Godt nytår til ’alt andet lige’

Cambridge har stolte traditioner inden for økonomi
Der skal lyde et godt nytår til ’alt andet lige’ og måske navnlig til læserne. Det har bestemt ikke været noget kedeligt år, som vi netop har lagt bag os. Og 2011 ser bestemt ikke ud til at blive mindre kedeligt, hverken internationalt eller nationalt.

Jeg har tilbragt det meste af efteråret i Cambridge som research- fellow ved Churchill College. Det har bestemt heller ikke været kedeligt; men afskåret mig fra at deltage i den hjemlige debat. Det vil jeg søge at råde bod på i de kommende måneder, hvilket det snarlige folketingsvalg jo også vil animere til –mere om dette nedenfor. Nu først lidt om, hvad der rør sig uden for landets grænser.

Cambridge har stolte traditioner inden for økonomi. Med lidt godt vilje kan man hævde, at den moderne økonomis vugge stod i Cambridge. Det være sig inden for mikroøkonomi (Alfred Marshall, 1842-1924) og makroøkonomi (John Maynard Keynes, 1883-1946). De havde meget til fælles bl.a. at de begge var uddannet i matematik. Det var en stor hjælp for dem i deres faglige arbejder, thi de kendte matematikkens styrker og begrænsninger – og advarede derfor begge mod at benytte formaliserede modeller uden for matematikkens gyldighedsområde.

Economics is a science of thinking in terms of models joined to the art of choosing models which are relevant to the contemporary world. It is compelled to be this, because, unlike the typical natural science, the material to which it is applied is, in too many respects, not homogeneous through time (Collected Writings of J.M.Keynes, vol. XIV: 296)

Cambridge-miljøet er inspirerende
Det var udbytterigt at tilbringe en længere periode i Cambridge. I løbet af efterårssemesteret var der mulighed for at følge dels de ordinære forelæsninger, og dernæst og måske nok så interessant en stribe inviterede lectures fra stort set alle verdensdele. Men når det er sagt, så er selve økonomiuddannelsen på mange måder ret konventionelt. Faktisk så konventionel, at der i begyndelsen af december på foranledning af de studerende blev indkaldt til stormøde med overskriften ’Er det økonomiske pensum for snævert’. En række af de studerende syntes ikke, at de gennem studiet fik den viden og de værktøjer, der er nødvendige til at forstå årsagerne til og mulige konsekvenser af bl.a. den aktuelle økonomiske krise. De havde – hvilket det er svært at fortænke dem i – svært ved at se nytten af den intensive undervisning i generelle ligevægtsmodeller, når den økonomisk politiske dagsorden stod på at reducere makroøkonomiske ubalancer så langt øjet rakte på arbejdsmarkedet, de offentlige budgetter og den finansielle sektor (som de knap nok kunne få øje på i deres modeller).

Det ulmede under overfladen – der var ikke tilfredshed med den afstand, som mange studerende oplevede mellem de ofte meget matematisk betonede ræsonnementer ved forelæsningerne og så den aktuelle økonomiske politiske diskurs. Men her er det, at et ophold ved Cambridge University gør en forskel, for hver uge er der efter ’fyraften’ en stribe forelæsninger, lectures og workshops ’uden for pensum’. Det er fra kl. 17 til ud på aftenen, at der diskuteres alt og ofte med et tværfagligt perspektiv bl.a. politisk økonomi. Det kan rent praktisk lade sig gøre, fordi de studerende stort set alle bor og spiser på the colleges, der alle ligger inden for en radius af 2 km. Livet på ’the colleges’ starter således sidst på eftermiddagen. Antallet af tilbud er overvældende det er næsten som om Cambridge-ånden vågner sidst på eftermiddagen. Det hører dog også med til historien, at et semester kun strækker sig over 8 uger – så er det pludselig slut. Det er næsten som the colleges går i dvale, indtil det næste semester starter midt i januar.

