Mere regulering havde ikke reddet Roskilde Bank

I lyset af krisen og måske særligt Roskilde Banks kollaps er der dømt selvransagelse i den finansielle sektor. Der bliver talt om mere regulering og øget tilsyn. Flere regler.

Det er en naturlig reaktion, mener Roskilde Banks tidligere direktør Søren Kaare-Andersen, men det havde ikke reddet Roskilde Bank fra konkurs.

Banken gik allerede inden sin konkurs forud for udviklingen og tog nogle skridt, der inden længe kan blive krav til alle banker for at forhindre den næste krise. Som den eneste bank havde Roskilde Bank en certificering af sine bankrådgivere. Ligesom banken, allerede inden Finanstilsynet begyndte at kræve det, offentliggjorde sit solvensbehov – også som den eneste bank.

- Det redder altså ikke en bank fra at gå ned at lave de her ting. Vi ved, at hver gang, der er kommet sådan en krise, så kommer der nye reguleringer. Der er ikke nogen af de her reguleringer, der kunne have hjulpet Roskilde Bank, for det var selvskabt. Så enkelt er det, understreger Søren Kaare-Andersen.

Så det var dømt til at kollapse?

- Ja, det var det faktisk.

Men han erkender, at der selvfølgelig er et folkeligt pres for at gøre et eller andet, når en bank som den i Roskilde kan gå ned og måske trække milliarder af kroner fra Nationalbanken med sig i dybet. Det gør bare stadig ikke regler til løsningen på problemerne, mener Søren Kaare-Andersen.

- I virkeligheden er det forkert medicin. Omvendt må man sige, at i Roskilde Banks tilfælde, hvor staten indtil videre har dækket et hul i jorden på 4,5 milliarder kroner og i øvrigt stoppet mere end 25 milliarder kroner ind i kontanter, så er der et vidst pres på, at man siger "never again". Og det mest intuitive folk kan forholde sig til, det er regler. Og derfor kommer der regler.

- Folk tror, at regler er det bedste. Det er det ikke. Værdier er det bedste. Årsagen til, at vi har regler, det er fordi, vores værdier ikke altid rækker. Eller hvis der er nogen, der ikke har de værdier, vi gerne vil have, lyder det fra eks-direktøren.

”Skulle man have smidt direktionen ud?”

Er der nogen galt i den finansielle sektor som helhed, når et – hvis jeg nu skal være lidt grov – ”broddent kar” som Roskilde Bank kan få lov at vokse sig så stor og så usund før det bliver opdaget?

- Mange vidste jo godt, at der var udfordringer i Roskilde Bank. Men der var ikke nogen, der troede, at det ville gå ned. Så det skyldtes jo, at hele den verden, vi var i, væltede. Men det var ikke verdens skyld, at Roskilde Bank faldt. Det er Roskilde Banks egen skyld, at man stod på så vakkelvornt et fundament, så der ikke skulle andet end en rystelse til, siger Søren Kaare-Andersen.

Han har svært ved at forestille sig, at man kunne have gjort meget andet i tilfældet Roskilde Bank. Så skulle det i hvert fald have været gjort for 5-10 år siden, mener han. Til sidst var problemerne så store og gennemsigtigheden så lille, at få andre end den tidligere ledelse kan bære hovedansvaret for kollapset.

- Kunne man fra tilsynets side havde smidt direktionen og bestyrelsen ud? Det er altså drastisk. Og hvad nu, hvis det er forkert?, spørger Søren Kaare-Andersen.

Han frygter at flere regler kun gør tingene mere komplicerede og uigennemskuelige. Både til gene for bankkunderne, men i høj grad også for bankerne, der så får sværere ved at drive forretningen med et sundt overblik.

- Du kommer til at skabe noget, der er så uigennemskueligt, så du ikke ved, hvad det er for et dyr, du har med at gøre. Og det er måske en af de lektier, der er af det her - den finansielle krise totalt set -; mange af forretningerne blev så komplicerede, at ingen kunne overskue de risici, man tog.

Branchen har et ansvar

Der er dog ingen tvivl om, at Søren Kaare-Andersen mener, at Roskilde Bank selv er skyld i kollapset. Hans modstand mod regler bunder i en mere generel opfattelse af, at det ikke kan være løsningen på alting. Kravet om regler kommer som reaktion på blandt andet kollapset i Roskilde Bank, men det havde ikke reddet banken, så hvorfor indføre dem?

Kulturen i Roskilde Bank har været så forvrænget og drevet så langt ud, at selv nok så mange regler ikke ville kunne forhindre kollapset.

- Man har strukket sig langt, og man har tilsidesat almindelige sunde forretningsmæssige principper – og det er sgu grådighed.

Har banken også været for grådig med dig som direktør?

- Ikke i den forstand, som jeg kritiserede lige før.

Søren Kaare-Andersen mener dog, at banken ligesom resten af sektoren helt grundlæggende har været for grådige i en lang periode.

- Jeg mener, at vi som branche har et ansvar. Jeg tror, vi har et stort ansvar.