I debatten om dagpengesatsen fremfører fagbevægelsen ofte argumentet om, at hvis man forringer lønmodtagernes sikkerhed gennem lavere dagpenge (mindre security), vil lønmodtagerne reagere ved at kræve fx længere opsigelsesvarsler (mindre fleksibilitet). Og at den samlede effekt på arbejdsudbuddet derfor vil være begrænset.
Men holder argumentet?
Et helt centralt spørgsmål i forhold til argumentet er, i hvor høj grad det overhovedet er i fagbevægelsens interesse at kæmpe for fx længere opsigelsesvarsler, hvis dagpengeperioden forkortes.
Mindre fleksibilitet og længere opsigelsesvarsler kan nemlig føre til øget ledighed, fordi virksomhederne vil være mere påpasselige med at ansætte (fx i en begyndende højkonjunktur), hvis det er svært at komme af med medarbejderne igen. Samtidig kan øget jobbeskyttelse føre til større grad af langtidsledighed, netop fordi det er svært at komme ind på jobmarkedet igen, når man først er udenfor (fx fordi virksomhederne er ekstra påpasselige med at ansætte personer, der tidligere har været ledige, hvis det er svært at komme af med dem igen).
Længere opsigelsesvarsler kan altså skade fagbevægelsens medlemmer. Og skaden er alt andet lige større, jo mindre lukrative dagpengene er, fordi de personlige omkostninger ved at være ledig så er større. Derfor kan man sagtens forestille sig, at lavere dagpenge fører til færre krav om jobbeskyttelse (selvom fagbevægelsen selvfølgelig vil hævde det modsatte i en forhandlingssituation).
Men hvad viser data?
Jobbeskyttelsen i Danmark er ikke steget trods markante reformer af dagpengene
Siden 1990’erne er dagpengeperioden blevet afkortet fra at være uden en maksimumsgrænse til i dag 2 år. Det har mindsket ”security” for lønmodtagerne, fordi de ikke kan være på dagpenge i så lang tid. Det har imidlertid ikke medført øget jobbeskyttelse, da den har været stort set uændret siden 1985, jf. figuren nedenfor.
Positiv sammenhæng mellem kompensationsgrad og jobbeskyttelse i OECD
Heller ikke hvis man ser på korrelationen mellem kompensationsgraden og jobbeskyttelsen i OECD-landende, er der en positiv sammenhæng. Det viser nedenstående figur.
Intet tyder altså på, at den påståede sammenhæng mellem dagpengeperioden og jobeskyttelsen eksisterer.
Det økonomiske rationale
Selvom mindre lukrative dagpenge, fx i form af en kortere dagpengeperiode, kan føre til at fagbevægelsen vil kræve større jobbeskyttelse, så er der en vigtig modsatrettet effekt. Når dagpengene er mindre lukrative, er de personlige omkostninger ved at blive ledig større, og da har fagbevægelsen en interesse i, at arbejdsmarkedet er fleksibelt.
De danske data viser, at de samlede effekter ser ud til at modsvare hinanden, så jobbeskyttelsen har været uændret siden 80'erne. Internationalt er der tegn på, at effekten af, at lukrative dagpenge gør det mindre risikabelt at kræve høj jobbeskyttelse, dominerer.
Hilsen
Jonas
PS:De viste figurer er uddybet i analysen "Kortere dagpengeperiode medfører ikke mere jobbeskyttelse" fra CEPOS.
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2