I dag skal de til eksamen – igen

Mange studerende var ikke i stand til at besvare opgaverne i Makro C i løbet af semestret. Derfor frygtede de, hvad der ville ske til eksamen den 7. januar.

Eksamensopgaven var, som forventet, meget udfordrende, hvilket fik ca. 70 studerende til at aflevere blankt. Det er dobbelt så mange som sidste vinter.

Ifølge Martin Gonzalez-Eiras, der har forelæst i faget, var det flere end forventet.

”Eksamen var svær, men jeg jeg fortalte eleverne i slutningen af kurset, at ’eksamen bliver svær, men fair’. Jeg søgte råd hos en ældre kollaga, da jeg skrev eksamenopgaven, og det var hans ord,” fortæller Martin.

Eksamen var for svær

Gennemsnittet for eksamen på dansk blev 1,3, hvilket er lavt, men set i historisk perspektiv er der ikke blevet givet høje  karakter i Makro C. Karaktergennemsnit fra tidligere år vidner om dette: 4,4 (S13), 3,3 (V12/13), 4,9 (RS13), 4,1 (V10/11). Men i år eksamen for svær:

”En højtstående kollega, som tidligere har undervist i Makro C, blev bedt om at evaluere eksamen. Han vurderede, at den var så svær, at de studerende blev bevilget et ekstra forsøg,” fortæller Martin Gonzalez-Eiras.

Han mødtes med kollegaen og for at gennemgå den eksamen, som finder sted i dag, og de blev enige om at foretage mindre ændringer:

”Jeg var lettet over at høre, at min kollega ikke modsatte sig nogle af emnerne, som indgik i pensum, men udelukkende foreslog at forkorte opgaven,” fortæller forelæser i Makro C, Martin Gonzalez-Eiras.

Øvelseslærere forsøgte at advare både forelæser og studieleder

En af øvelseslærerne i faget udtrykte flere gange sin bekymring angående eksamen til både forlæser og studieleder, Mette Gørtz. Foreholdt denne kritik, fortæller Martin Gonzalez-Eiras:

”Tre øvelseslærere fortalte mig ved to lejligheder, at de studerende fandt opgaverne for svære og tidskrævende. Men samtidig bestod omkring 99 % af de studerende hver af disse opgaver. Dette var, ifølge Martin, modstridende oplysninger, og han valgte at stole karaktererne fremfor klagerne ”, fortæller han.

Det er hans erfaring, at mange studerende klager, fordi kurset er, og fortsat vil være, meget krævende.

”Det er dog tydeligt, når man ser på eksamenspræstationerne, at der var gået "karakterinflation" i bestået / ikke bestået vurderingen af opgaverne i løbet af semestret. De fleste studerende var ikke forberedt godt nok på eksamen,” siger han.

Svar på fælles klage

De studerende valgte, som opfølgning på eksamen indsende en fælles klage, som mange underskrev. Studieleder Mette Gørtz kom med følgende skriftlige svar til de studerende:

”Som du nok er orienteret om, har Økonomisk Instituts ledelse besluttet at tilbyde en omeksamen i Makro C begrundet i, at den tidligere eksamensopgave var for svær og tidskrævende. Vi vil naturligvis bestræbe os på at sikre, at omprøven i højere grad vil komme til at matche de sædvanlige læringsmål for makro på 3. årsprøve, end det var tilfældet ved den netop afsluttede eksamen(…)”

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra studieleder Mette Gørtz, som er på ferie denne uge, men Institutleder på Økonomisk Institut, Christian Schultz, siger sådan om forløbet:

”Vi har foretaget en vurdering af den stillede eksamensopgave på baggrund af den klage, vi har modtaget. Læringsmålene taget i betragtning, har vi konkluderet, at den var for svær, og vi besluttede derfor at tilbyde de studerende en omeksamen,”forklarer han.

Ret usædvanligt

Omeksamen giver et ekstra forsøg til de studerende, som selv må vælge mellem den karakter, de fik til den ordinære eksamen, og den karakter, som bliver givet på baggrund af deres præstation i dag. Ifølge Christian Schultz er det relativt usædvanligt.

”Økonomisk Institut afholder årligt ca. 150 eksaminer, og det sker desværre fra tid til anden, at der er fejl i eksamensopgaver, og den her var altså til den svære side.  Underviseren, Martin Gonzales-Eiras, har en stærk forskningsmæssig baggrund netop i dette område, og han har desuden undervisningserfaring fra gode universiteter verden over,” fortæller institutlederen.

Han mener, at der et element af, at niveauet lige skal skydes rigtigt ind, og det er udelukkende instituttets ansvar, ifølge institutleder Christian Schultz.

Tingene ændrer sig fremover

Til spørgsmålet om, hvorvidt hele affæren får konsekvenser for, hvordan faget skal køre fremover, svarer forelæser Martin Gonzalez-Eiras erkendende ja. Hans fortsætter med at forelæse i faget dette semester:

”Kurset vil fremover have fire opgaver, og de studerende er forpligtet til at bestå tre af dem. Karaktergivningen vil desuden være hårdere,” fortæller han.

Nogle af øvelseslærernes frustrationer har gået på, at de fra uge til uge selv skulle løse de meget svære opgaver, som de – flere af dem tæt på at være færdige - havde store problemer med at komme igennem. Det kommer også til at ændre sig:

”Der vil fremover være en rettevejledning til hver opgave, og beslutningen om, hvorvidt eleverne består/ikke- består, vil jeg selv tage,” fortæller forelæser Martin Gonzalez-Eiras.

Han har desuden fjernet et af ​​de seks emner i det tidligere pensum for at reducere byrden for de studerende og øvelseslærerne.

”Jeg vil vejlede øvelseslærerne ved at overvåge deres timer og give dem feedback på deres undervisning. Desuden vil jeg vil justere mine pædagogiske teknikker i forhold til den danske kultur, da jeg har fundet ud af, at de danske studerende er tilbageholdende med at deltage i forelæsninger. Det gør det vanskeligere for mig at få feedback fra dem, så jeg kan finjustere præsentationen af nye emner,” fortæller forelæseren.

Det bliver institutleder Christian Schultz, der får sidste ord i denne omgang:

”Overordnet set er det min opfattelse, at vi kører et højt fagligt niveau på polit-studiet. Det er en af studiets forcer, men denne gang fik vi nok stillet lidt for høje faglige krav,” afslutter han.

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk