Om klimaet og hockeystave

Virksomheder

I efteråret advarede en bekymret finansminister om dyre løsninger på klimaudfordringen. I et interview i Berlingske fortalte Nicolai Wammen, at forløbet for reduktioner af drivhusgasser frem mod 2030 kommer til at være som formen på en hockeystav. Altså fladt til at begynde med, og så stigende til sidst.

Snakken om hockeystave har affødt meget debat og kritik af regeringen. Kritikken har kredset om, at regeringen er for uambitiøs, og at det er nødvendigt at sætte ind med store investeringer allerede nu, hvis vi skal nå 70 pct.-målet i 2030. Det er der bred enighed om, at vi skal nå.

I DI giver vi sådan set begge sider ret.

På den ene side mener vi, at regeringen og Wammen har ret i, at de største reduktioner af drivhusgasser kommer til at skulle ske i de sidste par år frem mod 2030, fordi en opfyldelse af målet kommer til at kræve anvendelse af nye teknologier, som vi ikke kan forvente, når at være modne i den nærmeste fremtid. Samtidig er der tiltag, som tager lang tid at fase ind – eksempelvis udskiftningen af vores bilflåde, som sker gradvist. Det vil være en stor og unødvendig fordyrelse, hvis man har for stort fokus på hurtige løsninger. Der er bestemt mulighed for reduktioner på kort sigt, men de store bidrag tager tid at indhente.

På den anden side har kritikerne ret i, at vi skal sætte ind nu – ellers er det ikke muligt at nå de 70 pct.

Eksempelvis kræver omstillingen af bilparken til nul- og lavemissionsbiler, at der laves ændringer i afgiftssystemet allerede nu, som det blev besluttet i Folketinget i december med aftalen om grøn omstilling af vejtransporten. Det tager tid at udskifte en bilpark, og derfor kommer reduktionerne af drivhusgasser kun gradvist. Et andet eksempel er etablering af kritisk infrastruktur, hvor klimaeffekterne først kommer, når infrastrukturen er på plads. Det gælder ting som gasledninger og etablering af CO2-fangst og lagring.

På samme måde kan man ikke regne med gevinsterne fra nye teknologier, hvis man ikke på kort sigt sætter penge af til forskning og udvikling af disse teknologier. Endelig er der også nogle reguleringsmæssige forhold, man skal være opmærksom på – det vil tage tid at dreje registreringsafgiften og de grønne afgifter over mod et CO2-regime.

Den dobbelte klimahockeystav

Når man taler om hockeystave, skal man derfor holde tungen lige i munden alt efter om man taler om (1) profilen for udledningsreduktioner frem mod 2030 eller (2) profilen for virkningen på de offentlige finanser frem mod 2030.

I DI’s 2030-plan, som kom på gaden i september, har vi forslag, der reducerer drivhusgasudledningerne med 70 pct. ift. udledningerne i 1990. Det svarer til en udledningsreduktion på ca. 17 mio. ton CO2e i 2030. I 2025 er udledningsreduktionerne fra forslagene i DI’s 2030-plan ca. 4 mio. ton CO2e svarende til, at ca. tre fjerdedele af reduktionerne kommer i årene fra 2025-2030.

Samlet set kommer forslagene i DI’s 2030 plan ifølge vores beregninger til at koste 18 mia. kr. på den primære offentlige saldo i 2030. Det er navnlig en omlægning af registreringsafgiften og tilskud til anvendelse af nye teknologier, som koster på de offentlige finanser i 2030 (man kan læse mere i vores metodenotat).[1] Virkningen på saldoen er fuldt finansieret i 2030-planen, som er DI’s samlede og gennemregnede bud på en vej fremad for Danmark.

I 2025 koster initiativerne allerede ca. 13,5 mia. kr., svarende til tre fjerdedele af omkostningerne i 2030. Og allerede i 2021 vil klimatiltagene koste 9,5 mia. kr., altså mere end halvdelen af 2030-beløbet. På kort sigt er det som nævnt omlægningen af registreringsafgiften, der koster, sammen med store investeringer i forskning og udvikling af klimateknologier som Power-to-X og CCUS.

Det samlede billede kan ses i figuren herunder. Der er altså to hockeystave i spil, som peger i hver sin retning. En udledningshockeystav, som indikerer, at der er behov for modning af nye teknologier, før vi får de helt store udledningsreduktioner. Og en offentlig saldo-hockeystav, som indikerer, at vi skal investere massivt allerede nu, hvis det skal kunne lade sig gøre.

Hvis regeringen og Folketinget griber begge hockeystave, skulle det bestemt være muligt, at få skudt klimapucken i 2030-målet.

Med efterårets politiske aftaler er stavene taget i brug. F.eks. leverer aftalen om grøn omstilling af vejtransporten et betydeligt reduktionsbidrag på 1,0 mio. ton i 2025 og 2,1 mio. ton i 2030.

I det nye år bør der blandt andet afsættes flere penge til grøn forskning og til investeringer, der gør det lettere at være grøn, herunder gasledninger til store punktudledere. Hockeystaven er blevet grebet – nu skal pucken bare have det sidste skud i mål.

[1]https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2019/11/Metodenotat-beregningerne-af-klimaforslagene-i-DIs-2030-plan/

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk