Det er mandag formiddag, og jeg befinder mig på Christianshavn ikke langt fra den bombastiske bygning, Nordeas hovedsæde. Allerede ved min entré, får jeg en indikation af, hvad der venter forude på denne dag. I den storslåede hall adspørger receptionisten mig angående Markets Day, jeg nikker, og hun peger mig i retningen af en stor sluttet cirkel dannet af æg, Arnes Jacobsens æg, besat af 10 unge mænd i jakkesæt. Corporate Guys.
Jeg ranker ryggen, retter lidt på kjolen og indfinder mig herefter i gruppen.
Inden den pinlige tavshed for alvor slår igennem, bliver vi ført op i et konferencerum, hvor første punkt på dagsordenen er frokosten; gratis vel at mærke. I en polits optik et ganske udmærket oplæg til forhandling.
Dagens første oplæg
Efter en knapt fordøjet sandwich, for nogens vedkommende to, er dagens første levende billede på banen. Head of Markets FICC,Mads Jakobsen.
Med afsæt i Nordea-historiens begyndelse i Unibank, gives et spændende indblik i koncernens udvikling frem til i dag, hvor banken kan bryste sig af at være Europas femtestørste. Herefter introduceres banken som arbejdsplads, og mere end én gang bliver det nævnt, hvordan bevægelsen op ad rangstigen kan banes for de, som præsterer, mens de som ikke gør, ryger på porten. Jo, man fornemmer et vist element af konkurrenceorientering i banken.
Afskedssalutten ‘learning by doing’ en hyppigt brugt pendant til ’det er menneskeligt at fejle’ gør dog en skræmt polit som mig en smule mere selvsikker. Dette lige ind til hr. Jakobsen (ikke ham med stolene) får tilføjet bisætningen ’… Anden gang der fejles, kan man dog bygge sin karriere et andet sted!’ Igen reduceres min følelse af fortrøstning, men samtidig vækkes jeg kortvarigt af mit hi som offentlig ansat, hvor intern konkurrence og talentudvikling sjældent står øverst på listen.
Mads Jakobsen bliver fulgt til dørs af en byge af spørgsmål fra interesserede og inspirerede studerende, men oplægget er kommet til sin ende, og en pige på venstrefløjen i salen, bliver udnævnt som sidste spørgsmålsstiller.
Workshops
Dagen byder herefter på i alt 3 workshops; Equity, Sales & Research og Risk & Operations, som alle indledes med et kort oplæg, hvorefter der lægges op til debat.
Som polit og dermed notorisk case-forskrækket person, viser denne oplevelse sig stik imod min forventning at være ganske interessant om ikke lærerig. Måske er den virkelige verden uden forsimplede antagelser alligevel ikke så farlig?
Casen er Playground A/S og workshops’ene foregår i mindre grupper, hvor hver gruppes diskussion katalyseres af en ansat i koncernen. Corporate-begreberne renteswaps, eksotiske (nej vi taler ikke om det der sted med palmer) investeringer, forward market kontrakter og risikoafdækning flyver igennem luften. Jeg må bekende, at jeg ind i mellem lader mig falde tilbage i den bløde verden af urealistiske antagelser og ikke empirisk beviselige modeller.
Trading Floor
Den efterfølgende rundvisning fører os op på 7. etage, hvor en nyuddannet cand.polit tager imod os (tilbage i trygge rammer!). I et gigantisk, åbent kontor lyser hundredvis af computerskærme op i halvmørket. Dette er Trading Floor!
Rummet oser af koncentration og langt mindre af stress end min a priori forventning. Desuden har en stor del af de ansatte allerede forladt deres pladser. Man øjner bestemt muligheden for at kombinere et arbejde i Nordea med et velfungerende familieliv.
Den rare polit forklarer os kort omkring sammensætningen af medarbejderne, hvor akademikere på Trading Floor udgør omkring 50 pct. Om 10 år spår han, at den sats hedder 95. Til min store overraskelse fortæller han herefter, hvordan både fysikere og kemikere er ansat til at konstruere de modeller, som handlerne indgås på baggrund af. Han viser os hjørnet, hvor modelbyggerne sidder, og alle nikker samtykkende, da han tilføjer, at de nok nørder en smule.
Trading Floor er sammensat af en række langt fra homogene individer. Én står med et headset og dribler med en lille bold, som uden tvivl gør ham til en markant bedre forhandler. En anden nærmest råber i telefonen, at ’den skal sælges NU’, mens hans courser flyver rundt mellem tre gigantiske skærme, og noget der mindre om 15 åbne vinduer. Nørderne i hjørnet bygger videre med deres legoklodser…
Inden sidste punkt på dagsordenen gives en kort introduktion til Summer Internships og Graduate programmet.
En rammefortælling afsluttes
Dagen rundes, i bedste rammefortællings-stil, af med endnu en omgang ’free lunch’ og derefter networking. Enigheden blandt politter er stor - vi dyrker ikke sidstnævnte så meget. Om det er det tonstunge udbud af jobs, som venter os derude efter endt uddannelse, eller om stræbergenet bare generelt gror bedre hos CBS’er, det skal jeg ikke kunne sige. Men på denne solrige dag på Christianshavn, kan jeg blot bekræfte, at det endnu engang ikke er politterne, der viser sig som de mest ihærdige på networkingfronten.
Jeg indfinder mig blandt et par nyligt erhvervede politvenner, med hvilke jeg diskuterer kvaliteten af både arrangementet og maden.
Inden dagen går på hæld, og skyggerne bliver alt for lange, lister jeg ud af den grå bygning…
Martin Nø...
I skriver, at ‘tunge viden...
2