Om korruption, internet og lynnedslag

Hvert år udgiver Transparency International sin ”korruptions rangliste”. I 2008 var Danmark det land i verden hvor korruption anses for at være mindst udbredt, skarpt forfulgt af New Zealand. I den del af listen hvor håneretten er aldeles ude af vinduet, finder man Somalia og Myanmar. Begge lande er hårrejsende fattige; i 2003 var arbejdskraft produktiviteten (PPP justeret) således 32 gange større i Danmark end i Somalia (tjek selv her). Så hvis det tager den gennemsnitlige somali 365 dage at producere sit BNP bidrag, betyder førnævnte produktivitets gab at den gennemsnitlige danske arbejder vil kunne frembringe det samme antal varer og tjenesteydelser på 11 dage, plus nuller. Forskellen i levestandarden er til at få øje på.

Hvis man går korruptionslisten igennem bliver det hurtigt klart, at det netop ikke er tilfældigt hvilke lande der er værst plaget af korruption. I alt overvejende grad er det præcis i de fattigste lande, at det volder bureaukraterne kæmpe problemer at holde snitterne ude af kagedåsen. I dét lys er det måske ikke overraskende, at korruption ofte anses for at være et stort ”udviklingsproblem”.

Man bør dog gøre sig klart, at kausaliteten utvivlsomt løber i begge retninger. På den ene side vil lav indkomst i et land være med til at frembringe korruption (fx fordi bureaukraterne ikke kan aflønnes godt nok). På den anden side mindsker korruption udbuddet af offentlige goder der kunne stimulere aktiviteten, og korruption gør de private entreprenører mindre tilbøjelig til at gennemføre investeringer der ligeledes kunne have øget levestandarden. Det bliver derfor hurtigt til en ond cirkel: Fattigdom stimulerer korruptionen, og korruptionen stimulerer fattigdommen. Hvordan bryder man en sådan ond cirkel? I et empirisk studie jeg har udarbejdet med Thomas Barnebeck Andersen, Jeanet Bentzen og Pablo Selaya, argumenterer vi for, at internettet er et potent redskab i den henseende.

Internettet? Hvorfor sku’ dét påvirke korruptionen? I princippet er der flere grunde til at internettet kan indvarsle nye og trange kår for verdens korrupte bureaukrater og politikere. For det første har internettet tilladt at ”e-government” (som det forhåbentlig hedder på nydansk …) er blevet mere udbredt. I yderste instans betyder e-government, at den enkelte borger kan få adgang til offentlige tjenesteydelser direkte via nettet. Derigennem mindskes berøringsfladen mellem (særligt) bureaukraterne og den almindelige borger, og dermed mindskes førnævntes mulighed for afkræve bestikkelse fra sidstnævnte. For det andet tillader e-government, at staten laver udbudsforretninger direkte på nettet, hvilket øger gennemsigtigheden i den offentlige forvaltning. For det tredje har internettet generelt en informationsformidlende karakter, på linje med hvad en fri presse sædvanligvis kan bidrage med. Dette gør risikoen større for at bliver opdaget, som bureaukrat eller politiker, i fald man ønsker uretmæssigt at lette borgerens lommer for lidt ekstra stakater. På nuværende tidspunkt er der allehånde anekdoter (eller, hvis vi skal være lidt mere videnskabelige i betrækket: ”cases”) der viser at disse mekanismer faktisk er operative (se afsnit 2 i papiret).

Men spørgsmålet er, om disse historier holder i et bredere perspektiv, eller om det blot er …nuvel… historier. Altså: har man systematisk set de største forbedringer i korruptionssituationen i områder hvor internettet hurtigst har vundet indpas?

Figuren nedenfor giver en fornemmelse af sammenhængen mellem ændringerne i korruptionsomfanget i verdens lande (mellem 1996 og 2006) og hastigheden på internetudbredelsen, målt ved brugere per 100 indbygger i 2004. Når man betinger på korruptionsniveauet i udgangspunktet (hvilket af data årsager her er 1996) er der en klar og systematisk tendens til, at de lande hvor internettet har vundet hastigst udbredelse der finder man også de mest markante forbedringer i korruptionsniveauet (altså mindre af det). Denne korrelation er umanerlig robust, og kan også genfindes hvis man fokuserer på de amerikanske delstater frem for verdens lande som i figuren.

Figuren viser den partielle sammenhæng mellem internet brugere per 100 indbygger og ændringer i korruptionsniveauet. Note: Med anvendte korruptionsindikator betyder en større værdi, at der bliver mindre korruption. Datakilder: World Development Indicators 2007 samt Kaufmann, Kraay, Mastruzzi (2007), korruptionsdata: http://info.worldbank.org/governance/wgi/index.asp

Men er ovenstående udtryk for en kausal effekt af internettet på korruptionen? Det er her lynnedslag kommer ind i billedet. Men for at forstå hvorfor må vi lige runde computerens afhængighed af strømkvaliteten.

