Da finanskrisen begyndte at buldre

Danskere, der strømmer til Malmø for at udnytte den lave svenske valutakurs. Boligejere, der sætter et mindre og mindre prisskilt på den usælgelige bolig. En grådig bankdirektør i skinnende jakkesæt. Fyrede medarbejdere og længere arbejdsløshedskøer. Billederne på den økonomiske krise er mange.

Men hvilket billede har den økonomiske overvismand, Peter Birch Sørensen, af den krise, der ser ud til at klippe op mod tre procent af den danske økonomi i år?

AltAndetLige.dk har sat overvismanden stævne for at høre, hvor krisen kom fra, og hvorfor ingen opdagede den, før den begyndte at buldre.

- Det her med, hvordan vi er havnet her, det er vel noget, alle økonomer går og grubler over i øjeblikket, siger Peter Birch Sørensen. Han går som de fleste andre økonomer også rundt og klør sig i skægget i håb om at finde ud af, hvad det nu lige var, der skete.

- Vi er altid gode til at forklare tingene, når de er sket. Eller i hvert fald til at finde på nogle mulige forklaringer. Kunsten er selvfølgelig at forudsige, hvad det er, der vil ske, og det er vi ikke så gode til, erkender overvismanden med et smil.

- Det er en lang og kompliceret historie denne her om, hvordan finanskrisen opstod. Det er så mindre kompliceret at forklare, hvordan den bredte sig til realøkonomien.

Krisen starter i det finansielle system

Mens pilen pegede opad, og de fleste susede fremad uden at kigge sig over skulderen, dukkede en række giftplanter op i den finansielle underskov. Og de virkede som grus i det finansielle maskineri.

- Der var et uheldigt samspil af en masse faktorer, påpeger Peter Birch Sørensen og nævner som nogen af disse faktorer; utilstrækkelig regulering af det finansielle system, en for lempelig pengepolitik - i hvert fald i USA -, en overdreven optimisme på de finansielle markeder efter en lang højkonjunktur, og nogle nye, komplicerede finansielle produkter, der viste sig at være svære at gennemskue.

De nye finansielle produkter skulle ellers netop kunne "bundte" risikoen, så den blev allokeret på de skuldre, der kunne bære den. I stedet blev bundtningen så avanceret, at risikoen blev svær at gennemskue. Stik i mod intentionen.

- Mange af de her nye finansielle produkter og indviklede strukturerede værdipapirer betød, at dem der endte med at få de finansielle produkter ikke rigtig kunne gennemskue, hvad risikoen var, lyder analysen fra Peter Birch, der samtidig bemærker, at heller ikke rating bureauerne var særligt gode til at risikosætte de nye finansielle produkter rigtigt.

- Så i modsætning til teorien om, at systemet var blevet mere resistent og robust over for chok, fordi der var kommet en mere effektiv allokering af risiko, så ser det ud til, at det, der reelt sker, er, at systemet bliver mere uigennemskueligt.

Og da stødet så kom, gik der lynhurtigt panik i markedet.

De første tegn

De første tegn på den forestående krise kom allerede med de grønne blade i foråret 2007. Hen ad august 2007 blev situationen alvorligere, risikopræmier og rentespænd steg dramatik, og inter-bank-markedet begyndte at fungere hidtil uset dårligt.  

- Næsten alle konjunkturbedømmere, der var nogle få advarende røster, men det store flertal mente, at der var gode chancer for, at denne her finanskrise kunne inddæmmes til den finansielle sektor og ikke ville slå ud i realøkonomien. Det troede man sådan set i ret langt tid, medgiver overvismanden.

Men udviklingen kom ikke til at gå efter konjunkturbedømmernes drejebog. Først måtte den britiske stat overtage Nothern Rock og senere måtte den amerikanske stat ud i en dramatisk redningsaktion af Bear Sterns, inden den endelige katastrofe indtraf midt i september 2008.

- Det helt store vandskel var, da man lod Lehmann Brothers gå ned den 15. september sidste år, vurderer Peter Birch Sørensen. Han mener, at den amerikanske stat blandt andet var interesseret i at statuere et eksempel ved at lade Lehmann Brothers gå ned, og at det samtidig var blevet politisk umuligt at finde endnu en redningskrans til en forlist finansiel kæmpe.

- Man har givetvis bitterligt fortrudt, at man lod Lehmann Brothers gå ned, for det var efter det tidspunkt, at panikken virkelig bredte sig, og en række finansielle markeder tørrede helt ud.

Inter-bank-markedet kollapsede. Forbrugertilliden styrtdykkede. Og produktionen og verdenshandlen faldt dramatisk. Krisen var en realitet.

Subprime

Allerede inden Lehmann Brothers' kollaps havde faldende boligpriser sat en recession i gang i USA. Også det blev en betydelig del af baggrunden for krisen.

- I en række lande - herunder USA, men også mange andre lande som Storbritannien og ikke mindst Danmark - havde man en lang periode med meget kraftige boligprisstigninger, og da priserne så begyndte at falde i USA, blev det den uløsende faktor for sub-prime-krisen.

- Os der sad i Danmark havde ingen forestilling om, at långivningen på det amerikanske sub-prime-marked foregik på de lemfældige vilkår, som der faktisk var tale om, hvor man lånte ud til en masse mennesker, der ikke havde en chance for at tilbagebetale lånet.

Sub-prime-lånene baserede sig på, at fortsat stigende boligpriser skulle kunne refinansiere lånene. Og da priserne begyndte at dale, forsvandt hele fundamentet for mange af lånerne.

Peter Birch erkender, at kun meget få iagttagere under opturen lagde mærke til, hvor lemfældig långivningen faktisk var.

- Det var selvfølgelig dybt uansvarligt, og det kunne selvfølgelig kun holde, så længe boligpriserne var stigende.

Sub-prime-markedet alene burde dog ikke kunne få hele det internationale finansielle system i knæ, mener overvismanden. Medmindre, der altså samtidig er en række andre og mere fundamentale problemer. Som den utilstrækkelige regulering af det finansielle system. Som de nye finansielle produkter. Og som den overdrevne optimisme.

Fra finanskrise til realkrise

Det gik ikke, som konjunkturbedømmerne havde forventet. Krisen kom, væltede økonomien, og den havde ingen problemer med at bredde sig videre til det finansielle system.

- Ser man på det helt lange historiske perspektiv, så har der været finanskriser - og i mange tilfælde er de blevet efterfulgt af realøkonomiske kriser - ligeså længe, som vi har haft en kapitalistisk markedsøkonomi. Så derfor burde vi måske ikke være blevet overraskede. Det er bare det der med lige at forudsige, hvornår de indtræffer. Det er ikke så nemt, erkender Peter Birch Sørensen.

Kunne man have forudset finanskrisen?

- Set i bagspejlet burde konjunkturbedømmerne over en bred kamp nok have været bedre til at spotte nogle tegn på en øget sårbarhed i systemet.

- Omvendt må man også sige, at vi har haft en rivende udvikling i den finansielle sektor, som det har været svært for nogen enkelt person at overskue.

Peter Birch Sørensen og de øvrige økonomiske vismænd kommer den 28. maj med en ny vismandsrapport, der udover at stille skarpt på klimaet i den danske økonomi også sætter fokus på euroen og ØMU-samarbejdet.