DI's Globaliseringsredegørelse 2014

Danmark rykker samlet set tre pladser ned på en 13. plads blandt 33 OECD-lande i forhold til sidste år, når der vurderes på 87 forskellige parametre. Disse parametre ligger inden for områderne globaliseringsniveau, produktivitet og innovation, kvalificeret arbejdskraft, offentlig økonomi samt omkostninger.

For en stud.polit er dette emne konstant noget, der analyseres, regnes på og er med til at præge hele den politiske og økonomiske debat. Altandetlige.dk har derfor taget en snak med projektleder på redegørelsen, cand.polit Kathrine Klitskov, om såvel redegørelsens resultater som metode.

Hvad arbejder du med i DI?
Globaliseringsredegørelsen tager omkring et halvt år, hvor jeg nærmest fuld tid arbejder på rapporten. Sideløbende udarbejder jeg også forskellige landeanalyser, analyser af hvordan danske virksomheder generelt klarer sig i udlandet, samt hvor der er et fremtidigt potentiale for de danske virksomheder. Det kan eksempelvis være i forbindelse med et eksportfremstød eller ved forhandlingerne om en ny frihandelsaftale, hvor det skal analyseres, hvilke muligheder en aftale vil medføre. For nyligt er jeg også begyndt at arbejde med eksportkredit og projektfinansiering, hvor DI’s rolle er at varetage vores medlemmers interesser i forhold til, hvad der udbydes af finansieringsmuligheder.

Hvilke metoder er der brugt til at komme frem til rapportens resultater?
Det overordnede har været excel, og data er hentet fra forskellige kilder (OECD, World Economic Forum, IMF, IMD osv.). Enkelte parametre kan hentes direkte, mens andre skal sammensættes af flere datasæt. Beregningerne er eksempelvis simple andelsberegninger og vækstberegninger. Derudover er der også beregnet vægtede gennemsnit for Eurozonen samt hele OECD for de forskellige parametre. Disse er vægtede ift. medlemslandenes BNP.

Inden for hvert af de fem områder er der beregnet en gennemsnitlig placering for alle landene. Da der ikke altid findes data for alle lande, kræver denne beregning flere skridt. Først udregnes en gennemsnitlig placering for hvert enkelt land baseret udelukkende på de indikatorer, der indeholder data for det pågældende land. Dette gennemsnit anvendes til at give landet en relativ placering inden for de indikatorer, hvor der ikke foreligger data for landet. Herefter rangeres på ny, og en gennemsnitlig placering på hele området beregnes. Parametre, der indeholder data for mindre end to tredjedele af OECD-landene, indgår ikke i beregningen af gennemsnittet for det pågældende område.

Konkurrenceevneindekset er et simpelt gennemsnit over landenes placering på de fem områder, således at hvert område vægter lige meget.

Fordi kilder ofte opdaterer deres databaser med tilbagevirkende kraft, hentes data tilbage i tid for at genskabe de forrige redegørelser, så vi kan sammenligne Danmarks placering i år med tidligere på den mest opdaterede baggrund. Fordi vi nu har udgivet redegørelsen i 10 år, skal data hentes 10 år tilbage i tid. Når data mangler, er den senest kendte værdi tilbageført.

Er de forskellige parametre indenfor en kategori vægtet forskelligt, dvs. tæller en hurtigt internetforbindelse hos befolkningen lige så meget som iværksætteraktivitet?
Vi har valgt ikke at vægte de enkelte parametre inden for de enkelte kapitler, da det ville blive en meget subjektiv vægtning. Fagspecialister fra forskellige enheder i DI har bidraget til, at vælge de helt rigtige parametre og kilder til at belyse de fem overordnede områder bedst muligt. På baggrund af disse beregnes således en gennemsnitlig placering på det enkelte område og herefter rangeres landene på hvert område. Disse rangeringer bruges således til det overordnede konkurrenceevneindeks, hvor hvert område også vægter ens.

