Bil, bolig og bøf: Klimaforbedringerne gør ondt på danskerne

Diskussioner om miljø og klima er ikke uvant i de danske stuer. Nogle prøver måske at tage lidt kortere bade, andre cykler til arbejde når det ikke regner, eller spiser vegetarmad én gang om ugen. På Nørrebro åbnes et nyt supermarked med overskudsvarer, og de konservative har fået et grønt fingeraftryk med i regeringsgrundlaget. Alligevel udleder én dansker i gennemsnit 17 ton CO₂-ækvivalenter om året. Det svarer til vægten på tre elefanter.  Men hvis vi skal forhindre temperaturen i at stige mere end 2 grader, skal vi ned på under en halv elefant per person - eller to ton CO₂ - inden 2050.

Målsætninger, som den omkring 2 grader, er en international politisk aftale. Og på den internationale scene har klimaet og bæredygtighed fyldt meget de seneste år. For seks uger siden trådte Paris-aftalen i kraft, og med 17 nye verdensmål har verdens ledere sat fremtiden i fokus - også på klimaområdet. Det er aftaler som kommer til at betyde nye muligheder for danske virksomheder, men også mindre oksekød til de danske forbrugere. Men den grønne omstilling kan blive unødigt dyr, hvis den udskydes.

Når danskerne er i supermarkedet

Professor ved DTU Management Engineering og medforfatter ”Bæredygtig global udvikling – FN’s 17 udviklingsmål i et dansk perspektiv,” Michael Hauschild, forklarer, at den grønne omstilling kommer til at have betydning for alle danskere. Det kommer til at have betydning for de varer, vi køber i supermarkedet.

”Hvis man gør op hvor mange vi bor på planeten og ser på befolkningsudviklingen, så er der ikke plads til, at alle kan have et forbrugsmønster, som vi har i Danmark. Fremadrettet bliver det en udfordring at forsvare det forbrug vi har, i en internationale diskussion,” forklarer han.

Befolkningsvæksten betyder, at vi forventeligt bliver mellem 9-11 milliarder mennesker i verden i 2050. Hertil tilføjes en forventning om, at menneskers forbrug i gennemsnit vil ligge på et niveau, der er mindst dobbelt så højt som i dag. Det bliver en enorm opgave, hvis vi skal holde os indenfor klimaets tålegrænser.

”Det handler jo om, hvor meget kan vi tillade os at forbruge ud fra en betragtning om, at alle skal have adgang. Så det er klart, at vi næppe kommer ikke til at kunne spise oksekød i de mængder, vi gør i dag,” siger Michael Hauschild og fortsætter ”der er nogle fysiske grænser på planeten, som skal overholdes. Med de produkter vi forbruger i dag, bliver vi nødt til at foretage en drastisk ændring”.

Omstillingen vil påvirke hele Danmark. Men indenfor nogle områder, kan danskerne især forvente at skulle opleve nytænkning. Det er her bilen, boligen og bøffen kommer ind.

”Det handler om, hvilke produkter, som trigger de store miljøbelastninger. Fødevareproduktion er en af de helst store syndere, men vi skal fortsat have et landbrug. Så det handler om typer af fødevarer og om effektivitet. Transportsystemet er også væsentligt. Det er en voldsom miljøbelastning, og der skal laves klare begrænsninger,” fortsætter Michael Hauschild. Herudover nævner han energisystemet, som allerede er under udvikling. Men der vil fortsat ske mange ændringer, når Danmark skal væk fra kul, olie og naturgas.

Når idealismen kan klappe i hænderne

Bekymringen for danske virksomheders konkurrenceevne, medførte at venstreregeringen indførte ”grøn realisme”. Den danske klimapolitik skulle tage hensyn til de danske virksomheder og konkurrenceevnen. Men det er ikke muligt at gennemføre den grønne omstilling, hvis det slet ikke må gå ud over nogen, påpeger formand for det regeringsnedsatte Klimaråd Peter Birch Sørensen.

