Så skete det igen; kom for sent op og styrtede ud af døren for at nå til morgenens forelæsning. Nåede det - heldigvis! Timen starter, det går godt. Men hvad er det? Pludselig hørers en svag buldren. Er det torden? Nej.. Maven brokker sig. Opdager til min store forfærdelse, at jeg på grund af den stressede morgen helt har glemt at spise morgenmad - typisk! Kigger mig omkring, koncentrationen er aftagende som forelæsningen skrider frem. Hiver computeren op af tasken, tænder og åbner dokumentet med forelæsningsslidsene. Pausen nærmer sig, kun 20 miutter tilbage. Kommer af ren refleks til at åbne Facebook. Maven rumler igen. Sulten er voldsomt tiltagende. Intet nyt blandt vennerne. Men hvad er det? En ny venne-anmodning - "Cafélitten Polit". Jeg accepterer. Vi har haft mange gode stunder, Cafélitten og mig. Pludselig dukker en ny statusopdatering frem:
Cafélitten Polit
Så er der friskbagt morgenbrød i Cafelitten!
Det er jo genialt. Endelig pause. Styrter ud af forelæsningslokalet og løber hen til bygning 25, op på 1. sal. Heldigvis åbnede Cafélitten kl. 9. Bag disken står en smilende polit-studerende: "Hvad sku' det være?". Jeg køber to lune morgenboller og en håndfuld slik, og så lige en lækker kop kaffe to-go på kaffekortet. Tilbage til forelæsningen med et smil. Tak Cafélitten, du har reddet min dag!
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2