Inden trepartsforhandlingerne officielt starter, er der allerede mange historier om, at vi danskere kan se frem til færre helligdage i fremtiden.
Færre helligdage giver flere arbejdsdage og højere BNP. Og så er alle glade. Eller er vi?For hvad er helligdage egentlig?
Spørger man Folkekirken, er tanken bag Store Bededag, at man bruger den på bøn, faste og bod.
Men spørger man en økonom, vil er der (også) andre formål med at have helligdage. Èt af formålene er koordination af vores fridage. Jeg har tre søskende, hvoraf den ene bor i Nordjyllland ikke så langt fra mine forældre. Når vi skal i sommerhus sammen i mere end en weekend, er det altid et større koordinationsproblem. Ferier, fridage og kollegaers behov skal gå op i en højere enhed.
Sådan er det specielt i efteråret, mens foråret er noget nemmere, fordi samfundet har opstillet en række dage for os, hvor samfundet holder koordineret fri. Det er de dage, vi kender som helligdage.
På disse koordinerede fridage, har vi som samfund aftalt, at vi tager et par dage fri, hvor vi har mulighed for at lave ting sammen med mange andre. Noget der ellers kan være svært at koordinere.
Hvis man fjerner helligdagene, vil man umiddelbart få et større arbejdsudbud. Noget af det ekstra udbud vil blive spist af, at folk holder lidt mere fri på andre tidspunkter, men de fjernede helligdage vilsandsynligvis medføre et højere arbejdsudbud og et højere BNP.
Spørgsmålet er, om vi virkelig bliver et gladere samfund af at fjerne koordinerede fridage?
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2