Godt nytår til de polit-studerende og Henrik Jensen

Ikke rart at læse Christian Hjorth-Andersens indlæg om de kommende nedskæringer på studiet, hvilket helt naturligt har ført til en debat om studiets kvaliteter og svagheder. Set udefra forekommer det som om studiet på nogle områder satser ret så ensidigt. Det gælder i hvert inden for makroøkonomisk teori, så vidt jeg kan vurdere.

En vurdering, som desværre er blevet bestyrket af Henrik Jensens blog-indlæg, hvor han i sit første indlæg sendte Paul Krugman til tælling på baggrund af en artikel i New York Times. Dernæst fik jeg samme tur i canvas’en med overskriften ’Den går ikke på polit’ på baggrund af to artikler fra min hånd i dagbladet Information. Det kan forekomme at være et lidt spinkelt grundlag som HJ at valgt afvise – i øvrigt sans comparison – nyere forskning på. Tillad mig ydermere at tilføje, at HJ har fået tilbudt et eksemplar af min bog ’Makroøkonomisk metodologi’ (i dansk og engelsk udgave); men som han skriver: lad det være sagt med det samme, at jeg ikke synes svar som "læs min bog" er specielt tilfredsstillende. Ej heller svar som "Havde HJ således været oprigtigt interesseret i at diskutere økonomisk metode, så skulle han være mødt op ved forsvaret." (Information, 18/11 2007; "HJ" - det er mig). A) Det må simpelthen være muligt at få et indblik i bogens indhold uden at skulle læse den fra A til Z. Jeg kan omvendt sagtens kaste 117 akademiske referencer i hovedet på JJ og sige "læs dem, så du kan forstå"; men det ville ærlig talt være lidt tyndt. B) Min oprigtige interesse skulle være tydeliggjort tilstrækkeligt ved, at jeg gider bruge tid på at kommentere tingene her og dér.

Tillad mig at benytte HJs retorik, ’Den går ikke uden for polit’. For her kan et par avisartikler ikke erstatte læsning af original-teksterne! Avisartikler er jo netop ikke henvendt til kolleger, som kan læse the real thing; men til den interesserede offentlighed, der har et berettiget krav på at vide, hvad skatteydernes penge bruges. Derfor følte jeg mig forpligtet til at give en oversigt over væsentlige temaer i min disputats. En oversigt, der i stærkt redigeret form efterfølgende blev lagt her på bloggen. Hvis HJ kun læser avisartikler, hvori han finder ’hår i suppen’, så skal det nok blive en frugtbar debat. Min intention med blog-indlæggene er primært, at de skal kunne bruges som inspiration til at læse videre i de originale bidrag. Lykkes det, ser jeg frem til en interessant og væsentlig diskussion omkring ikke mindst betydningen af genuin usikkerhed til forskel fra risiko og af anvendelsen af ligevægtsbegrebet i makroøkonomisk teori.

På den baggrund skal der lyde endnu en opfordring her fra bloggen - ikke kun til HJ - om at ’læse min bog’, Bliver det for stor en mundfuld, så er den i øvrigt ganske fyldigt diskuteret i Nationaløkonomisk Tidsskrift, 2008/2 og i Samfundsøkonomen 2008/2: 
http://www.djoef.dk/Udgivelser/Samfundsoekonomen/
Samfundsoekonomen2008/Samfundsoekonomennr22008/Makrooekonomiskteori.aspx

Der er brand i bygningen

Hvad skal det nye år så bruges til? For mit vedkommende er det ikke mindst i samarbejde med mine post-keynesianske kolleger i ind- og udland at få skrevet den lærebog, der atter kan sætte Keynes’ makroøkonomiske teori og metode på pensumlisten. Det er jo mildt sagt ubegribeligt, at der ikke kan opdrives en bredt anvendt ’introduktion til makroøkonomi’, hvor så centrale begreber som effective demand og liquidity preference optræder. Keynesiansk teori fremstilles i stort set alle lærebøger, som en generel ligevægtsmodel med stive priser og lønninger (evt. realløn), hvilket absolut intet har med Keynes’ General Theory of Employment, Interest and Money at gøre - prøv at læse the real thing, bl.a. kapitel 19 Changes in Money-wages. Her er det betydningen af fundamental usikkerheds påvirkning af forventningsdannelsen, som er kernen i Keynes’ makroøkonomiske teori. Det skal medgives, at det er svært at give en pædagogisk fremstilling; men heri ligger jo netop udfordringen.