I rapporten fremhæves Danmarks styrker og svagheder, hvor svaghederne generelt er lig med høje omkostninger, mens styrkerne ligger i produktivitet og innovation samt kvalificeret arbejdskraft. Kan du uddybe hvorfor og hvor DK’s styrker ligger indenfor produktivitet og innovation, da disse områder oftest behæftes med negative overskrifter i debatten?
Set over tid har vores svagheder helt klart ligget inden for omkostninger og vores styrker inden for innovation og adgang til kvalificeret arbejdskraft. Årsagen til de negative overskrifter er den meget ringe vækst i den danske produktivitet, hvor vi siden midten af 1990’erne har haltet betydeligt efter vores konkurrenter.

Vores styrker inden for området ”produktivitet og innovation” er eksempelvis vores høje forsyningssikkerhed og vores evne til at innovere og udvikle nye produkter. Vores styrker inden for ”kvalificeret arbejdskraft” er den høje danske medarbejdermotivation, vores fleksible arbejdsmarked, vores høje erhvervsfrekvens og fokus på efteruddannelse.

Og sådan ser det også ud i dag, dog med det lille men at årets redegørelse viser en tydelig tendens, som overordnet kan karakteriseres ved, at den globale konkurrence i den grad er skærpet. Der er udpræget fokus på at gøre omkostningsniveauet mere konkurrencedygtigt, og dette gælder også i Danmark, hvor vi formår at rykke lidt frem på dette område. På samme måde rykker vi også frem, når det gælder vækst i produktiviteten, hvor vi har en lidt større gennemsnitlig vækst end tidligere.

Til gengæld ser vi også, at de lande vi konkurrerer med, også kæmper for at øge deres konkurrenceevne. Det betyder, at de begynder at løbe fra os på områder, hvor vi traditionelt har stået stærkt. Det gælder eksempelvis inden for adgangen til kvalificeret arbejdskraft, et område vi falder tilbage på i forhold til de forrige år. Det betyder ikke at den danske arbejdskraft er blevet dårligere kvalificeret, det er simpelthen et spørgsmål om, at de andre lande rykker hurtigere end os.

Danmark er nr. 30 på listen i forhold til omkostningsniveauet – hvilke tiltag ville have den største effekt for at få bragt omkostningsniveauet ned?
Overordnet set vil enhver relativ forbedring på de ti parametre inden for området ift. de øvrige lande sænke vores omkostningsniveau og gøre os mere konkurrencedygtige.

Hvis man kigger på, hvor vi især ligger dårligt, er det på parametre som det overordnede skattetryk (Danmark har det højeste skattetryk i OECD), arbejdsomkostninger pr. time for industriarbejdere (vi har pt. nogle af de højeste arbejdsomkostninger) og provenu af miljørettede afgifter (Danmark skiller sig ud med særligt høje afgifter).

Hvilke kompetencer fra politstudiet har været særligt relevante i dette projekt?
Ovenstående metode kræver lidt matematisk overblik og relativt indgående kendskab til excel. Det er ikke komplicerede udregninger, men der er rigtigt mange af dem (87 parametre, på fem områder og så over 10 år), og det er uhyre vigtigt at beregningerne er korrekte. Derudover har man en god økonomisk grundforståelse fra politstudiet, som hjælper til, at man forstår, hvad de enkelte parametre viser, og hvorfor de har betydning for Danmarks konkurrenceevne. Når redegørelsen skal igennem diverse godkendelser i huset, skal man kunne stå på mål for hvert enkelt af resultaterne.

Har din rolle som projektleder været markant anderledes, end opgaver du som polit tidligere har beskæftiget dig med?
Mit nuværende job og herunder min rolle som projektleder på Globaliseringsredegørelsen er mit første job. Omkring fire måneder inden jeg skulle aflevere mit speciale åbnede der sig en stilling i DI’s afsætningspolitiske enhed, som jeg søgte og fik. Jeg har derfor ikke andet end min tid som student at sammenligne med og i den sammenhæng, er min nuværende rolle selvfølgelig meget forskellig fra før.

Læs meget mere i Globaliseringsredegørelsen her.