Julehilsen

Jeg glæder mig i denne tid, 

Selv uden julesneen hvid,

Jeg ved vaccinen kommer. 

Skønt aldrig jeg i byen går 

Og ’20 var et rædsomt år 

Så skål! Vi tar’ en ommer  

Nu ramte juleaftensdag med sin årlige reminder om, at du er blevet gammel: Disney’s juleshow har klip fra film, der ikke er som i gamle dage. Sengen på dit teenageværelse er skrumpet siden du flyttede ud. Og du har tabt taget i dit publikum under familiediskussionerne, hvor hverdagsord som “velfærdsteorem”, “Slutsky-substitution” og “heteroskedasticitet” ligesom ikke fanger an i publikum. Ak, tiden går. 

Men når du i år mærker kedsomheden trænge sig på, mens du sidder på tønden mellem hovedrettens kødmaraton og risalamandens mavekrampe-SM-fest, så kommer her en overlevelsesguide i form af en leg. Så leg med og kom med dit bud på en løsning i kommentarerne og vind en præmie! Ja, hold fast i din smartphone, du læste rigtigt: en præmie! Således motiveret for at læse videre (eller i det mindste scrolle direkte til konklusionen, hvis det banker insisterende på toiletdøren mens du læser disse ord), vil vi gå i gang med dagens historie. 

Lille Maynards Juleeventyr

Gruset knasede under lille Maynards støvler, da han steg af bussen i Lille Karleby. Han tog gasmasken af og snusede ind af den iskolde landlige luft i eftermiddagens komplette tusmørke. Det var juleaften, og han var draget hjem. 

Maynard var fast besluttet på ikke at gentage sidste års fadæse. Der havde han sprunget ud som homo (økonomikus). Aftenen var endt i en vred diskussion med bror Freddy, som havde set nogle moderne hetero(dokse) videoer på YouTube, og Freddys skarpe tunge og spidse albuer havde revet stakkels Maynard helt til blods. 

 Nej, i år ville Maynard være en handlingens mand - en økonomiens agent!  Med markedets usynlige hånd, var han fast indstillet på at løse julens problemer. 

Den første udfordring startede altid ved julebordet. Flæskesværene kom aldrig videre end til onkel Frantz, og kartoflerne kom aldrig videre end til Frantz’ veganske rejseledsager, Winnieh. 

I år ville Maynard tildele alle en initial allokering af julebordets ressourcer, og så skulle handel sikre en efficient allokering. 

“De åbenlyse komplementaritetseffekter mellem sovs, brune kartofler og svin vil sikre en velfærdsøkonomisk triumf!” Triumferede Maynard triumferende og vendte sig fra sin medbragte Latex-præsentation med julelys i øjnene. 

Han havde dårligt vendt sig, før Freddy havde fikset en Powerpoint i en skarp pink og solgt ideen som sin egen [kandidatfag på Handleren, red.]. Men ideen blev implementeret, alle fik et blandet forbrug, og Maynard så, at det var godt. (Selvom Winnieh var lidt forvirret..) 

Dernæst ventede anden udfordring: den vanlige diskussion om samfundets retfærdige indretning. Denne diskussion endte altid i en slags live-genskabelse af en avisartikels Facebook-kommentarspor med foragt og forkastelse og helt uden respekt for basale matematiske argumenter. 

Men ikke i år! Maynard havde nedfældet en allokering af krænkelsesrettigheder. Alle moralske standpunkter blev allokeret til en person før diskussionen. Dernæst åbnedes der for handel med krænkelsesrettigheder, og så kunne der indfinde sig en pris på krænkelse af standpunkter. For at en krænker kunne krænke et standpunkt, måtte denne være villig til at betale mere end de øvrige deltageres disnytte ved at lytte herpå. Et lille Coase teorem og vupti! Efficiens! Maynard gned sig i hænderne. 

Fordelingen af krænkelsesrettighederne foregik gennem en kompliceret flertrinsraket af en dobbeltsidet auktionsmodel med optioner på de sidste runder. Freddy stod for disse små detaljer. Resultatet blev, at diskussionen i år bestod af en enetale fra mor på 71min. om betydningen af 5g stråling for den nye Corona-mutation, som til gengæld betalte et mindre beløb til alle deltagerne og et lidt større beløb til Freddy. Maynard så på de små farvede sedler, som blev fordelt rundt, lukkede ørene og forestillede sig al den kaffe, han kunne købe i Litten for de penge, og han så, at det var godt.

Maynards sejrsgang gennem denne indiskutable succes udi kernefamiliært markedsdesign kulminerede med løsningen på et tredje problem: udledning af metangasser i forlængelse af overdrevent madindtag. Maynard indførte et smukt kvotemarked for udledninger. Kvoteprisen forblev af mystiske årsager nul, trods en næsten visuelt forstyrrende overudledning. Ikke desto mindre så Maynard, at det var godt. 

—-

Og hvad kan vi så lære af denne historie? Såmænd at markedet kan løse alle problemer - selv heteroskedasticitet! Derfor er årets opgave til dig, kager læser, at spotte det manglende marked i netop din juleaften. 

En gang for længe siden indførte en klog dansker (sikkert en økonom) risalamande-konkurrencen, hvor hver portion er en lotteriseddel og prisen for en lotteriseddel er at slide sig gennem en dessert så æv at ingen rationel agent spiser den uden netop sådan en (stokastisk) belønning. 

På tilsvarende vis skal du anføre dit forslag til et manglende marked i kommentarsporet her på siden. Det bedste forslag vil modtage en toplærker luksuskurv med lidt sødt og lidt bittert - for hvis man ikke var lidt til den bitre side, så var man ikke kommet gennem 2020.  

Og kan du absolut ikke finde nogen manglende markeder (eller nægter du blot at lede, fordi “hvis der manglede et, havde nogen vel fundet og solgt det allerede” - helt fair), så kom i stedet med et link til et acceptabelt cover af Last Christmas. Jeg venter. 

Rigtig glædelig jul og godt nytår! 

Anders Munk-Nielsen