Navnene Mikkel
Thorup, Jakob Bek-Thomsen, Christian Olaf Christiansen og Stefan Gaarsmand
Jacobsen siger nok ikke mange stud.politter særlig meget. Ikke desto mindre har
de skrevet en bog om økonomi. Navnene Walras, Malthus, Arrow, Keynes, Krugman,
Hayek, Lucas, Marx, Solow og Friedman får derimod forhåbentlig en klokke eller
to til at ringe. Økonomiske sværvægtere og toneangivende tænkere som disse sættes
i en historisk kontekst af de mindre kendte forfattere. Og det er faktisk både oplysende
og spændende læsning.
I modsætning til hvad man kunne forvente
af en ”historiebog”, er den ikke opbygget kronologisk, men er i stedet
temaopdelt. Under overskrifterne ”Økonomiske Kultur”, ”Økonomisk Tænkning”, ”Økonomisk Moral”, ”Økonomiske Begreber”,
”Økonomiske Sprog”, ”Økonomiske steder” og ”Økonomiske personer” gemmer der sig seks til ni kapitler af
overskuelig længde – sjældent meget mere end fem sider. Generelt er bogen
velskrevet, letlæselig og endda til tider morsom!
Uanset læserens økonomiske interessefelt
vil der være kapitler, der formentlig fanger interesse. Tag for eksempel renter
og de finansielle markeder. Kapitlerne ”Tid
er penge”, ”Send flere penge, tak!”
og ”Frihed og finansielle supermarkeder”
er blot en del af de kapitler, der gennemgår udviklingen fra et syn på renter
som en synd til deregulering af det amerikanske marked i halvfemserne.
At bogen er skrevet af idéhistorikere og
ikke af økonomer fremgår tydeligt. Bogen indeholder ikke en eneste ligning, men
til gengæld masser af kapitler om oplysningsfilosofi
og merkantilismen oprindelse samtidig med, at tænkere som Voltaire, Dante og Montesquieu citeres flittigt. Det kan til tider blive lidt langhåret, men de
korte kapitler øger ens tålmodighed med forfatterne. Som ventet indeholder
bogen også kritik af økonomernes modelverden og grundlæggende antagelser, men
det foregår – i modsætning til så meget andet kritik – faktisk på et
tilsyneladende oplyst grundlag. I kapitlet ӯkonomernes
modelverden” konkluderer forfatterne om brugen af modeller, at ”for fagøkonomer, der opererer på et højt
abstraktionsniveau til daglig, så er det måske ikke en uoverkommelig opgave.
Men når disse analyser skal anvendes af travle embedsfolk og politikere, opstår
der straks en større risiko for, at modelverdenen forveksles med den virkelige
verden”.
De korte kapitler og den fragmenterede
opbygning medvirker dog til, at kapitler med samme tema – uanset om det er kritik
af økonomer, merkantilismen eller renter – er spredt fra hinanden i bogen, og
den uopmærksomme læser kan hurtigt miste overblikket. Omvendt betyder opbygningen,
at man frit kan springe frem og tilbage i bogen. De fleste kapitler indeholder
ikke alene henvisning til relaterede kapitler i bogen, men henviser også til
øvrig litteratur om emnet af varierende sværhedsgrad – akademiske
tidsskrifter, Nationernes Velstand, populærvidenskab, magasinartikler og
enkelte af forfatternes egne udgivelser.
At man som læser
frit kan springe rundt i bogen gør, at man kan nøjes med at læse om emner, man synes, er spændende. Mine personlige yndlingskapitler er ”Den helt usynlige (kvinde)hånd” og ”Steen Bocians krystalkugle”. De handler henholdsvis om Adam Smiths
hjemmegående mor og om, at man bør overveje, hvilke egeninteresser bankøkonomer
og politikere har, når de udtaler sig om priser og beskæftigelse.
Hvis du har lyst til at lære mere om penge, livet,
markedet og moral, så skynd dig at kommentér anmeldelsen med et ”Jeg vil gerne
have bogen” inden d. 14. december klokken 12. Altandetlige.dk trækker herefter lod
om et eksemplar.
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2