Der var stor forskel på, hvordan tyrkiske immigranter stemte på tværs af lande ved søndagens valg. I Danmark stemte 61 procent ja til forfatningsændringerne i Tyrkiet. I Belgien og Tyskland var det 75 og 63 procent, mens tallene for Schweiz og Storbritannien var 38 procent og 20 procent. Har landene modtaget vidt forskellige udsnit af den tyrkiske befolkning (selektion) eller har de påvirket immigrantbefolkningerne forskelligt (effekt)?
I praksis har mange faktorer selvfølgelig spillet ind. Sammensætningen af den tyrkiske diaspora varierer på tværs af lande. Institutionelle forhold i landene spiller ind og påvirker eksempelvis, hvem der var stemmeberettigede ved valget. Landenes integrationspolitik og den tyrkiske regerings kampagner har sandsynligvis også påvirket immigranternes holdninger og valgdeltagelse. Som økonomer har vi værktøjer til at tænke systematisk over disse ting, hvad enten det vi måler på er valgresultater, indkomst eller noget helt tredje.
Migrationsøkonomi handler blandt andet om at forstå, hvem der migrerer til hvilke lande, hvilke faktorer der har betydning for hvordan migranterne klarer sig i modtagerlandene samt effekter af migration på afsender- og modtagerlandenes arbejdsmarked, offentlige finanser osv.
Migration er så gammelt som menneskeheden og har store økonomiske og sociale konsekvenser. De første danskere var indvandrede jægere. Jægernes samfund undergik en voldsom forandring, da bønder indvandrede fra syd og lærte dem at dyrke jorden. Gennem tiden har migrationsbølger været med til at forme det samfund, vi har i dag. For hundrede år siden emigrerede millioner af europæere til USA. Verdenskrigene resulterede i millioner af fordrevne, blandt andet tyskere i Danmark. De sidste årtier er immigrationsbølgerne skiftet frem og tilbage fra arbejdsmigranter i 1960erne, til flygtninge og familiesammenførte i 1980-90erne, til østeuropæisk arbejdskraft sidst i 00’erne og seneste en ny bølge af flygtninge.
I et nyt forskningsprojekt kigger vi (KU, KORA og konsulenthuset LG Insight) på integrationen af flygtninge på det danske arbejdsmarked og laver effektevalueringer af integrationsindsatser og integrationspolitik.Hvis du kunne tænke dig at være en del af teamet og få en forskeruddannelse indenfor migrationsøkonomi, der er i internationalt konkurrencedygtig, så se vores phd opslag her:
OBS deadline er 1. maj!Jeg glæder mig til at dele spændende resultater med jer hen ad vejen!
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2