Forargelsen over, at der kun studeres 28 timer om ugen er enorm


Gentagne gange citeres trivselsundersøgelsen blandt Københavns Universitets studerende i medierne. Forargelsen over, at der kun studeres 28 timer om ugen er enorm. Tallene på polit er nu ikke så slemme, jf tabellen. Rent faktisk mangler der ikke meget for at nå op på 40 timer til studieaktiviteter på bachelordelen. Hertil kommer jo, at erhvervsarbejdet er studierelevant og på andre universiteter ville blive overført til en studieaktivitet som praktik.

Polit
Bachelor
Kandidat
Total
Timer brugt på undervisning
17,78,115,0
Timer brugt på studieforberedelse
15,312,414,5
Timer brugt på sociale aktiviteter ifm. din uddannelse
3,31,32,8
Timer brugt på erhvervsarbejde
7,914,49,8
Timer brugt på campus i alt
25,815,122,8


KU's ledelse forbereder tiltag, der skal sikre langt højere studieaktivitet. Disse tiltag vil givetvis genere både underviseres og studeredes arbejde her på Økonomisk Institut.

Men er tallene korrekte? Så vidt jeg ved var spørgsmålene formuleret nogenlunde som:

Tænk tilbage på den sidste uge, du havde med almindelig undervisning, hvor mange timer har du brugt på følgende aktiviteter (skriv antal timer)?

a.Undervisning(forelæsninger, holdtimer, øvelsestimer og lignende)

b.Forberedelse og arbejde med opgave på universitetet

c.Forberedelse og arbejde med opgaver andre steder end på universitetet

d.Andre aktiviteter på universitetet

e.Erhvervsarbejde


Spørgsmålet er, hvor aktiviteter omkring specialeskrivning og bachelorprojektopgave skrivning egentlig placeres i dette setup. For det er vel knapt forberedelse. I vores verden betegner opgaver kun opgaver til øvelsesgange, mens de større skriftlige aktiviteter hos hedder økonomiske øvelser (svarer til seminarer og lignende andre steder), bachelorprojekter og specialer har helt andre navne. Mit gæt er, at en del ikke har placeret den slags i spørgeskemaet, såden helt selvstændige studieaktivitet ikke er medtaget i tallene. Dette problem kan være endnu højere på studier med lavere obligatorisk timetal.

Et andet problem er at der eksplicit spørges til en bestemt uge i efteråret. Uden at kigge på datoer etc. ved jeg dog så meget, at det en uge var lige omkring bachelorprojekternes afleveringsfrist på politstudiet. I det semester projektet skal afleveres, er der ikke så meget skemalagt undervisning som på bachelorstudiets øvrige semestre. Dvs at der spørges enten til en uge, hvor alle bachelorprojektstuderende enten pjækker fra undervisningen for at færdiggøre projektet, eller til en uge, hvor dette store arbejde netop er overstået og den skemalagte undervisning er lille.

Og så vil jeg til slut minde om, at akademisk arbejde foregår døgnet rundt. Lad mig citere den nye rektor for Ålborg Universitet, Per Michael Johansen, der som svar på spørgsmålet "Hvor tænker Per Michael Johansen bedst" til bladet Forskeforum udtaler:

" Jeg er ivrigt motionsløber tre gange om ugen sidst på eftermiddagen. Her er der mange problematikker, som falder på plads, og jeg har en blok liggende derhjemme, hvor jeg bagefter kan notere ned, så jeg ikke glemmer"

Jeg tvivler på at studenterne på KU på samme måde har medregnet deres motionsaktiviterer i studietiden!

Læs flittigt!

Anders

PS Jeg må erkende, at jeg har været med til nikke ja til spørgeskemaets udformning.

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk