Hits for Polits vol. 3 samler endnu en gang op på de værker, der sætter fokus på den økonomiske teori. Værker skrevet af store musikere, hvis (ganske ubevidste) interesse for økonomi ofte er gået mainstreampressen forbi. Vi har ikke pillet ved teksterne - de er musikernes egne.
“In The Long Run (We Are All Dead)” - The
Staves
Musikalsk ligger vi stille ud med denne akustiske godte, der
dog gemmer et mere alvorligt budskab. The Staves – og kaldet Keynes’ Disciple
blandt deres fans – har i mange år kæmpet imod økonomiske nedskæringer i
krisetider og kynisk langsigtspolitik. Med sangen her forsøger de at minde
verden om, at vi jo alle alligevel er døde på lang sigt; så frem med
kortsigtspolitikken! Både Jesper Jespersen og Paul Young skulle eftersigende
være et af bandets mange trofaste fans.
“White Noise” –
Disclosure
Hvem elsker ikke tidsrækkeanalyser? Det gør den britiske
elektroduo Disclosure i hvert fald. Så meget at de har skrevet en hel sang om
en følge af uafhængige, identisk fordelte, stokastiske variable.
“Shake your Money Maker” - Eric Clapton &
Jeff Beck, cover af James Elmore.
I et ellers muntert nummer spreder Clapton og Beck budskabet
om at ryste din ”Money Maker” - af økonomer bedre kendt som Central Banken. Det
er er simpelthen ganske enkelt massiv valutakursspekulation, der her er tale
om. For mere om dette usympatiske tiltag se Elmore, 1961.
“Price Tag” – Jessie
J
Som rygtet undercover journalist (hvad tror du ellers J’et
står for?) er Jessie J’s fornemmeste opgave naturligvis at kritisere økonomer
og vores følelseskolde ræsonneren; vi er ustyrlige og vil sætte en pris på alt.
Jessie J bruger sig selv som et lysende eksempel på, at nytten ikke
nødvendigvis er monotont voksende i goder så som penge eller biler, men derimod
i musikinstrumenter.
”And you can, can keep the cars
Leave me the garage
And all I, yes all I need
Are keys and
guitars”
Man kan dog betvivle hendes troværdighed. Hun virker i hvert fald ikke umiddelbart som et individ med rationelle forventninger, da ovenstående lyrik efterfølges af denne tvivlsomme forudsigelse:
”And guess what? In 30 seconds
I'm leaving to Mars”
“Rich Girl” – Gwen Stefani feat. Eve
Gwen Stefani
tilhører en helt anden økonomisk skole end Jessie J og er således stærkt
overbevist, om at nytten er monotont voksende i materiel velstand, om end hun i
omkvædet giver under for presset om politisk korrekthed og strengt foretrækker
kærlighed frem for andre goder.
Hvordan økonomien og hendes postulerede infinitte cash flow ville fungere i en økonomi, hvor én person besad al valuta behandles desværre ikke i hendes sang.
”No man could test me, impress me,
my cash flow would never ever end
Cause I'd have all the money in the
world, if I was a wealthy girl”
"Dreamlover"
– Mariah Carey
Tilfældighederne ville det, at en Mariah Carey koncert i
Tivoli i 2005 endte med at koste parken tæt på 10 millioner kroner.
Stjernen, der selv lider af trænge økonomiske kår, blev så påvirket af
situationen, at hun blev involveret i modelleringen af den danske økonomi. Hun
blev faktisk så stor fan af DREAM-modellen, at hun skrev sangen ”Dreamlover”.
At nummeret så er udgivet adskillige år før både koncert og model må udelukkende
ses som et tegn på Careys usædvanlige evner for ekstrapolation ud fra, hvad der
ellers ligner tilfældige og irrelevante observationer.
“Convince Myself” - Laura Warshauer
“Convince
yourself of this”. En sætning der ikke sjældent bruges i økonomisk
pensum. Nogle vil mene, at sætningen blot er et tegn på forfatternes dovenskab,
men ikke Laura Warshauer. Laura kæmper konstant med at overbevise sig selv om,
at Anden Whittabog er livets facit og har sågar skrevet et sang om sin
rationelle kamp:
“Look how I'm trying to convince
myself of this
Oh yea, I'm trying to convince
myself again
Look how I'm trying to be rational
instead
Oh yea, I'm trying to convince
myself again”
BONUS TRACK, RUC-EDITION: “Say You’ll Be There”
- Spice Girls
Spice Girls tiltrak sig i deres storhedstid stor
opmærksomhed som følge af deres besynderlige påklædning. De mærkværdige outfits
er dog slet ikke så overraskende, idet alle fem piger viser sig at være
RUC-alumni. I deres hit ”Say You’ll Be There” demonstrere de netop RUC’ernes
alternative brug af matematiske modeller, der ofte leder til resultater, vi
politter har lidt svært ved at forstå:
“If you, put two and two together
you will see what our friendship is for (Oh)
If you can't work this equation then
I guess I'll have to show you the door”.
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2