Mysteriet om de mange polit-ansøgere

Er verden gået af lave og er økonomi blevet det nye "grafisk designer"? Er matricer (ikke matrixer), BN til det P og ligevægtsmodeller det de unge vil ha’ eller stikker der noget under? Umiddelbart tror jeg det ikke... min personlige vurdering er at Danmarks ungdom endelig er vågnet op og indset man ikke kommer nogen vegne i livet hvis ikke man kan løse en andenordens differensligning! BIG UP til 90'er-generationen for at se lyset!

Jeg siger Ø til det K
økonomer op og stå

O,N,O
vi tæller 3, dobbelt O

M,I,M,I
Mat kan de li'

Fuck det' et hit
Polit er the shit!

NOOOOOOT!

Lad os lige hoppe ud af den lyserøde sky et øjeblik. Selvom økonomi er den sejeste uddannelse i verden, vinder vi økonomer nok aldrig nogen hipster-konkurrencer. Uanset hvor tit man står en flok økonomer og forsøger at differentierer tan(x) på en bar, bliver det nok aldrig nogen damemagnet (måske til en mat-øk fredagsbar). Det er derfor med en sund portion skepsis jeg betragtede de nye og høje optagstal. Skepsissen affødte en masse tanker om årsagerne til polit.’s pludselige popularitet. Men som økonom skal argumenter altid underbygges med fakta. Først undersøgte jeg hvordan udviklingen faktisk havde været de sidste par år.

1.Prioritetsansøgninger som andel af alle ansøgere til videregående uddanelser samt antallet 1.Prioritets ansøgere til polit.

På figuren ser vi at andelen af alle ansøgere til videregående uddanelser som har krydset polit af som 1.prioritet, samt antallet 1.prioritets ansøgninger til polit. Andelen kan man tolke som et popularitetsmål for polit, men andelen viser ikke nogen klar trend og ligger mellem 0,3% og 0,4% af alle ansøgere. Samtidig ser man også at udsvingene i andelen af ansøgere stemmer meget godt overens med antallet af ansøgere til polit. Dog giver de sidste to års vækst i antallet af ansøgere ikke anledning til noget stort skred i populariteten. Polit ligger stadig langt under sit popularitetsmaksimumet fra 2007. Jeg må også undersøger udviklingen i samlet antal ansøgere for at kaste lys over popularitetsudviklingen.

Befolkning mellem 18 og 25 år samt samlede antal ansøgere

På ovenstående figur ser man en stor stigning i det samlede antal ansøgninger fra 2008 til 2011. Dette begrænser væksten i andelen af polit-ansøgere i samme periode. Så ja til der har været fremgang for Polit, men fremgangen har ikke gjort os markant mere populære sammenlignet med hele uddanelsessytemet. Figuren antyder også en sammenhæng mellem antal ansøgere og befolkningsstørrelsen for de 18 til 25 årige. Væksten i antal ansøgere har dog været meget større end væksten i antal 18 til 25 årige hvilket leder tankerne hen på andre forklaringer så som ledigheden affødt af den økonomiske krise.

Nu hvor jeg havde en god idé om udviklingen i antal ansøgere, måtte jeg finde en forklaring. Jeg dykkede ned i mine samf A noter og fandt adressen til en helt vidunderlig hjemmeside www.statistikbanken.dk. På denne side finder man et helt ocean af tal. Tal, tal, tal, tal, tal, tal over det hele! Da jeg, efter et par timers hvileløs tal-surfing, var kommet mig over min umiddelbare begejstring, vendte jeg igen min opmærksomhed mod sagens kerne. Hvad kan mon forklare de mange antal ansøgere til polit? Jeg lavede en liste over mulige forklarende variable og undersøgte tal-tilgængeligheden. Min første liste indeholdte følgende variable:

-Totale antal ansøgere til videregående uddannelser
-Antal kageordninger på 1.år
-Ledigheden
-Antal polit-fredagsbarer på et år
-Befolkning i alderen 18-25
-Tillidsindex for fremtidig beskæftigelse
-Kvaliteten af kantinen på CSS
-Venlighedsniveauet på polit-studiet
-Sandsynlighed for pensumbøgernes forside er i ansøgerens yndlingsfarve
-Hvor mange dage om ugen man møder efter kl. 10 (”Sove-længe”-variabel)
-Generel interesse for økonomi i samfundet

Kvaliteten af CSS-kantinen forkastede jeg umiddelbart som forklarende variabel da de nye studerende ikke har nogen chance for at vide hvad de går ind til. "Sove længe"-variablen var svær at finde data på og har også en del tilfældighed indlejret så den forkastede jeg også umiddelbart. Venlighedsniveau er ifølge Danmarks statistik: "... ikke nogen veldefineret kvantificerbar samfundsrelevant variabel". Bla bla bla ... uuhh se mig jeg kan mange dyre ord! Synes ellers polit'er generelt er ret flinke... Det skulle vise sig at Danmarks statistik heller ikke har CPR-registre over yndligsfarver... Stram OP! Nå, men efter megen overvejelse og mange forskellige reggressioner kom jeg frem til tre variable som havde god forklaringskraft. De er:

-Ansg_Total: Samlede antal ansøgere til videregående uddanelser
-A-Niveau: Dummy som er 1 hvis der var krav om A-niveau i matematik.
-Ansg_DK_Oko: Andelen af samlet antal ansøgere til økonomiuddanelserne på Syddansk og Aarhus universitet. (Kunne ikke få sammenlignlig data for Aalborg i hele perioden. Øv!)

Den sidste variabel er et forsøg på at indfange en generel interessevariabel for økonomi i Danmark. Det kan selvfølgelig diskuteres om det lykkedes.

Reggression af antal ansøgere på polit på totale antal ansøgere, dummy for A-niveaukra i matematik og interessevariabel.

 Under de sædvanlige OLS-antagelser, som også kan diskuteres, er der et ret pænt fit fra denne model. Alle tre parametre er signifikant forskellige fra nul på et 1%-signifikansniveau. Som forventet har det totale antal ansøgere positiv effekt på polit-ansøgere. Antallet afpolitansøgere stiger med en når det samlede antal ansøgere ændrer sig med 137 personer, hvilket svare til mellem 0,2% og 0,3% ændring i den samlede antal ansøgere. A-Niveaukravet sækker ansøgertallet med 61 personer og interessevariablen har positiv effekt på optaget. Hvis interessevariablen (Ansg_DK_Oko) er et mål for interessen for økonomi kan det være at den latente coolness-variabel er vokset for økonomer de seneste år (nice!). Variablen kan selvfølgelig også dække over ting som præferencer for uddannelser med stor jobsikkerhed i krisetider. Dette kræver yderligere undersøgelser for at afdække, men ledighedstal og tillidsindeks for fremtidig beskæftigels har ikke signifankt indflydelse i denne model. På figuren nedenfor ser man modellens forudsigelser og de faktiske antal polit ansøgere.

Forklarende model for antal polit-ansøgere

Hvis man derimod er interresseret i at lave et forcast for antal ansøgere må man bruge variable som er til rådighed ved forcasttidspunktet. Nedenfor har jeg reggresseret fire variable på polit-ansøgertallet. Jeg har valgt variable som alle er til rådighed sidst i maj måned:

-18-25 av: Befolkning mellem 18 og 25.
-AKU-Ledighed: Ledigheden i 1.kvartal for de 15-29 årige udgivet sidst i maj.
-A-Niveau: Dummy for a-niveaukrav i matematik.
-Adgangskrav: Specifikt krav for karaktergennemsnit fra adgangsgivende eksamen.

Nu lader jeg som om det er den 25 maj i år og Danmarks Statistik lige har offentliggjort dugfriske ledighedstal fra første kvartal for de 15-29 årige. Først laver jeg reggressionen på data fra 1996 til 2010, da der i sagens natur ikke findes ansøgningstal for 2011 endnu. Her er resultatet af reggressionen:

Reggression af antal polit-ansøger på 4 forecast variable.

Som man kan se er alle paramtrene signifikante på rimelige signifikansniveauer. Overraskende er Adgangskrav-parameteren signifikant positiv. En forhøjelse af adgangskravet medføre altså flere ansøgere til polit. Det er svært at give et argument for hvofor denne sammenhæng skulle gælde men i tråd med Milton Friedmanns tanker om at en teoris værdi ikke lægger i dens deskriptive realisme men snarere i sin evne til at forudse hændelser, beholder jeg variablen Adgangskrav i modellen.

Med min spritnye model og friske ledighedstal kan jeg nu lave forcast på antal ansøgere til juli. Her er figuren:

Figur over forecastmodel fra 1996 til 2011

Vi ser at modellen forudser 283 ansøgere i år, hvilket er forholdsvis tæt på det faktiske tal på 309. Det er jo sort magi!

Som vi så tidligere har "interessevariablen" signifikant positiv effekt på antallet af ansøgere. Hipster-effekter og latente coolness-variable kan derfor IKKE udelukkes. Det er meget lovende for de kommende års optag og især for politers scorechancer! Den nye hipsterstatus stiller mig dog i en uheldig situation. Nu er jeg tvunget til både at skaffe mig en fixie cykel, lyserøde solbriller og ikke mindst en lille strikhue at tage med ud i solskinnet. EKSISTENSKRISE er ikke at tage munden for fuld!

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk