Nu skal bankerne betale

WALL STREETS absolutte topfolk har den forgangne uge været samlet i Washington for at stå skoleret. En kommissionen - Financial Crisis Inquiry Comission (FCIC) -, der er sat til at grave den finansielle krises rødder frem, udspurgte gennem flere timer de ledende bankdirektører i bankerne Goldman Sachs, JP Morgan Chase, Morgen Stanley og Bank of America i forsøg på at trække en undskyld ud af de fire storbanker og få dem til at erkende deres ansvar i finanskrisen.

Dén undskyld fik kommissionen ikke, men høringen er alligevel et tydeligt tegn på, at politikerne har vendt fokus fra at redde bankerne til at lade dem tage sin del af ansvaret for den finansielle nedsmeltning.

Den ti mand store FCIC-kommissions hovedformål er at kortlægge den finansielle krise og finde årsagerne, der tvang det finansielle system i knæ. De fire bankchefers møde med FCIC blev især et længe ventet krydsforhør i udlånspraksis, risikostyring og store bonusudbetalinger – sidstnævnte blot ét år efter, at samme banker modtog milliarder fra staten for at blive på benene.

Der er efterhånden bred enighed om, at et af de mest betændte områder på Wall Street har været bankers videresalg af bundede værdipapirer af tvivlsom karakter, som de så efterfølgende selv har væddet på ville falde i værdi – de såkaldt syntetiske CDO'er. Sådan kom banker som Goldman Sachs til at tjene masser af penge, mens mange af deres kunder, der havde købt de bundende værdipapirer, en efter en måtte dreje nøglen om.

FCICs formand Phil Angelides konstaterede ved høringen: ”Det lyder for mig lidt som at sælge en bil med ødelagte bremser og så tegne en forsikring på bilens ejer.”

Financial crisis responsibility fee

Det er eksempler som ovenstående, der har gjort almindelige amerikanere – ligesom borgere i mange andre lande - oprørte over, at der bruges skattekroner på at redde banker, som gennem lige vel fikse og uigennemskuelige transaktioner - helt eller delvist - selv fik underdrejet det finansielle system. Og som nu alligevel gør klar til rekordstore bonusudbetalinger til sine medarbejdere.

Derfor fremlagde Barack Obama torsdag i sidste uge – blot dagen efter høringen i FCIC - en plan, der gennem beskatning af 50 af de største amerikanske banker og finansielle institutioner over det næste årti skal hente ”hver en krone ind som skatteyderne har til gode” for at komme Wall Street til hjælp under finanskrisen. Samlet skal initiativet hente 90 mia. dollar over ti år. Skatten er af Obama-administrationen blevet døbt ”financial crisis responsibility fee” - finanskrise ansvarlighedsskat -, hvilket også tydeliggør de politiske intentioner bag skatten. Den skal dog først have kongressens opbakning – som en del af det budget Obama præsenter i februar -, før den bliver virkelighed.

Snakken har i lang tid gået på mere regulering af den finansielle sektor. Den nye skattejagt er ikke et udtryk for, at reguleringen er lagt på hylden. Derimod er det dels udtryk for et politisk signal til de banker, der blot lidt over et år efter de blev hjulpet i sikkerhed af den redningskrans, staten kastede, igen udbetaler store bonuser til deres medarbejdere. Dels er det en del af det planlagte efterspil, der skal dække skatterborgernes tab ved hjælpepakkerne.

Loven bag den 700 mia. dollar dyre amerikanske finansielle redningspakke fra 2008 pålægger nemlig Det Hvide Hus at forsøge at dække eventuelle tab forbundet med hjælpepakken inden 2013. Fra Det Hvide Hus lyder det, at tabet ud af de 700 mia. dollar forventes at ramme 117 mia. dollar, hvilket er blot en tredjedel af, hvad Obama-regeringen forventede i oktober 2008. Og med den nye planlagte skat, der ventes at indbringe 90 mia. dollar, bliver en stor del af det forventede tab dermed dækket.

Alle fire banker, der i sidste uge var til høring i senatet, er blandt de 50 banker, der har udsigt til at blive ramt aF særskatten. Og da de ti største institutioner – her hører både Goldman Sachs, JP Morgan Chase, Bank of America og Morgan Stanley med - er udset til at betale omkring 60 pct. af den samlede skatteregning, har giganterne god grund til at stritte imod.

Bankerne vrider sig i stolen

Og stritte imod det gør de da også. For mens politikerne føler et fornyet behov for at tage profitglansen af de store banker, har bankerne omvendt svaret igen med, at skatteyderne faktisk har tjent penge på redningspakkerne. Banker som Goldman Sachs og JP Morgan Chase har allerede tilbagebetalt deres lån – med renter -, ligesom staten har tjent penge på at sælge de aktier, de holdt i sikkerhed for lånene. Det er da også forventet, at de største tab forbundet med hjælpepakkerne vil være på forsikringsgiganten AIG, samt hjælpepakken til bilindustrien – primært Chrysler og General Motors. Men de store bonusudbetalinger i bankerne i en tid, hvor arbejdsløsheden fortsat stiger, har alligevel trukket søgelyset i retning af banksektoren.

Bankerne er da også godt klar over, at de har en dårlig sag. Derfor overvejer Goldman Sachs nu ifølge New York Times at pålægge direktører og andre højtstående chefer at betale en procentdel af deres bonus til velgørenhed. Selvom banken ikke har ønsket at kommentere på forlydenderne, mener New York Times at vide, at overvejelserne går på, at ved at give en del af bonussen til velgørenhed, så kan den offentlige kritik mod bonusbetalingerne dæmpes, den massive folkelige modstand mod bankerne inddæmmes, og politikerne vil – måske - lade bankerne udbetale bonuser i fred. Goldman Sachs er blandt de største bonusbetalere på Wall Street og ventes at give hver ansat en bonus på 595,000 dollar i gennemsnit – med endnu højere beløb til de højest placerede chefer. Afhængig af den konkrete udformning kan det altså betyde, at de højest lønnede chefer i Goldman Sachs kan komme til at betale flere millioner dollar til velgørenhed. Hvis initiativet vel at mærke bliver gennemført.

Andre lande følger efter

Ikke kun USA vil have bankerne til at betale mere for at dække de store offentlige underskud som finanskrisen har trukket med sig, skabt af hjælpepakker og andre stabiliseringsprojekter.

I Frankrig er man gået i kødet på de bankansattes bonusser, som man vil beskatte med 50 pct. for bonusser over 27,500 euro (ca. 200.000 kr.) uanset om de betales kontant eller i aktier. Den franske finansminister Christine Lagarde regner med at hente 360 mio. euro (2,7 mia. kr.) på initiativet, hvoraf 75 pct. skal gå til den fond, der garanterer indlån i bankerne. Da skatten i hvert fald i første omgang er tænkt kun at gælde et år, tror den franske finansminister ikke, at bankerne vil flygte fra Paris, som de ellers har truet med. Og til London flygter de næppe. Det er nemlig her, franskmændene har fundet inspirationen til deres bonusskat i en lignende ny britisk beskatning af bankbonusser. Dermed har bankerne ikke mange andre muligheder end at betale.