Hvornår blev du færdig med
din Ph.d, og hvilke områder fokuserede du på?
Jeg
forsvarede min ph.d. i efteråret 2013. Jeg var på den såkaldte 5+3 ordning,
hvilket vil sige, at jeg startede min ph.d. efter at være blevet helt færdig
som cand.polit, og brugte så 3 år på ph.d.’en (modsat 4+4, hvor man starter
mens man endnu er på kandidatdelen og bruger 4 år på ph.d.’en). Jeg fokuserede
på mikroøkonomisk teori. Hovedsageligt beskæftigede jeg mig med
industriøkonomi.
Hvorfor valgte du at tage
en Ph.d?
I
bund og grund havde jeg egentlig bare lyst til at læse videre. Jeg følte mig
godt tilpas i hele speciale-skrivningsprocessen og synes det var fedt at have
tiden til at kunne fordybe sig. Jeg så Ph.d.-studiet som en mulighed for at
komme videre og dybere ned i den økonomiske litteratur, og samtidig lære det
’akademiske håndværk’ i form af, at man jo selv skal bidrage med nye tanker og
skriver sine egne artikler. I løbet af min specialeskrivning havde jeg nogle
gode samtaler med min vejleder, Christian Schultz, både omkring specialet og om
muligheden for at gå videre med det emne jeg skrev speciale om, og det endte
altså så med, at jeg fortsatte på ph.d.-studiet.
Hvilken stilling i
Copenhagen Economics besidder du, og hvordan fik du denne?
Jeg
arbejder som ’Economist’ i Copenhagen Economics, som er et samfundsøkonomisk
konsulenthus. Jeg søgte jobbet hos Copenhagen Economics fordi jeg vidste, at de
var kendt for deres høje faglighed. Jeg ville gerne ’ud i den virkelige verden’
efter jeg havde afsluttet ph.d.’en, men samtidig var det vigtigt for mig at
arbejde et sted hvor jeg kunne bruge det jeg havde lært på både politstudiet og
ph.d.’en i min hverdag, og hvor jeg stadig kunne få lov at nørde med økonomiske
teorier. Copenhagen Economics rådgiver både private og offentlige kunder
omkring bl.a. konkurrence- og reguleringsmæssige spørgsmål, så det passede også
godt sammen med min baggrund indenfor mikroøkonomi og industriøkonomi.
Hvordan er det at gå fra
en hverdag på instituttet til et liv i ”den virkelige verden”?
Det
er svært at sige helt entydigt. På den ene side, er den private sektor en helt
anden verden end universitetet. På andre områder var der ikke den store
forskel. Som ph.d. studerende møder man jo også ind på en arbejdsplads, har et
kontor, snakker med kollegaer over kaffen i køkkenet osv. Den største forskel
har været, at der i konsulentbranchen altid er en, der ’modtager’ dit arbejde.
Der er er en kunde, der har betalt for den rapport du har arbejdet på, så der er
et mere synligt, direkte formål med det arbejde man laver. Helt økonom-agtigt
kan man sige, at når kunden er villig til at betale for dit arbejde, så må det
jo have en værdi. Som Ph.d. studerende derimod, er en del af ens arbejde at
overbevise andre om, at det man laver er vigtigt og relevant. Derudover er der
kortere deadlines i den virkelig verden, hvilket jeg er glad for.
Hvilke kompetencer fra din
uddannelse anvender du i dit daglige arbejdet og føler du at din ph.d giver dig
en edge i forhold til dit arbejde?
Hele
måden med at bruge økonomisk intuition kombineret med data til at opbygge
argumenter og overbevisende konklusioner er kernen af vores arbejde. Det er
ikke ét enkelt fag, men mere den måde man lærer at tænke og analysere på i
løbet af politstudiet. Mere fagspecifikt så bruger jeg alle grene af
mikroøkonomi og især industriøkonomi har vist sig meget anvendeligt. Jeg er
generelt mest teoretisk fokuseret, mens andre herinde i højere grad anvender
økonometri i deres daglige arbejde. Mht. ph.d.’en, så har det afgjort styrket
min faglighed, hvilket er en force i det arbejde jeg sidder i i dag. Jeg har
også været heldig at kunne bruge nogle af de faktiske områder jeg har studeret
på ph.d.’en i mit arbejde.
Hvad er det bedste ved dit
job?
Konsulentbranchen
giver i mine øjne en unik mulighed for at lære noget om alle mulige brancher og
industrier, jeg aldrig havde troet, at jeg skulle beskæftige mig med. Man
finder ud af, at økonomiske problemstillinger opstår alle mulige steder, så med
sit polit-værktøj i lommen kan man faktisk bidrage med analyser af alt fra
vejtransport i Rusland til arbejdsmarkedet i Grønland.
Rent
hverdagsmæssigt er det også fedt at være omgivet af en masse dygtige mennesker,
der ved noget om alle mulige forskellige markeder. Der er en del forskellige
fokusområder herinde og jeg har kollegaer som ved en masse om klima- og
miljøøkonomi eller international handel, mens andre er eksperter i
auktionsteori. Der er altid nogen at gå til, hvis man støder på en udfordring.
Hvordan er det sociale
miljø på din arbejdsplads?
Copenhagen Economics er en international og forholdsvis
ung arbejdsplads, så her er et livligt socialt miljø – bl.a. med bordfodbold og
fredagsbar. Samtidig har vi alle vores økonombaggrund til fælles og det skaber
en god energi, som minder lidt om den på studiet. Derudover arbejder man altid i teams og på trods af, at
alle er dygtige og ambitiøse, har jeg aldrig følt, at der har været spidse
albuer. Alle er søde til at hjælpe og der er fokus på et godt samarbejde. Det
er et kæmpe plus.
Hvis du skulle give et råd
til stud.politter der overvejer at tage en ph.d, hvad skulle det så være?
Man
skal tage en ph.d. hvis man ønsker at fortsætte sine økonomiske studier og
fordybe sig mere i en gren af litteraturen. Jeg tror, at det kan være en god
ide at overveje, om man i forbindelse med specialeskrivning eller fx de øvelser
man har skrevet har været glad for arbejdsformen. For det kan godt være en
udfordring at have en deadline på 3 år og i høj grad selv skulle forme sin
hverdag. Til gengæld giver ph.d.-studiet en fantastisk mulighed for at dykke
dybere ned i bøgerne, blive endnu dygtigere og for at bidrage med sine egne
teorier - og så er der endvidere rigtige gode muligheder for at tage til
udlandet i løbet af studiet. Jeg var selv et år på Columbia University i New
York, hvilket var en super fed oplevelse.
