Del
Her er centrale uddrag fra mit indlæg i Jyllands-Posten (inkl. nogle links til dokumentation, de ikke har med)
Egentlig er det ikke så overraskende [at statslige nedlukninger ikke virker]. Mennesker reagerer på risiko. Er risikoen ved at forlade hjemmet stor, bliver folk hjemme – en adfærd, der bl.a. ses i et studie fra Københavns Universitet, som viste, at det især var de ældre i Sverige – som har været udsat for størst risiko – der har ændret adfærd. Meget tyder således på, at det snarere er vores ændrede adfærd end regeringens nedlukninger, der lagde en dæmper på smittespredningen. Hvilket i øvrigt også er præcis det, Statens Serum Institut (SSI) konkluderede forud for genåbningen.
Men selv hvis nedlukninger ikke virker (så godt som man håbede), kan staten stadig have en vigtig rolle.
Men godeadfærdsændringer kræver viden. [...] Derfor er det uhyre vigtigt, at staten understøtter befolkningen ved at levere den nødvendige information. Hvor mange er smittet i ens lokalområde? Hvad er dødeligheden for forskellige aldersklasser afhængig af følgesygdomme? Hvad er risikoen for, at man er uden symptomer og kan smitte sine nærmeste uden at vide det? Osv.
Hidtil har staten fejlet i forhold til at levere disse informationer. Der testes dagligt ca. 40.000, men reelt ved vi stadig meget lidt om, hvor udbredt smitten er, hvor mange der er uden symptomer osv., fordi stikprøveundersøgelserne har fejlet.
Jeg fremlægger derfor en skitse, som efter min mening kan hjælpe civilsamfundet til at reagere endnu mere hensigtsmæssigt på smitten (og bemærk, at det langt fra betyder, at der er 0 døde og 0 indlagte. Da influenzaen toppede i 2018, var der ca. 900 indlagte og over 100 på intensiv med influenza):
Her er en skitse til, hvad regeringen bør sætte i gang omgående:
1) Test 1.000 tilfældigt udvalgte personer hver dag for aktiv smitte og antistoffer. For at sikre en høj deltagelsesrate skal hver person tilbydes 500 kr. for at deltage.
2) Spørg alle personer, om de har haft symptomer.
3) Følg op på dem, der er smittede, for at se, om de udvikler symptomer.
4) Kobl data for følgesygdomme mv. på (eller spørg om disse, hvis data ikke hurtigt kan trækkes fra registrene).
5) Publicer dagligt resultaterne på SSI’s interaktive dashboard.
Samtidig skal alle [statslige] forbud og påbud gradvist afvikles [...] Det eneste sted, hvor regeringen bør anvende sine magtbeføjelser, er i forhold til store supersprederevents.
Min skitse handler om at hjælpe civilsamfundet med informationer. Men kontaktopsporing er sandsynligvis også et vigtigt redskab. Her tyder en del dog på, at vi ikke fik udnytte pausen i smitten særligt godt. Se fx her, hvor de skriver:
Tyskland haroplevet succesmed at begrænse coronasmitten ved blandt andet en aggressiv opsporingsstrategi. Her er der 21.000 ansatte til at smitteopspore, og i Storbritannien har man enlignende dimensionering. I Danmark ville det svare til, at der skulle være 1.450 ansat til at klare opgaven – men der er altså 181 fra 1. oktober.
Adgang til en hurtig test (som beskrevet herog som tilsyneladende - omend jeg ikke er sikker - blokeres af regulering) kan også være afgørende for at holde pandemien nede.
Andre forslag til områder, hvor staten kan hjælpe civilsamfundet uden at bruge sit voldsmonopol modtages gerne :-)
Hilsen
Jonas
PS: Jeg gennemgår i øvrigt nogle foreløbige tal, jeg sidder og arbejder på, i denne video.