The General Theory fylder 75 år
Ikke overraskende færdedes jeg mest i Keynes-kredsen, der arbejder med lige dele videnskabsteori, makroøkonomisk teori og politisk økonomi - en stærk kombination. Stemningen var relativt optimistisk, for den økonomiske krise havde skabt en fornyet interesse for Keynes og post-keynesiansk teori og metode. En interesse der yderligere blev forstærket af, at 75 året for udgivelsen af The General Theory of Employment, Interest og Money skal markeres i løbet af foråret. Og lad mig lægge kortene på bordet, for jeg er blevet bedt om at holde en speciel lecture i den anledning i slutningen af januar på King’s College på invitation af the Marshall Society. I Cambridge står det ikke til diskussion, at denne bog simpelthen er den mest skelsættende inden for økonomi i det 20. århundrede. Diskussionen står derimod om, hvorfor og med hvilken betydning for forståelsen af den aktuelle krise. Her har en outsider så fået mulighed for at give sit bud – måske for at skabe lidt fornyelse også i den ind imellem fastlåste britiske økonommiljø. Det ville jo have været naturligt at invitere Robert Skidelsky eller Peter Clarke, for nu at nævne to klassiker, men de var i Cambridge sidste år.

Måske har invitationen til Cambridge også lidt at gøre med, at jeg ved samme lejlighed vil organisere to studenter-orienterede sessioner i makroøkonomisk metodologi og metode. De studerende virker oprigtigt interesserede i at forstå, hvorfor der ofte er så stor forskel i de makroøkonomiske policy-recommendations, som hhv. generelle ligevægtsøkonomer og (post)-keynesianske økonomer når frem til. Her er det et ønske om at forstå argumenterne bag valget af analysemetode. Hvornår er den formaliserede analysemetode relevant, og hvornår skal den suppleres med eventuelt erstattes af mere kontekstspecifikke og path-dependent analyser? De økonomi-studerende har et ønske om at komme bag om dette metodologiske dilemma; for begge analysemodeller kan jo ikke have samme gyldighed med hensyn til at forklare virkeligheden. Hvordan kan denne uenighed afgøres på et videnskabeligt grundlag – det er kernen i den aktuelle makroøkonomiske diskussion?

Den økonomiske krise i Storbritannien
Den store interesse for makroøkonomisk teori og politik, som jeg mødte i Cambridge, udspringer naturligvis også af, at Storbritannien i disse år gennemlever den dybeste krise i mere end 30 år med stigende arbejdsløshed, meget stort budgetunderskud og en svag vækst. Den netop tiltrådte konservative/liberale regering har stillet forslag om offentlige budgetforbedringer over de næste fire år, der forholdsmæssigt er 3-4 gange større end den ’genopretningspakke’, som danskerne blev præsenteret for sidste år. Et element i denne pakke er en forøgelse af den årlige universitetsafgift fra 30.000 kr. til 60-90.000 kr., hvilket bestemt ikke har gjort de studerende mildere i deres bedømmelse af den økonomiske politik.

På det mere principielle plan udspiller der sig en heftig diskussion blandt britiske fagøkonomer om, hvilken effekt denne kontraktive finanspolitik kan forventes af få. Pudsigt nok blev der ved flere lejligheder i denne debat henvist til udviklingen i dansk økonomi i perioden 1983-86. Det debattørerne havde hæftet sig ved var, at dansk økonomi ekspanderede i den periode uanset, at Schlüter-regeringen gennemførte en kontraktiv finanspolitik. Fænomenet ’Expansionary Fiscal Contraction’ bliver diskuteret livligt ikke kun i Storbritannien, se litteraturlisten nedenfor. IMF (2010) har forsøgt sig som up-man og er af den vurdering, at det danske case nærmest må betragtes som en undtagelse fra det, IMF kalder den finanspolitiske hovedreglen, at ’fiscal contraction’ isoleret set har en konjunkturdæmpende effekt; men hvis den kombineres med andre ekspansive tiltag i form af rente- og valutakurspolitikker, så kan den samlede effekt resultere i en øget vækst.

Denne debat afslører således, hvor stor betydning det har for fortolkning af resultaterne, at det analytiske grundlag præciseres både med hensyn til valg af metode og ved udarbejdelse af data.

Hermed ønskes alle læsere af ’alt andet lige’ et godt nytår

Litteratur
Alessina, A. (2010 a) Fiscal adjustments: lessons from recent history, Harvard University
April 2010 (Prepared for the Ecofin meeting in Madrid April 15, 2010)
Chick, V & A. Pettifor (2010): Fiscal consolidation: Lessons from a century of UK macroeconomic statistics, working paper, New Economic Foundation
Giavazzi F. and M. Pagano (1990), “Can Severe Fiscal Contractions Be Expansionary? Tales of Two Small European Countries”, NBER Macroeconomics Annual, (Cambridge, MA, the MIT Press), 95-122.
IMF, World Economic Outlook (2010): Chapter 3: Will it Hurt? Macroeconomic effects of Fiscal consolidation, 2010