Derfor vækstpakke

 Regeringen forventer i deres finanslovsforslag fra august, at arbejdsløsheden vil stige til over 150.000 personer det næste år. Det er en stigning på over 50 procent i forhold til i dag, vel at mærke når alle regeringens tiltag og den lave rente er medregnet. Det er et uholdbart højt ledighedsniveau. Vi står til at tabe de seneste års beskæftigelsesfremgang på gulvet med de skader, der følger for den enkelte, samfundet, velstanden og velfærden.

Spørgsmålet er, om vi har en medicin mod manglen på jobs, så vi undgår et voldsomt beskæftigelsesfald? Vi har ingen vaccination mod beskæftigelsesfald, men vi har medicin, som kan tage de værste smerter. Medicinen er at lempe finanspolitikken enten ved at sænke skatterne eller øge de offentlige investeringer i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger.

Offentlige investeringer er en langt mere effektiv og sikker medicin til at skabe private arbejdspladser end skattelettelser. Det er en økonomisk kendsgerning. At offentlige investeringer skaber flere arbejdspladser på kort sigt skyldes, at en investering er en direkte indsprøjtning i den samfundsøkonomiske blodåre, mens skattelettelser først skal over husholdningsbudgettet og fordøjes. Samtidig er der risiko for, at forbrugerne putter nogle af pengene fra skattelettelser under puden, fordi daglige nyheder om krise, fyringer og faldende friværdier gør virksomheder og forbrugere tilbageholdende.

Desværre har vi spildt det meste af 2009 på regeringens uafprøvede medicin, der tæller en privat renoveringspulje og udbetaling af SP-pensionsmidlerne samt på at vente på, at regeringens ufinansierede skattelettelser skal træde i kraft i 2010. Regeringens eneste sikre medicin i 2009 er mindre trafikinvesteringer og kommunale investeringer, som skaber omtrent 3.000 arbejdspladser tilsammen ifølge regeringen selv. Det modgår ikke engang én måneds fald beskæftigelsen. Ifølge regeringens egen augustprognose vil 5.500 personer miste deres beskæftigelse hver eneste måned i år og næste år. Der er ikke mere tid at spilde på fedtspil.

Derfor mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at der er brug for en vækstpakke – i øvrigt på linje med De Økonomiske Vismænd. Helt konkret anbefales det at bruge yderligere godt 10 mia. kr. på offentlige investeringer i finansloven for 2010.

Der er i år og næste år udsigt til store offentlige underskud. De store underskud afspejler, at vi står i en voldsom økonomisk krise med kraftigt stigende ledighed. For at undgå at disse underskud får mere varig karakter, skal der gang i økonomien. En vækstpakke vil øge underskuddet her og nu, men uden en vækstpakke risikerer vi, at ledigheden bider sig fast på et højere niveau med flere langtidsledige og permanent højere offentlige underskud til følge. Og så er det for alvor et problem, da det svækker den langsigtede holdbarhed og lægger beslag på fremtidige generationers handlemuligheder.

Offentlige investeringer svækker ikke den langsigtede finanspolitiske holdbarhed, hvis der er tale om fremrykning af investeringer, der er planlagt til de kommende år. Selv hvis der er tale om et reelt løft i investeringerne på 10 mia. kr., så kræver det blot, at det forhindrer 700 personer i langtidsledighed for at være fuldt finansieret målt på den langsigtede finanspolitiske holdbarhed. En vækstpakke vil trods store offentlige underskud i disse år ikke komme i konflikt med den langsigtede sammenhængskraft i de offentlige finanser. Tværtimod er der god samfundsøkonomi i en vækstpakke, der kan tage toppen af ledighedsstigningen.

Relevant link:
AE’s Økonomiske Tendenser (september 2009). Kapitel 4 ”Vækstpakke svækker ikke finanspolitisk holdbarhed”