I dag er det Jatinder, der serverer varm kaffe, müsliboller og scones til studerende i pauserne mellem forelæsningerne. I 1700-tallet var det forfatteren Thomas Overskou, der som barn voksede op i det, der i dag er Jatinders Arken. Bygningen er - næsten - den samme.
Her er lidt historie om Studiestræde 8, Thomas Overskous barndomshjem og Jatinders kaffebar:
Arken har siden slutningen af 1700-tallet været en typisk københavnsk fattigbeboelse. I år 1800 boede der omkring 32 familier i de fire lejligheder på hver etage - fem etager i forhuset og fire i baghuset.
Husene blev i 1802 solgt til en kusk for 9.700 rigsdaler.
Arken fik først elektrisk lys under 2. verdenskrig, og så var det endda kun, fordi der var mangel på petroleum.
Det var - som nævnt - i denne ejendom at forfatteren og skuespilleren Thomas Overskou (1798-1873) havde sit barndomshjem, som han beskriver i sin selvbiografi "Af mit liv og min tid". På forhuset kan man se en plade til minde om Overskous barndomshjem.
Arken blev særligt hårdt ramt af bomber og brandraketter under englændernes bombardement i 1807, fordi englænderne sigtede efter spiret på Vor Frue Kirkes tårn. Thomas Overskou var 9 år under bombardementet i 1807. Han skrev mange år senere sine erindringer "Af mit liv og min tid" og fortalte her, hvordan "Arkemanden", husets vært, spækhøkeren Peer Hansen, og tjenestepigen Margrete reddede "Arken" fra at nedbrænde.
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2