Julekalender: 7 december

Idag er det Anders Munk-Nielsen, der har svaret på spørgsmål og designet dagens låge. De fleste af jer kender formegentlig Anders, enten som muldvarp for de nystartede eller for hans glimrende skuespil og engagement i Polit Revyen!

Hvordan skal du fejre jul i år?
Som enhver polit sender jeg i julen en særlig tak til studiet for at velsigne mig med eksamener i Januar. Takket være det slipper jeg for at vandre hvileløst rundt i min ferie og ikke vide, hvad jeg skal bruge min tid på, men kan i stedet nyde godt af dårlig samvittighed i overflod.

Men her er et lille tip til alle mine polithomies derude – hvis I også får for meget af bøger, der skriger på at blive taget på og læst i, så har jeg her en fantastisk ide importeret direkte fra vores allesammens højtelskede, lederhosen-bærende østrigere. En fin fyr dernede havde (givetvis) samme problem med sin datter og jeg har nu kopieret hans ide og bygget et hjem til mine bøger oppe på loftet, hvor ingen kan høre dem skrige.

Så mit juleråd til dig er; giv efter for de mørke kræfter i dit love/hate-relationship til dine bøger og mur dem inde på loftet bag en hemmelig dør… ”and let me know when those books stop screaming”.

Hvilken pakke håber du allermest du finder under juletræet? 

[red.: Dele af dette afsnit er slettet af hensyn til almindelig sædelighed]

Ellers ville jeg vildt gerne have min egen butler! Helst Michael Caine (butleren i Batman).

Og hvis jeg heller ikke kan få det, ville jeg ønske, at der var mere plads til forskellighed i vores samfund. Og så ville jeg i øvrigt bare godt have en 14” Istanbul Mehmet Constantinople hihat – så ville jeg være en glad lille pige…

Hvilken sang vælger du når der skal danses rundt om juletræet? 
Helt klart ”Højt fra træets grønne top” – ene og alene pga. frasen ”moder er i køkkenet, nu skal hun traktere(s)”. Jeg tror ikke Peter Faber var klar over hvilken genistreg han begik, da han valgte at bruge ordet traktere i sin sang. Her er mit ritual omkring sangen:

Det bliver min tur til at vælge sang. Man laver de sædvanlige afværgende cirkelbevægelser med foden og kommer med en hurtig joke om vejret, hvilket ligesom letter stemningen lidt. Men så bliver der stille. Mit blik glider hen over folks ansigter. De har alle sammen glemt det. Stopper ved min bror. Umærkeligt blinker han til mig. Det er som sergenten, der giver ”order to go”. Jeg vælger ”Højt fra træets grønne top” og intetanende, som lam til slagtebænken, går folk i gang. Vi nærmer os verset. Jeg holder vejret. Eller, det kan man jo ikke når man synger, men tænk på det sådan. Nu er vi ved verset. ”Moder er i …”. Tiden går i stå. Mit hjerte hamrer og sveden pibler af mig. ”… køkkenet, nu skal”. Det er nu! Det er nu! Øjeblikket jeg har ventet på hele året. ”traktere”. Jeg slår til ”SSSSSSS” brøler jeg (så godt man nu kan brøle en konsonantlyd).

Min bror var med mig. Vi kigger på hinanden og er ved at brække os af at fnise (men ikke på en feminin måde – mere på en male-bonding måde). Jeg kigger rundt på de andre. Nogle fortrækker en lille grimasse, andre smiler lidt, og nogle ignorerer seancen fuldstændig. Men det gør ikke noget. Jeg ved at jeg har vundet denne jul, og det er det eneste, der betyder noget!

Hvad står menuen på hos dig juleaften? 
Regulær, gammeldaws, god, svinefyldt, sovsebadende, dansk julemad. Men i den forbindelse har jeg en lille bekendelse, jeg føler, jeg må komme ud med – egentlig har jeg tænkt meget over det, men nu har Kurt Westergaard fået en hæderspris for sine tegninger og ”kamp” for ytringsfriheden, så jeg tænker at selvom jeg bliver kylet ud af landet for det, kan det være jeg får et lille diplom i sidste ende (og ingen, der farer rundt på uni i 5 år for at få et stykke papir skal påstå at de ikke synes diplomer er pretty neat!).

Med-danskere jeg har syndet – jeg har ikke spist risengrød i meget lang tid… og jeg kan ikke fordrage marcipan! Jeg ved godt det gør mig ufattelig udansk og hvis der er andre derude, som har det som mig, så meld Jer ind i bevægelsen ”Danskere mod risengrød og marcipan” inden DF får skrevet det ind i grundloven som et officielt krav for at kunne have opholdstilladelse her i landet.

Hvad er din mest påskønnede juletradition? 
Helt klart det ovenstående med at synge trakteres. Der er også noget lidt uskyldigt over det. Af en eller anden grund lykkes det mig nemlig altid at glemme hvad ”traktere” betyder, hvilket gør at jeg hvert år har samme fornøjelse af at synge trakteres mens jeg for mit indre ser hvordan mor ryger ned i en kæmpe hvidløgspresser med håndsving. Der er noget barnligt-naivt over at have en joke over et ord man aldrig rigtig kan huske, hvad betyder. (og please, hvis der er nogen, der vil skrive hvad det betyder i kommentarerne, så tilføj lige en *SPOILER ALERT* inden…)

Hvis du kunne få opfyldt et ønske af økonomisk karakter hvad skulle det så være? 
At alle mennesker virkelig havde konvekse præferencer, dvs. at folk generelt ville foretrække et mere varieret forbrug. Tænk over det – det ville betyde, at i stedet for bare at se de samme åndssvage TV-shows gentage hinanden om og om igen, så ville folk hellere se lidt crap-TV, lidt live-jazz, lidt gyser, etc. På den måde ville vi få et mega-bredt kulturudbud generelt og måske slippe for kun at have programmer om kendisser der skal danse, lave mad, campere, … helt ærligt, vi lever i en tid, hvor man kan få et program fordi man har set dum ud i et andet program?? Hvis man som biologer tror på Darwin, må man virkelig være pessimist i disse tider! Heldigvis ved enhver polit at Han som hersker er Mankiw – fra nu og i al evighed. Amen.

Hvis man må have klausuler til sine ønsker, så ville jeg ønske at konveksheden ikke også gik på forbrug af porno-goder. Jeg mener, hvis pornoudbuddet på nettet allerede er så diversificeret at en eller anden producer har kigget på manuskriptet til film som ”2 girls 1 cup” og tænkt hey, det gør vi sku, så tør jeg slet ikke tænke på hvad der ville komme ud hvis folk ville foretrække et endnu mere diversificeret forbrug!

Hvad er din yndlingsjulekalender på TV? 
Der må jeg svare Jesus og Josefine – ikke mindst for den fremragende skuespillerpræstation en statist viser d. 13. december i en ellers ret dårlig scene i et klasselokale. Han er kun på skærmen i ca. 0,30 sek., men det er nok til at efterlade én med en klump i halsen og en følelse af, at vi mennesker er en del af en større helhed. Og jeg er sikker på, at den statists familie må være en samling awesome personer.

Lige i hælene på denne kommer selvfølgelig The Julekalender – need I sige mere?

Hvad er den bedste julegave, du nogensinde har fået?
På første år på polit fik jeg bind II af Sydsæter’s Matematisk Analyse i julegave.  Det var kærlighed ved første blik, og vi har været sammen lige siden. Forrige år fik jeg et par iron man underbukser. Nice.

Addendum
Til sidst vil jeg bare sende mine tanker til søens folk.