Et beskæftigelseskollaps?

For nogle dage siden udgav Greg Mankiw en post under titlen ”Dissapointing recovery” på hans blog. Under titlen fulgte en figur der viser, at den samlede beskæftigelse (renset for militær) relativt til befolkningen efter stimulanspakkerne synes at have stabiliseret sig på et niveau der ligger markant under det fra før krisen. Betyder det at den amerikanske ekspansive finanspolitik ikke virkede? Eller var indsatsen ganske enkelt ikke stor nok? Interessante spørgsmål der allerede diskuteres flittigt i også det danske blog- univers.  

De samme spørgsmål bør man måske også stille herhjemme; for her er det sammenlignelige billede for Danmark:

Figuren viser udviklingen i forholdet mellem samlet beskæftigelse og samlet befolkning: 1995, 1. kvt. – 2011 1. kvt. Kilde: Statistikbanken, Tabel AKU1 & BEV21.

 

Fra ”toppunktet” (beskæftigelsesmæssigt) i 2. kvartal 2008 har Danmark mistet ca. 200.000 arbejdspladser; og fra figuren er det ikke lige til at se at faldet overhovedet er stabiliseret… alle gode intensioner til trods.

Hvem har holdt for? Det er ikke i overvejende grad de ældre: blandt mænd i aldersintervallet 55-66 er beskæftigelsen faldet med blot 9.000 personer (eller 4 pct.), mens der faktisk er blevet 7.000 flere beskæftigede blandt de modne repræsentanter for det fagre køn.  Procentuelt er beskæftigelsesfaldet derimod størst blandt personer i aldersgruppen mellem 15-29; 14% for mænd, 10% for kvinder.

Har den danske stabiliseringsindsats været kontraproduktiv? Eller for lille? Hvordan man end ser på disse spørgsmål så virker det svært at komme udenom den simple konklusion, at vi ikke er færdige med at tale stabilisering herhjemme...