I praksis er din computer urimelig følsom overfor strømudsving. Den er nemlig sat op til at forholde sig til en strømforsyning, hvor vekselstrømmen følger en pæn sinus kurve med givne karakteristika (amplitude, bølgelængde). I praksis bliver vekselstrømmen konverteret af computeren til jævnstrøm som derefter ”slås til og fra” i takt med at du arbejder med pc’en. Hvis strømforsyningen afviger fra det forventede (og din pc har ubegribeligt statiske forventninger desangående) forstyrres konverteringsprocessen, og dét skader computerens komponenter. Strømudsving af mindre end ét sekunds varighed er nok til at gøre skade, og derved mindske udstyrets levetid. I områder med ringere strømkvalitet (flere strømforstyrrelser) vil kapitalomkostningerne ved at investere i IT, og dermed ved at være online, være højere. Enten fordi udstyrets levetid er kortere, eller fordi man er nødsaget til at tage sine forholdsregler i form af at købe ekstra udstyr der sikrer computeren mod strømproblemerne, hvilket øger den samlede anskaffelsespris for IT udstyr. Konsekvensen er lavere IT investeringer, og derfor en langsommere udbredelse af IT (herunder brug af internet).

Et naturfænomen der skaber en meget stor del af de observerede strømudsving er lynnedslag. I USA er det ca. 1/3 af samtlige strømudsving der kan tilskrives lyn. At dette forhold optager den private sektor kan man forvisse sig om ved at læse dette indlæg i Wall Street Journal.

Samlet er vi dermed efterladt med en fin lille teori, der kombinerer elektrofysik og basal neoklassisk investeringsteori. Skematisk:

I artiklen viser vi, at lyn rent faktisk forudsiger strømsvigt og sænker IT udbredelsen. Dette gør lynnedslag til et muligt instrument for IT og internet. (Bemærk: vi kræver selvsagt ikke, at lyn er det eneste der betyder noget for IT investeringer; blot at det er én blandt mange faktorer). Ved at bruge lynnedslag som instrument for internet udbredelse er vi i stand til at etablere, at IT faktisk kausalt påvirker korruptionsniveauet i en økonomi (eller i en delstat; tilgangen virker om muligt endnu bedre på tværs af amerikanske delstater end på tværs af verdens lande). Studiet viser altså, at IT investeringer i verdens fattige lande meget vel kan afhjælpe korruptionsniveauet. Det er i sig selv nyttig viden i en verden hvor korruptionen i fortiden har været meget svær at få under kontrol.

I ethvert empirisk studie der betjener sig af instrumentvariable ligger djævlen som bekendt gemt i detaljen. Er instrumentet stærkt nok ? Er udeladelsesrestriktionen OK? Osv., osv. Den interesserede læser er derfor meget velkommen til at lure papiret igennem for at se om vi nu også vender hver sten…

I et bredere perspektiv stiller studiet også skarpt på, at strømforsyningen er vigtig for et lands udvikling. Umiddelbart lyder dét måske som noget der har samme nyhedsværdi som at Jellingestenen er blevet hugget færdig; infrastruktur (herunder strømforsyning) vil næsten altid blive fremdraget i en udviklingskontekst. Forskellen ligger i nuancerne. Hvor det traditionelle fokuspunkt er på hvor meget elektricitet der kan stilles til rådighed for virksomheder og forbrugere (i.e., kvantitet), er den nærværende pointe at kvaliteten af strømmen er afgørende i den digitale tidsalder. I fravær af en (særdeles) høj strømkvalitet vil et land have store vanskeligheder ved at holde sig på IT toget. Og en manglende evne til at adoptere IT vil selvsagt have implikationer for meget andet end regeringsførelse.

Som tingene står i dag er der store problemer ved strømkvaliteten i den fattigere del af verden. Figuren nedenfor viser den simple korrelation mellem (log) indkomst per capita (2005, i PPP justerede dollars) og antallet af dage med strømsvigt (log, 2005). Figuren taler sit tydelige sprog: strømkvaliteten varierer med økonomisk udvikling. Når man går fra de rigeste lande til de fattigste lande bevæger man sig samtidigt fra en situation hvor landets virksomheder i gennemsnit oplever strømsvigt i mindre end én dag om året, til en situation hvor der er strømsvigt i over 200 dage årligt!

Figuren viser (log) antal dage med strømsvigt i 2005 og log BNP per capita 2005. Data kilde: World Development Indicators 2007.

Denne tingenes tilstand mht. strømkvaliteten er utvivlsomt en vigtig (del)forklaring på, at internetudbredelsen varierer dramatisk med indkomsten. Når vi går fra de fattigste lande til de rigeste lande (i 2005) øges antallet af internet brugere fra mindre end 0.5% af befolkningen til mere end 66%. Dette massive ”digitale gab” verdens lande imellem vil kun vanskeligt kunne lukkes med mindre der bliver gjort noget ved strømkvaliteten i verdens fattigste lande.