame. Irmgard Greiner, 92 år, har ført en langstrakt kamp mod tyske Commerzbank, som, hun mener, har givet hende så dårlig rådgivning, at hun skal være heldig, hvis hun nogensinde ser sine penge igen. Frau Greiner blev anbefalet at sætte 300.000 kroner af sin opsparing i en fond, hvor pengene ville  være  låst  fast  i  20  år  uden  mulighed  for  at hæve dem overhovedet, men pensionisten fra Dortmund mener ikke, at hun blev informeret om den sidste del af aftalen.  Hun satte pengene ind i en fonden, da hun var 88 år, og beløbet ville således være bundet, til hun blev 108 år. Hun klagede, og den tyske ombudsmand dømte til hendes fordel. Commerzbank vil dog ikke betale pengene tilbage, og en retssag mod banken begynder til foråret. Forhåbentlig finder sagen en retfærdig udgang, inden det er for sent for Frau Irmgard Greiner. I mellemtiden er historien en af de allermest læste på business.dk.

Imerco sælger aggressivt
KRÆMMERI.  Imerco, der ejes af milliardæren og ejendomsmatadoren Mikael Goldschmidt, trækker flere kunder ind i isenkrambutikkerne end tidligere, og salget er da også steget fire pct. i det seneste regnskabsår, men fortjenesten følger ikke  med.  Driftsresultatet  fra  de  153  butikker landet over er nemlig faldet 20 pct. Det forklares med investeringer i blandt andet nyt IT-system og med krisen.

Mac og iPhone integreres
ÆBLEFUSION.  Apple tror tilsyneladende på, at mobiltelefoner, bærbare og stationære PCer smelter sammen. I hvert fald vil Apple i sensommeren opdatere styresystemet OS X, så det kan få Mac-computere til at opføre sig mere som iPhone-telefoner. Apples nye topchef siden Steve Jobs’ død i efteråret, Tim Cook, rykker dermed ud og slår ærkekonkurrenten Microsoft på målstregen. Microsoft, som netop har indledt sin hidtil største markedsføringskampagne sammen med Nokia for at gøre Windows Phone-styresystemet  til  en  succes  på  de  nye  Nokia Lumia-telefoner, vil nemlig snart lancere Windows 8 – det næste Microsoft PC-styresystem. Uanset kampen om indmaden i apparaterne bliver de forhåbentlig mere brugervenlige!

Berlingske Business
www.Business.dk