Berlingske Business - BackToBusiness

Forleden dag var hele Berlingskekoncernen på den anden ende. Vi holdt innovationsdag, hvor alle medarbejdere brugte tre timer i løbet af dagen på at udvikle nye produkter og ideer til, hvordan vi kan arbejde smartere i organisationen ( procesoptimering).

Fra tidlig morgen var mediehuset i Pilestræde proppet med så mange balloner, at vi var ved at falde over dem. Ligesom nye kaffekopper og store plakater fortalte ballonerne om koncernens nye vision: »Fremtidens unikke medieoplevelser«. Vi mødte kolleger fra andre afdelinger og brainstormede på kryds og tværs, inden de gode ideer blev tastet ind i et IT-system, som øjeblikkeligt gjorde dem synlige for hele huset, hvis ikke ideerne var så gode, at de måtte hemmeligt-stemples.

Dagen blev supervellykket. Det er tredje år, vi innoverer i samlet flok i hele Berlingske Media, og nu bliver ideen udbredt til andre selskaber i Mecom-koncernen, som ejer Berlingske.

TRODS DEN INSPIRERENDE DAG var der også anledning til at tænke over, hvorfor lige ordet »innovation« er blevet et af dem, vi ynder at slynge omkring os med.

Næsten 50.000 gange om måneden bliver ordet Googlet på dansk, mens der til sammenligning kun er 1.900, der søger på »produktudvikling« og 8.100 på »opfindelser«. Og når man så kommer frem til søgeresultaterne, er der masser af revl og krat at kaste sig over. Det fancy udtryk kan både bruges til at sælge sofaer, annoncer, konsulentydelser, cykler og en bunke andet gods.

Ikke så underligt har talrige firmaer, rådgivere og offentlige institutioner taget ordet til sig, for hvem har ikke lyst til at blive betragtet som »innovativ«... og udtrykket suger åbenbart lykkeriddere til sig, som nektar tiltrækker bier.

HERLIGT ELASTISK ER ordet jo også, for det dækker over en række tiltag, som skal føre til nye produkter og arbejdsgange, der kan forbedre virksomhedens økonomi.

Men efterhånden er der gået så megen varm luft og inflation i ordet innovation, at det nærmer sig kvalmegrænsen.

Skulle vi ikke bare få nogle gode ideer, som kan omsættes til en faktura - eller til besparelser på udgiftssiden? Her i huset skal vi nok finde på noget, der kan give nye indtægter til vores trængte branche. Vi bekender os nemlig til »at se muligheder« frem for dommedagsscenarier.

Og så pyt med, at det åbenbart skal hedde »innovationsdag«, hvis det skal appellere bredt og give medarbejdere ekstra lyst til at lægge hovederne i blød.

-Linda Overgaard
Berlingske Business

Guldkarameller skuffer
AFGIFTER. Chokoladeskildpadder, guldkarameller og guldbarrer vil skæppe mindre i producenten Toms’ kasse i år. Den såkaldte konfektureafgift får noget af skylden for, at forventningerne til årets omsætning er ret afdæmpede. Toms Gruppens administrerende direktør, Jesper Møller, har tidligere meddelt, at selskabet tidligere har betalt 200 millioner kroner om året i konfektureafgift, og at afgiftsforhøjelse ville betyde en regning på yderligere 100 millioner kroner. Der er 750 ansatte hos chokolade- og slikproducenten, der sælger halvdelen af sine varer i Danmark. Efter at den omdiskuterede fedtafgift på 16 kr. pr. kilo mættet fedt blev indført 1. oktober, planlægger Toms en større eksport, så det danske salg blot vil fylde 25 procent. Forhåbentlig bliver der slik nok til alle, selv om godterne bliver dyrere.

Base nummer to for Mærsk
ASIATISK. Skibene er blå, som de skal være, når de tilhører A.P. Møller-Mærsk. Men farven er ikke den kendte lyseblå omkring den syvtakkede stjerne, men derimod en mørkere blå, som hører til MCC – et Mærsk-rederi som fokuserer på at transportere containere mellem de boomende lande i Sydøstasien. Rederiet har hovedkvarter i Singapore, og ifølge vores udsendte er der her tale om et hovedsæde nr. to for Mærsk. Det egentlige hovedsæde i København er dog sikret i fremtiden, uanset at der nu åbent tales om »a second headquarter« i Singapore.

Stolthed i DONG intakt
OMDØMME. En af vore reportere opsøgte fire medarbejdere i DONG for at høre, hvordan det
er at arbejde i det stormomsuste energiselskab for tiden. De seneste uger er DONG blandt andet blevet kritiseret for at frådse med skatteydernes penge, og formiddagsbladene har lystigt beskrevet, hvordan medarbejderne angiveligt skulle spise kaviar, haj og champagnevasket oksekød. Det kunne en kørende montør dog ikke genkende: »Jeg håber, de sender en SMS, hvis de disker op med sådan noget en dag. Jeg er jo ude af
huset, så jeg får mine tre sammenklappede, som konen har smurt og en halv liter vand«, sagde han til vores udsendte.

Vestas kan blive spist
KINESISK. Enten må Vestas indgå i et strategisk partnerskab med et stort kinesisk selskab, eller også bliver Vestas overtaget af et kinesisk foretagende, som gerne vil ind i Europa. Det skrev forfatteren Christina Boutrup her i Business forleden. Hun mener, at Vestas-ledelsens modvilje mod at samarbejde tættere med kineserne mest sandsynligt resulterer i kinesisk overtagelse. »Men hvis alternativet er at blive spist med pinde, kan det måske godt betale sig at æde et par kameler, selv om de er svære at sluge«, skrev Christina Boutrup, som blandt andet har forfattet bogen »Kina Sweet & Sour«.

Boliger for billige
BOBLE? Noget overraskende udtalte Nationalbankens direktør, Nils Bernstein, forleden, at boligpriserne er faldet for meget (ja, for MEGET). Siden toppen i 2007 er priserne faldet næsten 26 procent på landsplan, og det er noget mere, end økonomerne havde forestillet sig. Bernstein mener, at priserne er kommet ned under en såkaldt ligevægtspris, som nationalbankens økonomer har beregnet, og han taler ligefrem om en negativ boligboble. Hans ord gav straks anledning til debat, og en række økonomer bestrider, at priserne på boliger er faldet for meget. Dermed bliver vi igen mindet om, at økonomi i høj grad er op til fortolkning.

Berlingske Business
www.Business.dk