Hjertet og hjernen på rette sted

Den anerkendte Berkeley-økonom Pranab Bardhan er vokset op i Indien, men flyttede til USA. Han har en lang karriere bag sig indenfor udviklingsøkonomi. Han har været chefredaktør på Journal of Development Economics fra 1985 til 2003 og har udgivet et væld af artikler inden for feltet, herunder komparative studier af udviklingen i Kina og Indien.

Det er tydeligt, når man snakker med Pranab Bardhan - en lille inder med sixpence, briller og tyk indisk accent -, at udvikling er et emne, der betyder utroligt meget for ham på et personligt plan.

- Jeg voksede op i Indien og så fattigdom overalt omkring mig. Så spørgsmålet om, hvorfor nogle mennesker er fattige, og hvorfor det er svært at løfte dem ud af fattigdom, er et naturligt spørgsmål for mig, fordi jeg har set så meget fattigdom.

Og selv om det kan være svært for en dansk polit at forstå, hvad ekstrem fattigdom egentlig indebærer, mener Bardhan, at det ikke er umuligt for vesterlændinge at bidrage - faktisk har man en moralsk forpligtelse til at gøre det, mener han.

- Hvis økonomi handler om mennesker, ja, så bor størstedelen af jordens befolkning i udviklingslande, så er man nødt til at være interesseret i udviklingslandene. Hvis man studerer økonomi for at løse problemer - og egentlig ligeså godt kunne løse et matematisk problem - så er udvikling måske ikke interessant. Men hvis man mener, at økonomi handler om at hjælpe mennesker - så kan man ikke komme uden om udviklingsøkonomi.

Bardhan mener selv, at han har en komparativ fordel i studiet af fattige lande.

- Hvis du vokser op i et miljø med meget vand, vil du ofte blive svømmer. Hvis du vokser op i en ørken, bliver du højst sandsynligt ikke svømmer. Når andre forskere skriver om fattigdom, gør de det nogen gange ved at læse en masse bøger. De besøger de lande, de snakker om - men kun en sjælden gang imellem.  Antag, at der er ti grunde til et bestemt fænomen, men du ved ikke hvilke af disse, der er de vigtigste. Jeg, der voksede op i et fattigt land, kan bedre adskille, hvilke der er vigtige, og hvilke der er knap så vigtige. Det kan man ikke helt på samme måde, hvis man forsøger at forstå problemet ved at læse bøger.

Faktisk har Bardhan endnu en grund til, at man skal studere udvikling - som taler mere til hjernen end til hjertet.

- Psykologer studerer ofte den abnorme hjerne for bedre at forstå, hvordan den normale hjerne fungerer. Ligesådan vil medicinske forskere ofte studere en syg krop for bedre at forstå, hvordan en normal krop fungerer. Du studerer de ting, der ikke fungerer godt, for at forstå hvordan de bør fungere. Det er det samme i økonomi. Ved at studere fattige lande kan man få en bedre ide om, hvordan en økonomi bør fungere, og hvad der kan være problemet, hvis den ikke fungerer godt.

- Et eksempel kunne være antagelsen om, hvis man afviger fra ligevægten, retter systemet automatisk dette, og man havner i ligevægten igen. Men ofte når man kigger på udviklingslande, vil man se, at de befinder sig i en dårlig ligevægt - og at de ikke kommer ud af den af sig selv. Så vi, der studerede udviklingsøkonomi og fandt ud af dette, blev overbeviste om ligevægtes ikke-selvkorrigerende natur. Og nu ser vi, at det bliver brugt i udviklede lande, fx nu med finanskrisen. Markederne retter ikke sig selv - regeringerne bliver nødt til at involvere sig. Så hvor det tidligere har været udviklingsøkonomi, der lærte af mainstream-økonomien, er det nu tid til at mainstream-økonomien lærer af de indsigter, som udviklingsøkonomer har gjort sig i de sidste årtier, siger Pranab Bardhan.

Husk at læs Ulriks andet interview med Bardhan om et af hans specialer - nemlig udviklingen i henholdsvis Kina og Indien.