Tænk dernæst på hvor ofte effective demand forveksles med aggregate demand. Effective demand fremstår hos Keynes som skæringspunktet mellem aggregate demand og aggregate supply. I Keynes’ makroteori er det lige dele afsætningsforventninger, profitmaksimering og institutionelle forhold, der er bestemmende for ’output as a whole’ og dermed for beskæftigelsen. Naturligvis vil fleksible pengelønninger og priser have en effekt – men hvilken? Det afhænger af, hvorledes den øgede nominelle usikkerhed påvirker entrepreneurernes afsætnings- og omkostningsforventninger, udformningen af andre væsentlige samfundsmæssige institutioner samt den økonomiske politik. Heri er der intet nyt – bortset fra at denne teori er fraværende i stort set alle lærebøger; hvilket er et paradoks, da den er af helt afgørende betydning for forståelsen af udviklingen i produktion og beskæftigelse på kort og længere sigt.

Et tilsvarende paradoks kan fremføres vedrørende teorien for rentedannelse og betydningen af den finansielle sektor. Et karakteristisk statement fra en standardlærebog er ’most economists think that in the long run money does not matter for real economic variables’ Birch Sørensen og Whitta-Jacobsen, 2005, s. 68. Herved negligeres bl.a. det teoretiske problem, at den lange rente er bestemt af usikre forventninger til fremtiden og af kreditformidlingens institutionelle organisering, hvilket er sammenfattet hos Keynes under betegnelsen liquidity preference. Forhold som Keynes indgående havde beskrevet i bogen ’A Treatise on Money’ og som ikke mindst post-keynesianeren Hyman Minsky arbejdede videre med i 1970erne og 1980erne under betegnelsen financial instability – og som nu har fået en berettiget renæssance, dog endnu ikke i de makroøkonomiske lærebøger.

Hvordan kommer vi videre?

Første skridt er at deltage i Nationaløkonomisk Forenings konference på Kolding Fjord, 7./8. januar, se www.econ.ku.dk/nf/ – hvor deltagerprisen desværre er sat så højt (2.700,- kr.), at det formentlig udelukker deltagelse af studerende; men jeg stiller gerne op på Økonomisk Institut, Østre Farimagsgade 5 med mit indlæg om ’Usikkerhed og lærebøger’. Dog håber jeg, at HJ deltager i konferencen, så vi kan gøre den faglige uenighed mere specifik.
Næste skridt er som nævnt, at lærebøgerne skal revideres, så vi får en mere virkelighedsnær analytisk beskrivelse af de makroøkonomiske tendenser på kort og længere sigt. Prøv f.eks. at genlæse velfærdskommissionens blot 4 år gamle analyse af den væsentlige ubalance (mangel på arbejdskraft) i dansk økonomi – man befinder sig bogstaveligt talt i en helt anden (drømme)verden. Læsningen afslører, hvorledes fraværet af usikkerhed og dermed af centrale makroøkonomiske begreber som f.eks. de ovennævnte effective demand og financial instability har reduceret relevansen af disse fremskrivninger - også hvad angår den langsigtede økonomiske politik.

Der bliver således nok at tage fat på i det nye år – hvilket bringer mig til at ønske alle økonomer et rigtig godt og spændende nytår.

Litteratur:

Jesper Jespersen, Roskilde Universitet, Betydningen af usikkerhed for makroøkonomisk analyse, Nationaløkonomisk Forening, konferencebidrag, januar 2010

Minsky, Hyman, 1982, Can ‘It’ happen again? – essays on Instability and Finance

Sørensen, P.B. & H.J. Whitta-Jacobsen, 2005, Introducing Advanced Macroeconomics: Growth & Business Cycles, McGrawHill

Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd – vores valg, København: eget forlag, 2005