Mangel på medarbejdere – hvad viser tallene?

På det danske arbejdsmarked er vi på meget kort tid gået fra en dyb coronakrise til den mest omfattende mangel på medarbejdere, vi har set. Beskæftigelsen er nu 50.000 højere end før corona, og ledigheden ligger nu også lavere end i februar 2020, der kan betragtes som det sidste målepunkt før corona ramte.

Hvor alvorlig er situationen med mangel på medarbejdere? Medierne er fyldt med historier om virksomheder med store problemer. Det gælder eksempelvis hoteller, der må holde lukket, fordi de ikke kan skaffe personale til at gøre rent eller vaske op eller rengøringsfirmaer, der ikke kan skaffe folk til arbejde uden for tidsrummet 8 til 16. Men hvad siger tallene? Mangel på medarbejdere kan være svært at kvantificere, og ofte er det først og fremmest ved hjælp af indikatorers udvikling, at man får en fornemmelse af situationens alvor. En af de mest pålidelige kilder er Danmarks Statistiks konjunkturbarometre. Her stilles virksomheder spørgsmålet om, hvorvidt mangel på arbejdskraft er en produktionsbegrænsning. En stor kvalitet ved konjunkturbarometrene er, at der findes relativt lange sammenlignelige tidsserier, og at de er meget aktuelle, når de kommer. I Bygge og anlæg var det i starten af september 48 pct. af virksomhederne, der angav, at de har produktionsbegrænsninger på grund af mangel på arbejdskraft. Tallet har aldrig været højere og overgår den hidtidige rekord på 46 fra juli 2006.

Også i industri og service er de aktuelle niveauer på 36 og 33 pct. højere end vi nogensinde har set før. Når det gælder service, findes der ikke tal, der går længere tilbage end maj 2011, så her er det ikke muligt at sammenligne de nuværende niveauer med tiden op til finanskrisen i 2006-2007. Der er udbredt enighed om, at vi tilbage i 2006-2007 fik et overophedet arbejdsmarked, så på den baggrund er det noget foruroligende, at medarbejdermanglen tilsyneladende er et endnu større problem i dag end dengang.

En anden vigtig kilde til at belyse mangel på medarbejdere er STAR’s rekrutteringssurvey, der udgives fire gange årligt. Udgaven kaldet September 2021 er netop blevet udgivet. Her angives det, at virksomhederne havde 110.000 forgæves rekrutteringer i det seneste halve år, og at det svarer til en forgæves rekrutteringsrate på 31 pct. De 31 pct. kan dog opdeles i 17 pct., der endte med, at stillingen slet ikke blev besat og 14 pct., hvor stillingen blev besat, men med en person, som ikke havde alle de ønskede kvalifikationer. Men det er i sig selv et ret vildt tal, at 17 pct. af de stillinger, der er blevet slået op, slet ikke har kunnet besættes. Det svarer til 60.000 stillinger. Det er et meget voldsomt velstandstab, som Danmark dermed går glip af.

STAR’s survey er baseret på interviews, hvor der helt konkret følges op på jobannoncer for at høre, hvordan det gik med at besætte stillingen. Det er en grundig og god metode, men det gør desværre også, at surveyen har en vis produktionstid. I tallene, der netop er kommet og som hedder september 2021 er det i virkeligheden jobopslag for perioden fra december 2020 til maj 2021, der er fulgt op på. Det omfatter altså flere dårlige vintermåneder, hvor Danmark fortsat var lukket delvist ned. Når den næste survey fra STAR kommer til december, vil der være set på jobopslag for månederne marts 2021 til august 2021. Det vil uden tvivl vise et endnu større omfang af forgæves rekrutteringer, selv om vi også ligger på et rekordhøjt niveau i den aktuelle udgivelse. Den nuværende metode i STAR’s survey har kun været i brug siden efteråret 2018, så den giver ikke noget godt grundlag for at vurdere, om det nu er endnu værre end op til finanskrisen.

En stor kvalitet ved STARs survey er, at den også indeholder tal for forgæves rekruttering, der kan opdeles på brancher, regioner og endda typer af stillinger for de mest udbredte stillinger. Her er det påfaldende, at det er inden for hoteller og restauranter, at de forgæves rekrutteringer er mest udbredt. Det er også påfaldende, at mange af de stillinger, som har størst andel af forgæves rekrutteringer, er ufaglærte stillinger som serveringsmedarbejder, cafemedarbejder, køkkenmedhjælper og rengøringsassistent.

Ud over Danmarks Statistik og STAR er der også mange organisationer, som jævnligt laver spørgeskemabaserede undersøgelser, hvor der spørges til mangel på medarbejdere. DI har selv gennemført flere i 2021, hvor der er spurgt til, om virksomheden har oplevet at måtte opgive at besætte en stilling på grund af mangel på kvalificerede kandidater inden for de seneste tre måneder. Da spørgsmålet blev stillet i juni var det 33 pct., som havde oplevet det. Midt i september var andelen vokset til 52 pct. Det peger i retning af, at situationen er blevet betydeligt forværret på meget kort tid henover sommeren. I øjeblikket er det sådan, at alle nye indikatorer viser en forværring i forhold til foregående målepunkt, og vi står altså allerede i en situation, hvor problemet aldrig har været større.

På kort sigt er der ikke noget, der tyder på, at problemet vi aftage. Der er fortsat rekordmange jobopslag, og i takt med, at ledigheden også bringes længere og længere ned, vil presset på arbejdsmarkedet blive øget. Manglen på medarbejdere vil helt sikkert blive mindre på et tidspunkt. Om ikke andet sker, så vil de niveauer vi ser i øjeblikket til sidst føre til så stort et pres på priser og lønninger, at det i sig selv vil have en afdæmpende effekt. Med den manglende politiske vilje til at lave reformer, der øger arbejdsudbuddet, kan det meget vel være der, vi ender.