Økonomisk krise: ændringer i økonomistudiet?

Den økonomiske krise er nu mere end fem år gammel, og der er intet tegn på, at de makroøkonomiske ubalancer vil mindskes af sig selv de første mange år. Hvorfor har det ikke ført til væsentlige ændringer i de lærebøger, der benyttes og de fag, der udbydes på økonomistudiet. Den diskussion kører på højeste niveau her i England. Mandag den 11. november var ligefrem Finansministeriet i London vært for en konference med overskriften ’Undervisning i økonomi – burde den ikke afspejle udviklingen gennem de seneste årtier?’.

Det er velkendt, at krisen i 1930er og 1970erne førte til væsentlige gennembrud i den teoretiske forståelse af den makroøkonomiske udvikling, hvilket ret hurtigt fandt vej til lærebøgerne. På trods af at krisen nu er på sit 5. år, så er det stort set uændrede lærebøger, der benyttes tilføjet et kortere eller lidt længere postskript om den finansielle krise. Det har bl.a. Poul Thøis Madsen, Ålborg Universitet, skrevet en glimrende artikel om, i det konference-volume om ’Teaching Post Keynesian Economics’, som jeg omtalte her på ’Alt andet lige’ i begyndelsen af september, og som netop slutter med at stille spørgsmålet, hvor bliver den diskussion af i dag?

Det var det af George Soros finansierede ’Institute of New Economic Thinking’ (INET), der oprindeligt var en af initiativtagerne til denne vigtige diskussion, som ikke kun udspiller sig i England. Problemerne med at få teori og virkelighed til at mødes på de økonomiske studier er nu blevet et stigende problem for aftagerne af kandidater fra økonomistudiet. Selv veletablerede offentlige institutioner har et problem med at rekruttere tilstrækkeligt kvalificerede kandidater med en så bredt forankret viden om samfundsøkonomiske forhold, at de kan bidrage med relevante analyser af de nye udfordringer, som finans-, beskæftigelses- og gældskriserne indebærer.

For godt et halvt år siden var det Bank of England, der havde påtaget sig at være vært for dette INET-initiativ; men interessen for projektet har været stigende bl.a. befordret af adskillige artikler i avisen the Guardian, hvor også de studerendes utilfredshed er kommet til udtryk. I oplægget til mødet i finansministeriet blev en repræsentant fra universitetsverdenen citeret for følgende udtalelse: ’vore studerende kan med stor teknisk indsigt løse konkrete økonomiske problemer; men når det kommer til forståelsen af overordnede problemstilling, er deres ræsonnementer på niveau med ’the wisdom of taxi drivers’ – og ind imellem endog ringere’. Dette og lignende udsagn lå til grund for initiativtagernes indledende konklusion, at ’det pensum som anvendes på økonomistudier er både forældet og til tider direkte fejlagtigt’. Så var der unægtelig varmet godt op.

Ifølge professor Victoria Chick, London University, var der således på mødet bred enighed om, at standardpensum på økonomistudierne trænger til en betydelig opdatering ikke mindst med inddragelse af udviklingen efter 2008. Undervisningen kan ikke fortsætte med at benytte lærebøger, der stort set er forblevet uændrede igennem de sidste årtier, uanset at England som de fleste andre vestlige økonomier har gennemlevet den hidtil længste og endnu uløste krise i efterkrigstiden.

Men her standsede enigheden blandt deltagerne så også; for mainstream-økonomerne, der dominerer økonomiuddannelserne, og som også var stærkt repræsenteret ved mødet og i initiativgruppen fra INET, har den grundlæggende vurdering, at revisionen primært drejer sig om en ájour-føring af de hidtil benyttede lærebøger med inddragelse i de eksisterende teorier og modeller af erfaringer fra finans- og gældskrisen. Denne vurdering blev dog kraftigt imødegået af de deltagende studerende fra bl.a. Manchester og Cambridge Universitet og London School of Economics og af adskillige universitetsansatte med rødder i det heterodokse økonom-miljø. Her var synspunktet, at det primære problem på økonomistudiet er, at fagudbud og det anvendte teorigrundlag er alt for snævert afgrænset. Økonomistudiet fremstår i dag nærmest som en tvilling til ingeniørstudiet blot med fokus på optimering af pengestrømme og økonomisk vækst – uden nogen dybtgående fremstilling af alternative teorier og deres institutionelle forandring. Problemet for de studerende er, at når de kun præsenteres for én økonomisk teoretisk skole, den neoklassiske, så får de ikke gennem studiet mulighed for at arbejde med alternativer og derigennem får styrket en akademisk, det vil sige, kritisk diskuterende tilgang til faget. Her kunne en obligatorisk præsentation af en bred vifte af teorier og metoder give de studerende noget af den manglende viden om sociale, institutionelle og historiske forhold, som aftagerne netop efterlyser.

Mødet førte således ikke til en afklaring af, hvorledes pensum med størst fordel kan revideres; men at der er behov for revision, var der derimod udbredt enighed om. Nu er bolden givet op. Og med nogle af George Soros mange millioner i ryggen har INET påtaget sig at komme med et konkret bud på indholdet af et sådant revideret mere relevant pensum. Allerede i efteråret 2014 vil der foreligge en fuldt udarbejdet plan, samt de nødvendige materialer til en revideret undervisning på 1. år af økonomistudiet. Der vil via INETs CORE-program blive etableret fri adgang for alle til alt det nødvendige materiale til at starte en sådan undervisning. Det er så planen i de efterfølgende år at udarbejde tilsvarende materialer til undervisning på hhv. 2. og 3. år. Dette glimrende initiativ til at få lærebøgerne, men nok så vigtigt også fagudbudet på økonomistudierne opgraderet til det 21. århundredes udfordringer kan der læses meget mere om på,http://core-econ.org/.

Spændende er det, om denne vigtige diskussion af økonomistudiets fremtidige form og indhold også vil sprede sig til de danske universitetsmiljøer?