”Det hedder den grønne omstilling. Det betyder, at der er nogle klimaskadelige aktiviteter, vi skal have færre af og nogle klimavenlige produktionsformer, som vi skal have mere af. Det betyder at både virksomhederne og forbrugere skal tilpasse sig. Det er klart, at det vil øge omkostningerne for dele af erhvervslivet. Man kan ikke afskærme hele erhvervslivet fra effekter. Men der vil også komme nye vækstmuligheder, ” siger han.

Netop de nye vækstmuligheder kan være en god mulighed for Danmark. Den grønne omstilling betyder, at bøffen måske skal komme fra køer, som spiser tang, så de prutter mindre. At boligen ikke længere skal isoleres, men at vi i stedet skal varme boligen op med billig vedvarende energi. At bilerne ikke skal køre på benzin, men på brint.

Dennis Friis Thaagaard rådgiver danske virksomheder i, hvordan de kan arbejde struktureret med bæredygtighed. Han oplever en stor interesse for klima og bæredygtighed i kraft af, at der stilles højere krav til virksomhederne.

”Mange virksomheder oplever, at deres kunder kræver, at de er skarpe på det her felt. Det betyder, at der er en risiko for at miste kunder, hvis man ikke har en bæredygtig profil. Samtidig kan det hjælpe med at tiltrække nye medarbejdere,” forklarer Dennis Thaagaard, som startede sin virksomhed Sustainor for tre år siden. Sustainor rådgiver både små og store danske virksomheder indenfor alle sektorer.

”Det kan beskrives som et vandfald. Virksomheder, der afhænger af hinanden, sætter krav til hinanden indenfor området. Og så spreder det sig ud. Idealismen kan klappe i hænderne – også selvom det egentlig er økonomi, som styrer det,” siger Dennis Thaagaard.

Fælles spilleregler og ambitiøse mål

Nye vækstmuligheder betyder, at Dennis Thaagaard ser god grund til at danske virksomheder selv sætter gang i processen.

”I princippet køber jeg ikke præmissen om, at det ville komme til at gøre ondt på nogen – jo, måske på virksomheder som ikke er i stand til at produktudvikle. De virksomheder, som brokker sig over kravene, er de virksomheder, som ikke har set mulighederne. På langt sigt skal alle virksomheder leve op til de her krav, så jo hurtigere de kommer i gang jo bedre for dem,” siger han.

”Man skal ikke kvæle virksomhederne med lovkrav, og det er den balance politikerne diskuterer. Men så længe det er balanceret, så er politiske krav gode. Det gør, at vi bliver skarpere på området, også selvom virksomhederne brokker sig. På langt sigt kan de danske virksomheder blive en lækkerbisken på eksportmarkederne og for store internationale koncerner,” tilføjer Dennis Thaagaard.

DTU-professor Michael Hauschild tilslutter sig vigtigheden af ambitiøse krav til erhvervslivet.

”Der er fantastiske muligheder, men det kræver ambitiøse mål. Det sender dårlige signaler, når der hele tiden bliver ændret i målsætningerne.  Der er brug for, at der for alvor bliver investeret i det her. Hvis alle har de samme krav, så er der ikke noget problem. Fælles spilleregler, og ambitiøse mål. Derfor er internationale aftaler vigtige,” siger han.

En rapport fra ”Nordic Green to Scale” sætter fokus på mulighederne for de skandinaviske lande. Rapporten beregner effekten ved at udvide brugen af 15 bæredygtige løsninger fra norden til resten af verden. En af de løsninger er danskernes brug af cykler. Danske byboere cykler næsten tre kilometer hver dag. Hvis byboere i andre lande gjorde det samme, ville den årlige globale udledning reduceres med næsten lige så meget som Slovakiets årlige udledning. Rapporten sætter dermed fokus på de mange eksportmuligheder for Danmark og de andre skandinaviske lande ved den bæredygtige omstilling.

Et støt og jævnt tempo i omstillingen

Det Konservative Folkeparti krævede grønne fingeraftryk som en del regeringsgrundlaget for den nye VLAK-regering. Det blev til et mål om, at mindst 50 procent af Danmarks energiforbrug skal dækkes af vedvarende energi i 2030. Energi- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har til Ritzau udtalt, at den nye regering betyder et skift fra ”grøn realisme” til ”grøn optimisme”. Peter Birch Sørensen er tilfreds med et større fokus på klimaet i regeringen.

”Det er fint, at man har sat et mål. Men hvis man fortsætter den nuværende tendens, bliver det ikke et problem at nå målet. Det kræver ikke en stigning i omstillingstempoet”, siger Peter Birch Sørensen omkring den nye målsætning i regeringsgrundlaget. Men en stigning i omstillingstempoet kan være nødvendig.

”På langt sigt, hvis vi skal accelerere kraftig til sidst, kan det også risikere at blive meget dyrt for samfundet,” påpeger Peter Birch Sørensen.

Aftalen i regeringsgrundlaget stiller sig i pænt i rækken bag internationale mål. Vi skal holde os under 2 grader temperaturstigning. Vi skal reducere drivhusgasudledningen i 2030 med 39 procent i forhold til 2005. Vi skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050. Trods ambitiøse mål, inkluderer de politiske aftaler ofte særhensyn og fleksibilitetsmuligheder for landende. Varm luft som giver mulighed for at udskyde omstillingen. Ifølge Peter Birch Sørensen, skal Danmark vælge ikke at udnytte sådanne muligheder, blot fordi man kan.

”Vi mener ikke, at det er klogt at sænke tempoet nu. Vi anbefaler et støt og jævnt tempo i omstillingen,” forklarer han.

Udviklingen i verdens CO₂ udslip stiger fortsat, trods politiske aftaler. Men 2015 var andet år i træk, hvor udledningerne fra menneskers afbrændinger af kul, olie og gas kun steg meget lidt.

Peter Birch Sørensen ser udviklingen som en god klimanyhed, ”men i lyset af hvor meget det haster med en reduktion, så er det bekymrende, at udledninger stadig ligger så højt. Det gælder om at få knækket kurven hurtigst muligt, så udslippet falder markant.”

De nationale interesser fylder stadig

Selvom internationale aftaler er vigtige, vægter nationale interesser højt hos landende verden over. Peter Birch Sørensen forklarer, at det især er Kina, som er årsag til at udledningskurven flader ud. Kina formåede sidste år at reducere deres udledninger med 0,7 procent. Den primære grund er hverken Paris-aftalen eller internationalt pres.

”Kina oplever i stigende grad en del problemer internt i landet med deres brug af fossile brændstoffer, som giver problemer med luftforureningen. Så selvom de bygger nye kulkraftværker, så har de også et højere fokus på at omstille og investere i grøn energi. Men det er i høj grad for deres egen skyld,” siger han.  

Når man vender det hele på hovedet

Den nye regering vil arbejde med ”grøn optimisme”.  Ved indgangen til 2017 venter forbrugere og virksomheder således på, om den bæredygtige udvikling dette år for alvor vil blive sat i gang.

Ved Brundtland-Kommissionen i 1983, blev bæredygtig udvikling defineret som ”en udvikling som opfylder nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.” Det er en definition, som er tankevækkende, mener DTU-professor Michael Hauschild.

 ”Hvad der er inkluderet i disse behov er netop det, som diskuteres igen og igen. Men måske er diskussionen ikke så lang. I virkeligheden, bliver man nødt til at vende den om og se på: Hvad kan planeten klare?” siger han.

Michael Hauschild er ikke i tvivl om, at vi i stedet for at se på vores behov bliver nødt til at se på, hvad vi kan tillade os og hvad vi har råd til. Det er også selvom, at vi tager korte bade, cykler på arbejde og spiser vegetarmad. Hvis vi skal ned fra 17 til 2 ton CO₂ -ækvivalenter om året for alle danskere inden 2050, så kan det komme til at gøre lidt ondt - både for bøffen, bilen og boligen.