På studiejob i Nationalbanken

Virksomheder

I forbindelse med at Heilmanns legat lige er blevet uddelt til Camilla, tænkte vi at det ville være på sin plads hvis vi på Alt Andet Lige sendte studiejobsstafetten over til hende. Derfor har vi i denne anledning også lavet lidt om i spørgsmålene.

Nyheden om legatet kan læses her. Altandetlige.dk ønsker samtidig Camilla en god tur til Cornell!

- Hvor arbejder du?
Nationalbankens Kapitalmarkedsafdeling i sektionen Finansielle Institutioner (samt øvelseslærer i Mikro B dette semester)

- Hvor mange timer arbejder du om ugen?
15-20 timer

- Hvor længe har du haft jobbet?
September 2009-januar 2011 på almindelig studenterkontrakt, februar 2011-maj 2011 på "specialekontrakt" - til gennemførsel af et projekt om systemisk risiko i den danske banksektor

- Hvordan fik du jobbet og hvad består dit job i?
Jeg fik jobbet, efter at der havde været en reklame på studiet - ret standard!

På den almindelige studenterkontrakt gik jobbet primært ud på at bearbejde og producere data til publikationer og andet materiale. Derudover deltog jeg i arbejdet med at vedligeholde, udvikle og generere output fra Nationalbankens Konkursindikatormodel (KIM). Da jeg skulle igang med min Bachelor opgave i foråret 2010 blev jeg af den daværende kontorchef opfordret til at skrive om noget der relaterede sig til systemisk risiko i banksektoren, som var et nyere problem, der havde realiseret sig i takt med finanskrisen satte ind. På det tidspunkt var der, hvilket ex ante ifht fx den danske sektor er meget naturligt, stor fokus på too-big-to-fail problematikker, men kraks realiseret blandt små og mellemstore banker sporede mig ind på, at det var her jeg ville placere mit fokus. I min bacheloropgave valgte jeg derfor at lave en teoretisk model, som viser hvordan/hvorfor (ikke store) banker med fordel kan øge den systemiske risiko der i opgaven endeligt bliver defineret som "hele eller store dele af systemets fælles følsomheder overfor endogene såvel som eksogene halerealisationer". 

Bl.a. med dette afsæt fik jeg i sommeren 2010 mulighed for at gå videre I Nationalbanken med den mere empiriske del af dette problem, hvor PhD Studerende René Kallestrup og jeg lavede et setup til hvordan ovennævnte kan fanges i et kreditrisikoramme. Fordi modeludvikling er en træg proces fik ´jeg i december 2010 muligheden for at skifte over og alene have fokus på denne proces. Modelarbejdet forsatte derefter sådan, at det endelig output blev en model, hvor hver deltagers bidrag til den samlede systemiske risiko (forstået som en aktuarisk fair forsikringspræmie mod statsgaranti i tilfælde af en systemisk hændelse) måles – ud fra en forudsætning af, at den primært styres af bankers størrelse, deres individuelle konkurssandsynlighed samt forbundenhed.

- Hvilke fag har været mest relevant for dig? - herunder bestemte valgfag der er gode?
Økonometri 1,2,3, Mikro 1,2,3 , Finansieløkonometri A, Advanced Corporate Finance (LSE) og Options, futures and other Derivatives (LSE)

- Hvad er det bedste ved jobbet?
At der har været mulighed for at dykke helt ned i et problem samt at lære alle de mere praktiske sider ved empiri (læs (bank)regnskabsforståelse)

-I nyheden kan man læse at du skal en tur til Cornell, hvornår tager du af sted og ved du hvilke fag du skal følge derovre?
Jeg tager af sted i midten af august efter "Investment under Uncertainty" - jeg regner med at tage første år af deres MS i Financial Engineering - dvs. fagene kommer mest til at kredse om finansieløkonomi, stokastisk teori samt optimeringsfag

-Hvordan med din fremtid? går du med Phd-tanker eller har Nationalbanken allerede godt fat i dig?
Jeg plejer at tage tingene som de kommer - jeg tror 10/20 års planer for "personligudvikling" er ligeså afsporende som de er for samfundsøkonomier

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk